|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(43):5956
|
REDAKTIONELT
Det er ikke muligt i dag at beskrive kvaliteten af undersøgelse og behandling af svært tilskadekomne patienter i Danmark. Det skyldes, at viden om mortalitet og morbiditet for denne patientgruppe ikke systematisk indsamles og analyseres. USA og andre lande var for en årrække siden i samme situation, hvilket førte til udvikling af traumesystemer. Udviklingen i behandlingen inden for traumatologien er baseret på den antagelse, at mortalitet og morbiditet ved tilskadekomst kan reduceres betydeligt, når patientforløbet organiseres i et traumesystem. Et traumesystem omfatter forløbet fra ulykke til rehabilitering, og ofte udvides begrebet til også at omfatte forebyggelse, kvalitetssikring, uddannelse og forskning (1). Et traumesystem er desuden kendetegnet ved at være tværfagligt, hvorfor det omfatter mange lægelige specialer og et stort antal personalegrupper. Talrige undersøgelser har påvist traumesystemets effektivitet i form af en reduktion i mortalitet og morbiditet for svært tilskadekomne (2). I Danmark er der på flere områder taget initiativer til sikring af et bedre forløb for traumepatienterne. Der er etableret forskellige ordninger med sundhedsfaglig præhospital støtte eller lægeambulancer i dele af landet. Niveauet for præhospital behandling er imidlertid uensartet og mange steder udokumenteret. Der tegner sig i dag et mønster, hvor fire såkaldte traumecentre er ved at opbygge traumesystemer i hver sin region, i overensstemmelse med rekommandationerne i Sundhedsstyrelsens redegørelse »Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser« (3). Boesen et al giver i dette nummer af Ugeskriftet en beskrivelse af modtagelse, initial undersøgelse og behandling af traumepatienter i Danmark (4). Ikke alle sygehuse har ressourcer til at modtage og behandle svært tilskadekomne, og en betydelig andel af patienterne overflyttes til et andet sygehus efter den initiale behandling. Artiklen efterlader det indtryk, at der mangler overordnede retningslinier for organiseringen af traumebehandlingen i Danmark. Organisering og behandling af traumepatienter er protokolleret på mange sygehuse, og der er etableret aftaler om visitation af forskellige typer af traumepatienter. Rehabilitering af patienter med neurotraumer forbedres markant i disse år. Der er imidlertid ikke den samme fokus på rehabilitering af patienter med andre skader, og vi har meget begrænset viden om langtidsfølgerne efter svær tilskadekomst. Uddannelsesinitiativer har fokuseret på initial traumebehandling, herunder advanced trauma life support (ATLS) for læger og advanced trauma care for nurses (ATCN) for sygeplejersker. Netop nu er der overvejelser om at indføre prehospital basic and advanced trauma life support (PHTLS)-kurset som en del af redderuddannelsen. Et velfungerende traumesystem skal endvidere opsamle og udnytte erfaringer gennem systematisk registrering af patientforløb. Der eksisterer i dag ikke muligheder for at beskrive antallet af og sværhedsgraden af tilskadekomster i Danmark. Der eksisterer lokale traumedatabaser, men kun ved TraumeCentret på Rigshospitalet indgår oplysningerne om traumepatienter i en international, klinisk database med mulighed for benchmarking. En vigtig del i denne udvikling vil være etablering af en landsdækkende, klinisk database for svært tilskadekomne med afsætning af ressourcer til etablering, drift, datafortolkning og præsentation. I dette nummer af Ugeskriftet er der flere eksempler på, at en systematisk registrering kan anvendes til undersøgelser, der kan danne grundlag for forebyggelse, hvilket også er en opgave i et traumesystem. Centralisering af udredningen og behandlingen af svært tilskadekomne patienter er gennemført i flere lande i de seneste årtier. Oprettelsen af traumecentre og indførelsen af akkreditering har ændret behandlingssystemerne, specielt i USA og England. Organiseringen af traumebehandlingen i Danmark er helt overvejende sket ved decentrale initiativer. Dette til trods for, at der netop i Danmark er mulighed for en overordnet sundhedsfaglig udvikling, der er baseret på et ensartet befolkningsgrundlag og ensartede sundhedssystemer, der fungerer relativt uafhængigt af markedsøkonomiske interesser. Centralisering af behandlingen af traumepatienter er også anbefalet i rapporten »Den højt specialiserede enhed i det danske sundhedsvæsen« (5). Sikring af en fremtidsorienteret, omkostningseffektiv organisering af traumebehandlingen i Danmark påhviler alle parter i sundhedsvæsenet, men det er afgørende, at der sker en central styring af planlægningen. I modsat fald vil der kunne opstå en ukoordineret udvikling med forskelle i kvalitet og niveau i forskellige områder i landet.
CLAUS FALCK LARSEN
Litteratur
1. Committee on Trauma, American College of Surgeons. Resources for optimal care of the injured patient 1999. Chicago: American College of Surgeons, 1999.
2. Mann NC, Mullins RJ, MacKenzie EJ, Jurkovich J, Mock CN. Systematic review of published evidence regarding trauma system effectiveness. J Trauma 1999; 47: S25-S33.
3. Sundhedsstyrelsen. Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser. Nuværende og fremtidig organisation. København: Sundhedsstyrelsen, 1997.
4. Boesen MP, Larsen CF, Lippert FK, Larsen MS, Röck ND, Lang-Jensen T. Modtagelse, initial undersøgelse og behandling af svært tilskadekomne i Danmark. Ugeskr Læger 2001; 163: 5963-6.
5. Dansk Medicinsk Selskab. Den højt specialiserede enhed i det danske sygehusvæsen. Ugeskr Læger 2000; 162 (suppl 13).
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
