|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(43):5975
|
ORIGINAL MEDDELELSE 
Tamás Barsi, Christian Færgemann & Lars Binderup Larsen
Resumé
Introduktion:
Afledt af en række alvorligere skader i forbindelse med buskørsel gennem den seneste tid har vi ønsket at undersøge udviklingen i personskader blandt buspassagerer i Odense Kommune.
Materiale og metoder:
Via skaderegistreringen inkluderede vi alle patienter, der var bosiddende i Odense Kommune og efter at være kommet til skade som buspassagerer var behandlet på Odense Universitetshospital i perioden 1.1.1996-31.12.1999. På baggrund af markedsanalyser og demografiske oplysninger foretog vi incidens- og risikoberegninger.
Resultater:
Vi fandt i alt 327 skader fordelt blandt 246 buspassagerer, 72 mænd og 174 kvinder, gennemsnitsalderen var henholdsvis 44 og 53 år. Den samlede incidensrate var 3,3 tilskadekomster per 10.000 indbyggere/år og konstant gennem undersøgelsesperioden. Risikoen var 2,2 tilskadekomster per 1.000.000 buspassagerer/år, dog højest blandt kvinder og stigende med alderen. Flest personskader skete ved opbremsninger (31%), ind- eller udstigninger (23%) og sammenstød (20%). Hyppigst skadede kropsregioner var underekstremiteterne (30%), overekstremiteterne (28%) og hoved eller hals (27%). Hyppigste skadetyper var kontusion eller distorsion (59%). Hyppigste frakturer var humerus- og hoftenære frakturer. Tre fjerdedele pådrog sig lette skader.
Konklusion:
Tilskadekomst blandt buspassagerer er ikke umiddelbart et stigende problem. Børn og ældre er mest udsatte. Blandt ældre passagerer forekommer en del alvorligere skader, der bør kunne undgås.
Bustransport regnes for en af de sikreste måder at rejse på (1, 2). Tidligere opgørelser har vist, at tilskadekomst ved buskørsel udgør 1-2% af alle trafikskader (1, 3). Gennem den senere tid har nyhedsmedierne imidlertid fokuseret på sikkerheden i forbindelse med buskørsel. Den megen omtale har været afledt af en række alvorligere skader blandt buspassagerer i hovedstadsområdet. Der foreligger enkelte tidligere såvel danske som udenlandske opgørelser over hyppigheden af tilskadekomst blandt buspassagerer. De fleste af disse opgørelse har imidlertid ikke beskrevet udviklingen af tilskadekomst blandt buspassagerer over tid (3-6). Det vides derfor ikke med sikkerhed, om tilskadekomst blandt buspassagerer er et stigende problem, og om nogle grupper er mere udsatte end andre. Formålet med denne undersøgelse har derfor været at undersøge udviklingen og risikoen for personskader blandt buspassagerer. Desuden var formålet at undersøge skademåder og læsionstyper i forbindelse med personskader blandt buspassagerer.
Materiale og metoder
Vi præsenterer en prospektiv undersøgelse af 246 konsekutive tilskadekomne buspassagerer, der blev behandlet på Odense Universitetshospital (OUH) i 1996-1999. Alle patienter, der bliver behandlet på skadestuen, OUH, registreres af UlykkesAnalyseGruppen vha. et løbende registreringssystem. Ved hjælp af denne registrering inkluderede vi alle i Odense Kommune bosiddende patienter, der blev behandlet på OUH i perioden 1.1.1996-31.12.1999 for skader opstået i forbindelse med såvel ophold i bussen som ind- og udstigning. Ved flere henvendelser blev kun den første henvendelse registreret. Fra skaderegistreringen indhentede vi oplysninger om demografi, skadetidspunkt, skademåde, diagnoser, behandling og sværhedsgraden af skaden. Fra patientjournaler indhentede vi oplysninger om antallet af indlæggelsesdage. Sværhedsgraden af skaderne blev graderet i henhold til Abbreviated Injury Scale (AIS) (7). AIS 1 refererer til lettere skader som småsår, AIS 2 til moderate skader som små frakturer, AIS 3 til alvorligere skader som større frakturer, AIS 4 til svære skader som intrakraniale blødninger, AIS 5 til svære hjernetraumer, og AIS 6 refererer til dødelige læsioner (7). MAIS angiver den maksimale AIS-score givet. Fra Odense Kommune indhentede vi oplysninger om indbyggertal samt antallet af buspassagerer og kørte buskilometre. Odense Bytrafik, der står for driften af bybusser i Odense, havde i 1996 19.480.000 passagerer fordelt på 6.404.000 kørte buskilometre (8). I 1999 var tallene 20.200.000 passagerer fordelt på 5.986.000 kørte buskilometre (8). Yderligere transporteres ca. 7.500.000 passagerer årligt med andre regionalruter gennem Odense Kommune (5). Odense Kommune havde i perioden 1996-1999 183.500 indbyggere (8). Der foreligger ingen markedsanalyser af køns- og aldersfordelingen blandt buspassagerer i Odense Kommune. En sådan analyse er imidlertid foretaget i hovedstadsområdet (9). Til risikoberegning overførte vi køns- og aldersfordelingen fra hovedstadsområdet til passagertallene fra Odense Kommune, idet vi antog, at køns- og aldersfordelingen er den samme blandt buspassagerer i Odense Kommune og hovedstadsområdet (10).
Resultater
I perioden 1996-1999 blev 246 patienter behandlet på OUH efter tilskadekomst i forbindelse med buskørsel. Antallet de enkelte år var henholdsvis 44, 88, 57 og 57. I alt 72 (29%) var mænd og 174 (71%) var kvinder. Den samlede gennemsnitsalder var 49 år (0-94 år). Gennemsnitsalderen for mænd og kvinder var henholdsvis 44 år og 53 år (p<0,05). I alt 98 (40%) af de tilskadekomne var 60 år eller derover. I 1997 stødte en bybus sammen med en varevogn, hvilket medførte, at i alt 24 buspassagerer blev bragt til skadestuen på OUH, heraf 16 kvinder og otte mænd med gennemsnitsalderen 23 år. De fleste havde pådraget sig kontusioner og småsår. Alle blev færdigbehandlet på skadestuen bortset fra en enkelt ung mand, der blev efterbehandlet hos en tandlæge på grund af to tandfrakturer. Den årlige incidensrate var 3,3 tilskadekomne per 10.000 indbyggere/år. Incidensraten for mænd og kvinder var henholdsvis 2,3 og 4,8 (p<0,05). Incidensraterne for årene 1996-1999 var henholdsvis 2,3, 4,8, 3,1 og 3,1 (p>0,05). Fig. 1 (se UFL 163/43, p. 5976, 22. oktober 2001) viser den årlige risiko for tilskadekomst blandt buspassagerer i Odense Kommune fordelt på alder og køn. Den samlede risiko var 2,2 tilskadekomne per 1.000.000 buspassagerer/år, idet risikoen for årene 1996-1999 var henholdsvis 1,6, 3,2, 2,2 og 2,2 (p>0,05). Risikoen for henholdsvis mænd og kvinder var 1,6 og 2,7 (p<0,05). Risikoen for tilskadekomst var stigende med alderen for både mænd og kvinder og var størst for kvinder. Den årlige risiko for mandlige og kvindelige buspassagerer over 70 år var henholdsvis 3,8 og 7,1 (p<0,05). For de yngste passagerer (0-19 år) fandt vi ligeledes en forholdsvis høj risiko for begge køn, henholdsvis 1,5 og 2,8 (p <0,05). Antallet af tilskadekomne buspassagerer varierede gennem døgnet, idet antallet toppede i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen. Fordelingen af skader over ugedage viste ingen variation bortset fra en halvering af skaderne om søndagen. Fordelingen af skader over årets måneder viste heller ingen entydig trend, men de fleste tilskadekomster skete i marts, maj og august. Tabel 1 (se UFL 163/43, p. 5976, 22. oktober 2001) viser skadeårsager fordelt på aldersgrupper. Flest personskader skete i forbindelse med opbremsning (31%), ind- eller udstigning (23%) samt sammenstød med et andet køretøj (20%). Den hyppigste skadeårsag blandt ældre var ind- og udstigning (35%), mens sammenstød var en dominerende skadeårsag i grupperne af 16-35-årige (46%) og 51-65-årige (32%). I grupperne bestående af de yngste (0-15 år) og de ældste (60 år) passagerer skyldtes en fjerdedel af skaderne, at passageren kom i klemme i døren, eller at bussen satte for tidligt i gang efter ind- eller udstigning. I alt 162 (66%) tilskadekomne blev færdigbehandlet på skadestuen, 33 (13%) kom til efterfølgende ambulant kontrol, 24 (10%) gik til kontrol hos egen læge, mens 27 (11%) blev indlagt. Den samlede mediane indlæggelsestid for indlagte var 11 dage (1-70 dage). En 77-årig mand døde under indlæggelse på grund af en intrakranial læsion, som han pådrog sig under udstigning, da busdøren pludselig lukkede i. Vi registrerede 327 læsioner hos de 246 buspassagerer, idet 66 (27%) pådrog sig to læsioner, 11 (4%) pådrog sig tre læsioner, tre (1%) pådrog sig fire læsioner, og en buspassager pådrog sig fem læsioner. I alt 14 (6%) buspassagerer blev kun observeret på skadestuen og havde ikke nogen egentlige læsioner eller forlod skadestuen uden at være set af en læge. Tabel 2 (se UFL 163/43, p. 5977, 22. oktober 2001) viser skadetyper fordelt på kropsregioner. Hyppigst involverede kropsregioner var underekstremiteterne (30%), overekstremiteterne (28%) og hoved eller hals (27%). Kontusion eller distorsion var hyppigste skadetype (59%), mens en femtedel pådrog sig frakturer eller luksationer. Den hyppigste enkeltdiagnose var kontusion af hoved/ansigt (13%). Skadetyper fordelt på alder fremgår af Tabel 3 (se UFL 163/43, p. 5977, 22. oktober 2001). Flest frakturer/luksationer forekom i aldersgrupperne 0-15, 51-65 og 66 år eller derover. Hoftenære frakturer og humerusfrakturer udgjorde som de to hyppigste frakturtyper hver 6% af alle skader. Samlet pådrog 179 (73%) buspassagerer sig lette skader (MAIS 1), mens 40 (16%) pådrog sig moderate skader (MAIS 2). I alt 13 (5%) buspassagerer pådrog sig alvorligere til livstruende skader svarende til MAIS 3.
Diskussion
Tilskadekomst blandt buspassagerer udgør kun en lille andel af alle tilskadekomster i trafikken (1, 11). Vi har over en 4-årig periode ikke påvist en signifikant stigning i antallet af tilskadekomster blandt buspassagerer i Odense Kommune. Det høje antal tilskadekomne i 1997 skyldtes overvejende den tidligere omtalte ulykke. En opgørelse fra Odense 1976-1980 viste i forhold til vores studie halvt så mange tilskadekomster årligt (3). Denne undersøgelse involverede alle tilskadekomne buspassagerer, der var behandlet på OUH, mens vores undersøgelse kun involverede tilskadekomne med bopæl i Odense Kommune. Erfaringsmæssigt ved vi, at patienter med bopæl i Odense Kommune udgør ca. 70% af alle de patienter, der behandles på OUH (11). Antallet af buspassagerer i Odense Kommune 1976-1980 adskilte sig ikke fra vores materiale (12). Alders- og kønsfordelingen af tilskadekomne buspassager i vores undersøgelse adskilte sig ikke fra tidligere opgørelser, der er foretaget i Odense, Århus og på Frederiksberg (3, 4, 13). Vi fandt således en overvægt af tilskadekomster blandt ældre kvinder. I vores undersøgelse fandt vi en overhyppighed af 15-19-årige, hvilket imidlertid kan føres tilbage til busulykken i 1997. Opgørelser fra Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler viste en incidensrate på henholdsvis 5,9 og 11 tilskadekomster per 10.000 indbyggere/år (4, 5). Selv om befolkningsgrundlaget i de to undersøgelser minder om befolkningsgrundlaget i vores opgørelse, er opgørelserne ikke umiddelbart sammenlignelige. Odense Kommune er et velafgrænset område, hvor bustrafikken overvejende sker inden for kommunens grænser, hvorimod et ikke ubetydeligt antal passagerer fra andre områder i hovedstadsområdet må forventes dagligt at blive transporteret gennem Frederiksberg og Bispebjerg Hospitalers optagelsesområde. Selv om vi fandt en relativ lav risiko for tilskadekomst blandt buspassagerer, viste undersøgelsen en øget risiko blandt de svage grupper, nemlig børn og ældre. Der foreligger ingen sammenlignelig, tidligere opgørelse fra Odense. I en undersøgelse fra San Francisco fandt man en samlet gennemsnitlig risiko på 18 tilskadekomne per 1.000.000 passagerer/år ved brug af offentlige busser og sporvogne (6). I forbindelse med risikoberegningen anvendte vi køns- og aldersfordelingen blandt buspassagerer i hovedstadsområdet og overførte disse på passagertal fra Odense. Det vides ikke med sikkerhed, hvorvidt dette giver anledning til usikkerhed i vores resultater. En enkelt undersøgelse har ikke påvist nogen større forskel i køns- og aldersfordelingen blandt buspassagerer i Odense og hovedstadsområdet (10). Denne opgørelse har imidlertid ikke medtaget børn under 16 år og ældre over 74 år. Vores sammenligning af den procentvise køns- og alderssammensætning i Odense Kommune og hovedstadsområdet (København og Frederiksberg) har ikke vist nogen signifikant forskel i undersøgelsesperioden (14). Fordelingen af skademåder adskilte sig ikke væsentligt fra tidligere undersøgelser (3-5, 15). Dog fandt vi forholdsvis mange tilskadekomster ved sammenstød, hvilket overvejende forklares ved tidligere nævnte ulykke. I gruppen af ældste og yngste passagerer skyldtes en fjerdedel af skaderne klemning i døre, eller at bussen satte for tidligt i gang efter ind- eller udstigning. Denne skademekanisme synes bekymrende og bør kunne nedsættes eller helt undgås. Pressede køreplaner samt den øgede trafik i byerne kan være medvirkende årsager hertil. Øget opmærksomhed på problemet fx i form af kamera ved bag/mellemdøre i alle busser bør kunne nedsætte antallet af personskader. Ikke uventet var kontusioner og distorsioner de hyppigste skader. Knap en femtedel af skaderne bestod imidlertid af frakturer, idet antallet af frakturer var størst blandt børn og ældre. Humerusfrakturer og de hoftenære frakturer var dominerende. Især de hoftenære frakturer bør vække bekymring. Disse har ofte alvorlige konsekvenser for den tilskadekomne, idet de medfører behov for operation, indlæggelse, genoptræning og efterkontroller. Ydermere er denne frakturtype forbundet med en ikke ubetydelig mortalitet. For begge frakturtyper gælder, at de ofte medfører et permanent nedsat funktionsniveau. Ved en tidligere undersøgelse fra Frederiksberg var frakturer af håndled, ribben og fodled de dominerende (4). Vi har ingen umiddelbar forklaring på denne forskel. Da OUH er det eneste hospital i Odense Kommune, mener vi, at vores data er repræsentative og pålidelige. Det er beregnet, at højst 11% af alle skader, overvejende kontusioner og distorsioner, behandles af de praktiserende læger i Odense (16). I vores undersøgelse blev materialet af tilskadekomne identificeret og interviewet af det erfarne personale i skadestuen, hvor vi fra tidligere undersøgelser ved, at denne registrering har en høj validitet (17, 18).
Konklusion
Tilskadekomst blandt buspassagerer er ikke umiddelbart et stigende problem. De fleste tilskadekomster forekommer blandt børn og ældre passagerer. Dette er især bekymrende, da der hos de ældre forekommer en del alvorligere frakturer, der medfører længerevarende morbiditet. Hos både børn og ældre opstår en større del af skaderne i forbindelse med klemning i døre eller når bussen sætter for tidligt i gang efter ind- eller udstigning. Antallet af disse skader bør kunne nedsættes væsentligt ved øget opmærksomhed på problemet.
Summary
Tamás Barsi, Christian Færgemann & Lars Binderup Larsen:
Injuries sustained by bus passengers in Odense Municipality 1996-1999.
Ugeskr Læger 2001; 163: 5975-8.
Background:
Owing to several recent bus-related accidents in Denmark, we wished to investigate injuries sustained by passengers.
Materials and methods:
From our ongoing registration of patients treated in the casualty department at Odense University Hospital, we identified all residents of Odense Municipality who had sustained injuries as bus passengers from 1996 to 1999. Market analysis and demographic information were used to calculate the incidence and risk.
Results:
Over this four-year period, 327 consecutive injuries had been sustained by 246 bus passengers, 72 men and 174 women, mean ages 44 and 53 years. The incidence rate was 3.3 injured per 10,000 inhabitants per year, with no increasing tendency during the study period. The risk was 2.2 injured per 1,000,000 bus passengers per year, highest in women and increasing with age. Injuries most frequently occurred when the bus stopped (31%), as passengers were boarding or alighting (23%), or during collision with another vehicle (20%). Most commonly injured areas were the lower (30%) and upper (28%) extremities and the head or neck (27%). Contusions and sprains were the most common injuries (59%). The most common fractures were those of the humerus and hip region.
Conclusion:
Bus passenger injuries are not a growing problem. The incidence increases with age.
Reprints: Tamás Barsi, Kløvervænget 26 B 1-12, DK-5000 Odense C.
Litteratur
1. Kendall IG, Hassan T, Bodiwala GG. A review of injuries sustained by bus passengers. J Accid Emerg Med 1994; 11: 57.
2. Nicholl JP, Freeman MR, Williams BT. Effects of subsidising bus travel on the occurence of traffic road casualties. J Epidemiol Community Health 1987; 41: 5054.
3. Knudsen K, Otto J, Hansen OR, Juhl M. Kvæstede buspassagerer. Hyppighed, læsioner og årsager. Ugeskr Læger 1983; 145: 194-8.
4. Albreksen SB, Thomsen JL. Ulykkestilfælde blandt buspassagerer på Frederiksberg. Ugeskr Læger 1983; 145: 198-201.
5. Skjöth-Rasmussen J, Rasmussen SW. Tilskadekomst blandt buspassagerer i en region i København. Ugeskr Læger 1999; 161: 5803-6.
6. Hudenski RJ. Public transport passenger accidents. An analysis of the structural and functional characteristics of passenger and vehicle. Accid Anal and Prev 1992; 24: 133-42.
7. The Committee on Injury Scaling. The Abbreviated Injury Scale. Des Plaines: Association for the Advancement of Automotive Medicine, 1998.
8. Odense Kommune. Statistisk Årbog 1999. Odense: Odense Kommune, Økonomi- og Planlægningssekretariatet, 2000.
9. Hovedstadens Trafikselskab. Passagerernes aldersfordeling. København: Hovedstadens Trafikselskab, 1999.
10. Transportrådet. Benchmarking af bustrafik. Transportvaneundersøgelse 1996, 1997 og 1998. København: Transportrådet, 1999.
11. UlykkesAnalyseGruppen. Ulykker 1998. Tilskadekomst registreret på skadestuen, Odense Universitetshospital. Odense: Odense Universitetshospital, 1999.
12. Odense Kommune. Statistisk Årbog 1997. Odense: Odense Kommune, Økonomi- og Planlægningssekretariatet, 1998.
13. Møller BN, Grymer F, Christensen ST, Møller-Madsen B, Hermansen C. Busulykker. En epidemiologisk beskrivelse. Ugeskr Læger 1983; 145: 187-90.
14. Danmarks Statistik. Befolkningen i kommunerne 1. januar 1996, 1. januar 1997, 1. januar 1998 og 1. januar 1999. København: Danmarks Statistik, 1996, 1997, 1998 og 1999.
15. Møller BN, Grymer F, Christensen ST, Møller-Madsen B, Hermansen C. Busulykker. En dybdeundersøgelse af skadesmekanisme. Ugeskr Læger 1983; 145: 191-4.
16. Lauritsen J. Tilskadekomst og behandlingskontakter i en stikprøve af befolkningen. Forskningsrapport nr 9/1987. Odense: Institut for Sundhedsøkonomi og Sygdomsforebyggelse og Institut for Samfundsmedicin, Odense Universitet samt UlykkesAnalyseGruppen ved Odense Universitetshospital, 1989.
17. Larsen CF, Hejnsten H, Lundkvist L. Ydre årsager til skader. Hvordan fungerer de nye registreringsregler? Ugeskr Læger 1989; 151: 2668-72.
18. Larsen LB. Ulykkesprofil for 15-85-årige 1989-1991. Odense: UlykkesAnalyseGruppen, Odense Universitetshospital, 1993.
Antaget den 8. august 2001.
Odense Universitetshospital, ortopædkirurgisk afdeling O, UlykkesAnalyseGruppen.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
