|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(43):5971
|
ORIGINAL MEDDELELSE
Jakob Lundager Hansen, Claus Falck Larsen, Freddy K. Lippert, Benn R. Duus, Peter H. Gebuhr, Claus Hovgaard & Jes Bruun Lauritzen
Resumé
Introduktion:
Formålet med undersøgelsen var at belyse ændringer i befolkningens skadestuehenvendelser efter ændringen af skadestuestrukturen på Rigshospitalet fra åben til visiteret skadestue.
Materiale og metoder:
Retrospektiv opgørelse af antallet af behandlede patienter på skadestuerne i H:S i perioden 1.7.1998-30.6.1999 og 1.7.1999-30.6.2000. For perioden 1.7.1998-31.12.1998 samt 1.7.1999-31.12.1999 blev der yderligere inddraget oplysninger om alder, køn, henvendelsestidspunkt, indbringelsesmåde, bopælskommune samt afslutningsmåde.
Resultater:
Det samlede antal henvendelser til H:S' skadestuer faldt efter omlægningen af Rigshospitalets skadestue fra 181.363 til 174.385 (4%). Rigshospitalet havde et fald i antallet af henvendelser på 69%, hvorimod der konstateredes en stigning i antallet af henvendelser på Bispebjerg Hospitals skadestue med 53%. Skadestuerne på Frederiksberg, Hvidovre og Amager Hospital havde mindre stigninger i patienttallet på henholdsvis 14, 5 og 8%. Antallet af ambulance-indbragte samt sygetransporter til Rigshospitalets skadestue var uændret i de to perioder. Det reducerede antal af selvhenvendere var årsagen til det samlede fald i antallet af patienter. Der sås ingen ændring af antallet ambulance-indbragte samt sygetransporter til de øvrige skadestuer.
Diskussion:
Undersøgelsen har vist, at det har været muligt at ændre skadestuefunktionen på Rigshospitalet fra åben til visiteret skadestue. Den ventede samlede nedgang i antallet af patienthenvendelser til skadestuerne udeblev.
I forbindelse med etablering af et traumecenter på Rigshospitalet vedtog bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) i januar 1999, at Rigshospitalets skadestue skulle ændres fra at være åben skadestue til at være en visiteret skadestue. Ved en åben skadestue forstås en skadestue, der modtager patienter til behandling af akutte skader og sygdom uden forudgående henvisning. Ved en visiteret skadestue forstås en skadestue, der modtager patienter indbragt med ambulance samt patienter til behandling af akutte skader og sygdom med henvisning fra egen læge eller vagtlæge. Skadestuen på Rigshospitalet blev lukket for selvhenvendere per 1. juli 1999. De tidligere selvhenvendere på Rigshospitalets skadestue skulle derefter søge egen læge, vagtlæge eller anden skadestue. Ambulance-indbragte patienter skulle som hidtil køres til nærmeste skadestue i H:S, herunder Rigshospitalets skadestue. Ved etableringen af et traumecenter og omlægningen af skadestuefunktionen på Rigshospitalet var der i H:S en forventning om at forbedre behandlingen af svært tilskadekomne patienter samt at påvirke befolkningen til hyppigere at bruge egen læge eller lægevagt ved lettere skader/lidelser. Formålet med denne undersøgelse har været at belyse ændringer i befolkningens skadestuehenvendelser efter ændringen af skadestuestrukturen på Rigshospitalet.
Information
Som forberedelse til ændringen i funktionen for Rigshospitalets skadestue blev der af et uafhængigt kommunikationsbureau udarbejdet en kommunikationsplan. De primære målgrupper for informationen var borgerne i Københavns Kommune (primært Østerbro og Indre by) samt pressen. Yderligere blev taxaselskaber, politi, større virksomheder, hoteller, praktiserende læger, folkeskoler, daginstitutioner og sportsklubber informeret. Det blev anset for afgørende, at budskabet blev kommunikeret effektivt ud til personalet på Rigshospitalet såvel som de øvrige hospitaler i H:S samt Københavns Brandvæsen og Falcks Redningskorps. Det skete ved anvendelse af husstandsomdelt folder, brev og e-mail, annoncering og pressemeddelelse til lokalaviser samt skiltning med information om den ændrede skadestuefunktion på Rigshospitalet. Kommunikationsplanen blev gennemført i perioden frem til 1. juli 1999, hvor skadestuen ændrede funktion.
Materiale og metoder
For perioden 1.7.1998-30.6.1999 samt 1.7.1999-30.6.2000 blev der gennemført en retrospektiv opgørelse af antallet af behandlede patienter på skadestuerne i H:S. For perioden 1.7.1998-31.12.1998 samt 1.7.1999-31.12.1999 blev der yderligere registreret oplysninger om alder, køn, henvendelsestidspunkt, indbringelsesmåde, bopælskommune samt afslutningsmåde. De årlige henvendelser til Rigshospitalets, Bispebjerg Hospitals og Amager Hospitals skadestuer for 1995-1999 blev opgjort. Der blev rettet skriftlig henvendelse til skadestuerne i Københavns Amt og Københavns Lægevagt med forespørgsel om udviklingen i antallet af behandlede i perioden 1.7.1998-31.12.1998 samt 1.7.1999-31.12.1999. Ved udregning af 95% konfidensintervaller for proportioner i fordelinger blev programmet CIA (Confidence Interval Analysis) version 1.0 anvendt med et 95% sikkerhedsinterval.
Resultater
Det samlede antal henvendelser til H:S skadestuer faldt efter omlægningen af Rigshospitalets skadestue med 4% fra 181.363 (1.7.1998-31.6.1999) til 174.385 (1.7.1999-31.6.2000) (Tabel 1 [se UFL 163/43, p. 5972, 22. oktober 2001]). Som ventet forekom et fald i henvendelser på Rigshospitalet på 69% og størst stigning for Bispebjerg Hospitals skadestue med 53%. Frederiksberg, Hvidovre og Amager Hospital havde en mindre stigning på henholdsvis 14%, 5% og 8%. Den karakteristiske årstidsvariation i antal henvendelser var ens og uændret for alle skadestuer. Skadestuerne ved amtssygehusene i Københavns Amt oplyste, at der ikke var set nogen stigning af skadestuebesøg i løbet af de to perioder. Københavns Lægevagt svarede ikke på forespørgsler om ændringer i henvendelser i de to perioder. Der var for Rigshospitalet, Bispebjerg og Amager Hospital fra 1995 til 1998 ingen ændring i antallet af skadestuehenvendelser. Patienter i alderen 0-30 år udgjorde i første periode 51% på Rigshospitalet, hvilket faldt signifikant til 42% i anden periode (Tabel 2) [se UFL 163/43, p. 5972, 22. oktober 2001]. Tilsvarende steg andelen af personer i alderen 51-70 år signifikant fra 12% til 17% og over 71 år fra 7% til 14%. Bispebjerg Hospital oplevede en signifikant stigning i andelen af patienter på 0-30 år fra 37% til 45%. Frederiksberg, Hvidovre og Amager Hospital havde en uændret aldersfordeling. Rigshospitalet oplevede en signifikant stigning i andelen af henvendelser i nattevagten (kl. 24-08) fra 14% til 18%, hvorimod tidspunktet for henvendelser på de øvrige skadestuer var uændret. Andelen af patienter med bopæl i H:S' område reduceredes især for Rigshospitalet og i en mindre grad for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, mens andelen var uændret for Amager og Hvidovre Hospital (Tabel 3 [se UFL 163/43, p. 5973, 22. oktober 2001]). Antallet af ambulance-indbragte til Rigshospitalets skadestue var uændret i de to perioder. Det reducerede antal af selvhenvendere var årsagen til det samlede fald i antallet af patienter. Patienter indlagt eller observeret på Rigshospitalets skadestue faldt fra 4.924 til 2.869 (andelen af indlagte/observerede steg i samme periode signifikant fra 21% til 41%). Bispebjerg Hospitals skadestue havde den største stigning af indlagte patienter fra 3.893 til 4.723, men andelen af indlagte var signifikant faldende fra 26% til 21%. Det totale antal indlagte eller observerede patienter i H:S blev reduceret med 820 (4%), hvilket svarer til det samlede fald i henvendelser, og den samlede indlæggelses/observationsprocent i H:S var således i begge perioder 22%.
Diskussion
Denne undersøgelse viser, at det har været muligt at ændre funktion for en større skadestue i Storkøbenhavn fra åben til visiteret skadestue, uden at det samlede antal af henvendelser er faldet betydeligt. Budskabet om enten at søge egen læge eller lægevagt i tilfælde af mindre skader/lidelser har haft beskeden effekt. Der var i H:S en formodning om, at ændringen af Rigshospitalets skadestue fra åben skadestue til visiteret skadestue ville medføre et fald i det samlede antal behandlede skadestuepatienter i H:S. Man forventede, at en del patienter ville søge andre skadestuer, men at der ville være en andel af patienterne, som ville søge egen læge, vagtlæge eller helt undlade at søge læge. Hansen et al fandt i perioden 1985-1991 en stigning af samlede henvendelser på landets skadestuer. I årene 1997 til 1999 faldt antallet af somatiske skadestuehenvendelser imidlertid på alle danske skadestuer under et med over 2% ifølge Sundhedsstyrelsen. Der er ikke i de sidste fem år set nogen tendens til stigning i antal årlige henvendelser for Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital samt Amager Hospital. Det må formodes, at der derfor i H:S ikke er nogen årlig stigning i antallet af skadestuebesøg, der kunne maskere et samlet fald. Der er over de sidste fem år på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og Amager Hospital set en årlig variation på op til 4% i antal skadestuehenvendelser. Det observerede fald på 4% i det samlede antal henvendelser til H:S' skadestuer antages således ikke at være væsentligt større end den normale variation. Det er ikke overraskende, at det er for Bispebjerg Hospitals skadestue, at ændringen har været mest markant. Bispebjerg Hospital er det af de øvrige hospitaler i H:S, der ligger tættest på Rigshospitalet, og skadestuen på Bispebjerg Hospital er den skadestue, der primært er blevet nævnt som alternativ skadestue i presseomtale samt på skiltning og ved mundtlig information på Rigshospitalet. Ud over at Bispebjerg Hospitals skadestue har haft en markant stigning af henvendelser på 53% efter juli 1999, ses, at patientkarakteristika har nærmet sig Rigshospitalets. Der er set en stigning i antal patienter med bopæl uden for H:S samt en større andel af yngre patienter, hvilket kan forklares med overflytning af Rigshospitalets tidligere betydelige andel af pendlere og turister. Bispebjerg Hospital har modtaget en del af de mindre alvorligt tilskadekomne og syge fra Rigshospitalets tidligere optageområde. Antallet af selvhenvendere i skadestuen på Bispebjerg Hospital er steget fra 10.186 til 17.465 (71%) samtidig med, at indlæggelsesprocenten er faldet fra 26% til 21%, men antallet af patienter indbragt med ambulance er uændret. Frederiksberg Hospital har et mindre fald, hvorimod Hvidovre og Amager Hospital har en konstant andel af indlæggelser og indbringelsesmetoder. Indlæggelses/observationsprocenterne for Rigshospitalet er steget fra 21% til et højt niveau på 41%, hvilket afspejler den visiterede funktion. Den samlede indlæggelses/observationsprocent i H:S var uændret, hvilket kan betragtes som en indikator for, at ændringen af Rigshospitalets skadestuefunktion ikke har medført, at patienter med alvorligere skader/lidelser ikke er blevet indlagt. Det var forventet, at der efter ændringen af skadestuefunktionen skulle behandles 20.500 patienter årligt på Rigshospitalets visiterede skadestue. Per 1. juli 2000 viste der sig kun et årligt antal henvendelser på 13.969. Hertil kommer imidlertid, at Rigshospitalet yderligere modtager sekundært overflyttede traumepatienter og brandsårspatienter, som ikke indgår i nærværende opgørelse. De sekundært overflyttede patienter udgør talmæssigt et mindre, men oftest betydelig mere ressourcekrævende, antal patienter. Det lave antal af patienter på Rigshospitalets skadestue medfører en uhensigtsmæssig udnyttelse af det vagtberedskab, der står til rådighed hele døgnet. Der er af samme grund tilført området nye aktiviteter, herunder et intermediært traumeafsnit og ambulatorium. Generelt for storbyområder er, at en stor del af patienterne, der søger skadestue, ville kunne have været behandlet i almen praksis (2-5). Uhensigtsmæssig brug af skadestue angives i litteraturen at ligge mellem 7% og 70% (2, 4). Denne vurdering vanskeliggøres af manglende accepteret opfattelse af, hvad der er uhensigtsmæssig brug af skadestue. Ved en opgørelse i Aalborg skønnede man, at 56% af patienterne kunne have været behandlet i almen praksis, hvis praksis fik tilført relevant udstyr (6). På Hvidovre Hospital fandt man i 1994, at 30% af patienterne kunne have været visiteret, før de kom på skadestuen (7). Undersøgelser fra Frederiksborg og Ringkøbing Amter samt udenlandske studier har vist, at den geografiske afstand til en åben skadestue er af betydning for fordelingen af skadebehandling mellem almen praksis og skadestue (2, 7-10). Disse studier viser således, at for regioner med visiteret skadestuefunktion ses en øget andel af patienter behandlet i almen praksis sammenlignet med regioner med nær geografisk tilgang til åben skadestue (5, 11). For at reducere henvendelser til skadestuen ved mindre alvorlig tilskadekomst og sygdom, er andre muligheder forsøgt anvendt. En reduktion i antallet af mindre indicerede skadestuehenvendelser er vist efter husstandsomdeling af en bog med information om, hvad man skal gøre ved tilskadekomst, samt om, hvor og hvornår skadestue eller almen praksis skal kontaktes (6). Oplysning i fjernsyn og aviser om overforbrug af skadestuer har i udlandet kun vist en midlertidig effekt på antallet af henvendelser (12). En af årsagerne til, at befolkningen i områder åben skadestue vælger at søge skadestue ved mindre alvorlig tilskadekomst, skader og sygdom, kunne tænkes at være de praktiserende lægers begrænsede åbningstider og tidsbestilling (3, 9) samt vanskelighed med at få en aftale med kort varsel. Undersøgelsen har vist, at det har været muligt at ændre skadestuefunktionen på Rigshospitalet fra åben til visiteret skadestue. Den ventede nedgang i antallet af patienthenvendelser til skadestuerne i H:S udeblev.
Summary
Jakob Lundager Hansen, Claus Falck Larsen, Freddy K. Lippert, Benn R. Duus, Peter H. Gebuhr, Claus Hovgaard & Jes Bruun Lauritzen:
Visits to casualty departments at hospitals after restricted admission to casualty at Rigshospitalet.
Ugeskr Læger 2001; 163: 5971-4.
Introduction:
The aim of this study was to describe changes in the use of accident and emergency departments in the Copenhagen Hospital Co-operation after restricted admittance to the accident and emergency department at a large Danish university hospital, Rigshospitalet (admittance only for patients transported by ambulance or presenting with a referral from a doctor).
Material and methods:
A retrospective study compared the number of patients treated in two periods, 1.7.1998 to 30.6.1999 and 1.7.1999 to 30.6.2000. Additional patient data were collected for the periods 1.7.1998 to 31.12.1998 and 1.7.1999 to 31.12.1999.
Results:
A 4% decrease was seen in the total number of patients treated at the accident and emergency departments. The decrease in the number of patients treated at the accident and emergency department at Rigshospitalet was 69%, whereas the accident and emergency department at Bispebjerg Hospital experienced a 53% rise.
Discussion:
The study showed good compliance in the local population after the restricted admittance to an accident and emergency department at a large university hospital. An expected total fall in the number of patients treated at the accident and emergency departments in the Copenhagen Hospital Co-operation could not be documented.
Reprints not available. Correspondence: Claus Falck Larsen, TraumeCenter – 3193, HovedOrtoCentret, ortopædkirurgisk klinik, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: cflarsen@rh.dk
Litteratur
1. Hansen TB, Rebling H, Larsen CF. Skadestuestrukturen i Danmark 1985-1992. Ugeskr Læger 1994; 156: 4965-8.
2. Dixon PN, Morris AF. Casual attendances at an accident department and a health centre. BMJ 1971; 4: 214-6.
3. Myers P. Management of minor medical problems and trauma: general practice or hospital? J R Soc Med 1982; 75: 879-83.
4. Murphy AW, Bury G, Plunkett PK, Gibney D, Smith M, Mullan E et al. Randomised controlled trial of general practitioner versus usual medical care in an urban accident and emergency department: process, outcome, and comparative cost. BMJ 1996; 312: 1135-42.
5. Klebak S. Ulykker i en kommune behandlet i almen praksis og på skadestue. Ugeskr Læger 1993; 155: 2695-9.
6. Eriksen CB, Jensen BN, Vyberg B, Ahrenholt E, Lindballe A, Kjærgaard B. Brug og fejlbrug af skadestue. Ugeskr Læger 1991; 153: 712-5.
7. Rasmussen SW, Svendsen RN, Gringer K. Henvendelsesmønsteret på åben skadestue i Storkøbenhavn. Ugeskr Læger 1997; 159: 6831-4.
8. Banke L, Larsen PN, Larsen T. Skadestueundersøgelsen i Frederiksborg Amt Vest. V. Skadestuelukning. Ugeskr Læger 1985; 147: 547-50.
9. Ingram DR, Clarke DR, Murdie RA. Distance and the decision to visit an emergency department. Soc Sci Med 1978; 12: 55-62.
10. Hansen TB, Kristensen KA, Poulsen MB, Gravers M, Laursen CN, Hansen KR. Skadebehandling i Ringkøbing Amt. 2. Den lukkede skadestuefunktion. Ugeskr Læger 1992; 154: 3037-9.
11. Olesen F, Østergard I. Kirurgisk skadebehandling i almen praksis. Ugeskr Læger 1981; 143: 2675-8.
12. Rund DA, Nemer J, Robertson C, Moeschberger M, Garraway M. Uses of the accident and emergency department in Scotland: patient characteristics and expectations. Public Health 1992; 106: 351-6.
Antaget den 14. maj 2001.
H:S Rigshospitalet, TraumeCenteret, ortopædkirurgisk klinik,
H:S Bispebjerg Hospital, skadestuen, ortopædkirurgisk afdeling,
Amager Hospital, skadestuen, ortopædkirurgisk afdeling,
H:S Frederiksberg Hospital, skadestuen, ortopædkirurgisk afdeling, og
H:S Hvidovre Hospital, skadestuen, ortopædkirurgisk afdeling.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
