|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(43):6026
|
OVERLÆGER OG SPECIALLÆGER

Bestyrelsen for FAS-Fond har i beretningsperioden bestået af speciallæge Hans Buhl (formand), speciallæge Kjeld Christensen, speciallæge Lars Bjørn Rasmussen, overlæge Erik Ludwigsen og kon-torchef Thorkild Rotenberg, Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Bestyrelsens medlemmer vælges for to år. Ved FAPS' repræsentantskabsmøde i oktober 2000 blev Hans Buhl og Kjeld Christensen genvalgt til bestyrelsen efter indstilling fra FAPS' bestyrelse. På det kommende repræsentantskabsmøde i FAPS er Lars Bjørn Rasmussen og Erik Ludwigsen på valg, og begge er indstillet til genvalg af henholdsvis FAPS' og Overlægeforeningens bestyrelse. Bestyrelsen har i beretningsperioden afholdt fire bestyrelsesmøder. Fondens revisor, statsautoriseret revisor Erik Lund, deltog i forbindelse med regnskabsaflæg- gelsen for 2000. Fondens investeringsrådgiver deltager i alle bestyrelsesmøder under relevante dagsordenspunkter. Fondens administration varetages af Kasper Axel Nielsen og Birgithe Kunkel. Fondens regnskab 2000 Fonden har i 2000 haft indtægter på i alt 22,3 mio. kr. Heraf udgjorde indbetalingerne fra amtskommunerne knap 20,3 mio. kr. – hvilket var en stigning i forhold til 1999-indbetalingerne på knap 1,2 mio. kr. Finansieringsindtægterne udgjorde i 2000 1,94 mio. kr., hvilket er godt 5,3 mio. kr. mindre i forhold til 1999. Finansieringsudgifterne udgjorde 67.329 kr. Fondens samlede udgifter udgjorde i 2000 ca. 21,72 mio. kr., hvilket er en stigning på knap 400.000 kr. i forhold til 1999, hvor de samlede udgifter udgjorde 21,34 mio. kr. Der blev i alt udbetalt knap 19,4 mio. kr. i syge- og dødsfaldshjælp i 2000 mod godt 19,2 mio. kr. i 1999 og 15,9 mio. kr. i 1998. Udgifterne vedrører endvidere et tilskud til FAS' efteruddannelsesaktiviteter på 462.619 kr. samt et administrationsgebyr til Foreningen af Speciallæger på 1.163.510 kr. Resterende udgifter er afholdt til revision af formueforvaltningen, kontorhold, bestyrelseshonorarer, samt almindelig drift mv. Årets resultat for 2000 blev et overskud på godt 400.000 kr. Årets resultat for 2000 var et overskud på knap 4,9 mio. kr. – altså en forringelse på knap 4,5 mio. kr., hvilket skyldes de lavere finansieringsindtægter. Fondens egenkapital var pr.31. december 2000 83.858.538 kr. mod 83.439.563 kr. i 1999. Det reviderede årsregnskab for 2000, underskrevet af fondsbestyrelsens medlemmer, fremlægges til orientering på Foreningen af Praktiserende Speciallægers repræsentantskabsmøde i oktober 2001 samt på Foreningen af Speciallægers repræsentantskabsmøde i november 2001. Antal udbetalinger fra Fonden i 2000 I 2000 modtog i alt 120 medlemmer udbetalinger fra Fonden på grund af sygdom, syv medlemmer har haft fædreorlov. Endvidere har Fonden udbetalt dækning i forbindelse med plejeorlov i to tilfælde samt udbetalt dødsfaldshjælp i tre tilfælde. I 1999 modtog i alt 117 medlemmer udbetalinger fra fonden på grund af sygdom, to medlemmer var på fædreorlov, og der blev givet dødsfaldshjælp i tre tilfælde og ydet plejeorlov i tre tilfælde samt udbetalt børneydelse i et tilfælde. 18 medlemmer har i 2000 benyttet sig af muligheden for at modtage sygehjælp ved delvis uarbejdsdygtighed. Antallet for 1999 var 16.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet. Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde. Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|