|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(43):6005
|
læserbrev
Ugeskriftet havde den 2. juli 2001 (nr. 163/27) en artikel om »Den påhitsomme forskerlov«. I artiklen udtaler en række forskere og andre sig om den relativt nye lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner og især om universiteternes administration af loven. Der er et par grunde til, at jeg – som formand for Århus Amts Patentudvalg – har grund til at reagere på artiklen. Der er flere ret afgørende misforståelser om loven, som har betydning for den måde Århus Amts Patentudvalg praktiserer. Loven gælder ikke kun for universiteterne, men f.eks. også for sygehusene, som jo primært ejes af amterne. Det forekommer mig i øvrigt, at der i denne tid allerede dannes konturerne af patentpolitikker og -strategier ved de største forskningsinstitutioner, der ikke helt stemmer med det billede, der tegnes i artiklen.
Den første misforståelse optræder tidligt i artiklen og er helt afgørende for diskussionen af, om der i loven gives incitamenter til opfinderne. I artiklen står der, at opfindelserne nu tilhører institutionen. Det er lige omvendt. I udgangssituationen ejer opfinderen rettighederne til opfindelsen. Institutionen har derimod ret til inden for en periode på to måneder at afgøre, om den ønsker at overtage rettighederne mod en kompensation til opfinderen. Denne forskel er ikke blot en ubetydelig nuance. Tværtimod.
Det betyder, at amtet skal have gode grunde til at overtage rettighederne. Vi vil ikke automatisk i alle tilfælde overtage rettighederne. Ét af de hovedhensyn, som vi vil anvende er, at vi skal beskytte den forskning og de kreative kræfter, der frembringer opfindelserne. Et andet er, at opfindelserne skal nyttiggøres for samfundet.
Hvis opfindelsen har potentiale, skal vi altså vurdere, hvad der bedst sikrer, at opfindelsen nyttiggøres. Vi kan sagtens vurdere, at en sådan situation bedst op-står, hvis opfinderen beholder rettighederne mod en kompensation til arbejdsgiveren. I enhver situation vil det være afgørende for, at en patentering får fremdrift og lykkes, at der er en konstruktiv dialog mellem opfinderen og institutionen. Hvis institutionen vælger at overtage rettighederne, siger det næsten sig selv, at en patentering, som kræver detaljerede tekniske/videnskabelige beskrivelser af opfindelsen og dens anvendelse og som også kræver videreudvikling efter patenteringen, forudsætter et samarbejde mellem forskeren og institutionen for at kunne lykkes. Opfinderen skal ganske rigtigt holde publiceringen af resultater tilbage i de få måneder, til der er indleveret patentansøgning, men det er i langt de fleste tilfælde blot et praktisk problem.
Spørgsmålet om det er rimeligt, at institutionen kan overtage rettighederne eller får en andel af et eventuelt overskud, bliver også rejst i artiklen. Det vil jeg ikke fortabe mig i, men blot nævne, at vi kun behandler tilfælde, hvor opfindelsen er gjort under ansættelse ved institutionen på de felter, institutionen beskæftiger sig med. Jeg kan også nævne, at der jo også er den meget konkrete modydelse, der består i, at hvis institutionen overtager rettighederne, er den også forpligtet til at bekoste patenteringen m.m. og at løbe risikoen for tab af sådanne investeringer.
Artiklen udtrykker generelt for lidt forståelse for det andet formål med loven. Det nævnes, men glemmes hurtigt igen. Det andet hovedformål med bestræbelserne er at fremme patenteringsaktiviteterne fra de offentlige forskningsinstitutioner af samfundsmæssige årsager. Patenteringsaktiviteten i Danmark er lavere end f.eks. i USA, og på den måde går det danske samfund glip af økonomisk aktivitet, der er med til at forme det økonomiske grundlag for velstand og vækst og f.eks. også for den offentlige og private forskning. For patentudvalget i Århus Amt betyder det, at målgruppen for vore bestræbelser ikke så meget bliver de forskere og opfindere, der udtaler sig i artiklen, og som selv på forhånd må formodes at være patentaktive, men nærmere den gruppe, der, af de forskellige årsager, der måtte være, ikke selv kan eller vil være den drivende kraft i patenteringen og den kommercielle udnyttelse af opfindelserne. Hvis vi skal frem til en situation, hvor der udtages flere patenter end tidligere, er det klart, at vi skal have opfindelser frem, som ellers ikke ville være kommet frem.
Patentudvalget er derfor først og fremmest optaget af at øge opmærksomheden på mulighederne for at patentere og at få skabt et beredskab, der kan føre opfindelser frem til patentering og nyttiggørelse. Hertil benytter vi os af de bedste rådgivere i landet, hvor det er nødvendigt.
I afgørelsen af, om Århus Amt skal overtage rettighederne til en opfindelse, anvendes et kriterium om, hvorvidt opfinderen selv har ønske om og mulighed for at patentere, danne firma og lignende. Hvis opfinderen brænder for dette og kan skabe økonomisk grundlag for udnyttelsen af opfindelsen, vil dette tale for, at opfinderen beholder rettighederne.
Det er ikke et hovedformål, at Århus Amt skal eje en stor portefølje af patenter. Amtet skal derimod afhænde eller udlicensiere patenterne mod indtægter så tidligt som det forsvarligt kan lade sig gøre.
Vi kan ikke endnu sige, hvor stort overskud patentloven kan give. Man må dog have tålmodighed. Det er kun en mindre del af opfindelserne, der kan patenteres og en mindre del af patenterne, der vil give overskud. Vi kan dog ikke satse på få udvalgte områder, for vi ved ikke, om guldægget lægges af den kvantitativt mere eller mindre producerende høne. Derimod skal vi have et smidigt, årvågent og kompetent apparat til at afgøre, om amtet skal overtage rettighederne til opfindelser og i bekræftende fald til at følge op.
Det tager lidt tid. Jeg er dog sikker på, at vi de næste år vil se eksempler på forskere, der udtaler sig positivt om den hjælp, de har fået. Det vil være den bedste markedsføring for loven. I Århus Amt arbejder vi med et par patenter for tiden. Opfindelserne var sikkert ikke kommet frem til patentering uden loven, men var blot blevet publiceret. Nu bliver de begge dele.
Anders Roed
Sekretariatsleder, cand.scient.pol. et mag.
Formand for Århus Amts Patentudvalg
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
