|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(43):5982
|
ORIGINAL MEDDELELSE
Steen Gimsing
Resumé
Introduktion:
Arbejdsskader i forbindelse med ridning og håndtering af heste synes ikke at være beskrevet hidtil.
Materiale og metoder:
En retrospektiv opgørelse baseret på data fra Arbejdstilsynet omfattende anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser i forbindelse med heste i perioden 1992-1999.
Resultater:
Der var anmeldt 634 arbejdsulykker, men kun tre tilfælde af arbejdsbetingede lidelser. Kvinder under 25 år udgjorde 34% af materialet. Af de tilskadekomne var 56% løst tilknyttede medhjælpere uden egentlig professionel baggrund.
Diskussion:
Den lovpligtige indberetning af arbejdsbetingede lidelser efterleves tilsyneladende ikke. Der er behov for bedre vejledning af medhjælpere i hestebranchen og større opmærksomhed på mulige arbejdsbetingede lidelser, ligesom dataregistreringen bør gøres mere entydig.
Ifølge Danmarks Statistik er der her i landet ca. 175.000 heste. Fritidsulykker i forbindelse med heste udgør den fjerdestørste kategori blandt sportsulykkerne (1). Men det store hestehold indebærer også, at mange personer er beskæftiget med heste rent erhvervsmæssigt fx på stutterier og rideskoler. Parallelt med de mange fritidsulykker kan det derfor forventes, at der også er mange arbejdsskader, dvs. arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser som følge af kontakt med heste. Selv om berideres, beslagsmedes og dyrlægers arbejdsmiljø kan være fysisk belastet, synes der ikke at foreligge opgørelser over hesterelaterede arbejdsskader i Danmark. I denne artikel belyses forekomsten af arbejdsskader i hestebranchen i Danmark. I den forbindelse peges der på behovet for en mere adækvat arbejdsskaderegistrering på området, fordi den nuværende registrering må anses for utilstrækkelig.
Metoder
Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er omfattet af anmeldelsespligt til den lokale arbejdstilsynskreds. De indkomne anmeldelsesblanketter bliver efterfølgende bearbejdet centralt af Kontoret for Arbejdsmiljødata under Direktoratet for Arbejdstilsynet og danner grundlag for den samlede arbejdsskadestatistik. Siden 1992 er det blevet registreret, hvis en skade anmeldes som værende indtruffet under arbejde med heste. Fra dette register tilvejebragtes udskrifter over anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser som følge af omgang med heste i perioden 1992-1999, opgjort på alder, branche, køn, læsionstype, stillingsbetegnelse og ulykkesmekanisme.
Resultater
Der blev i perioden 1992-1999 anmeldt 634 hesterelaterede arbejdsulykker, af de tilskadekomne var 394 kvinder og 240 mænd. I samme periode blev der totalt kun anmeldt i alt tre tilfælde af arbejdsbetingede lidelser, nemlig ét tilfælde af henholdsvis asthma, høfeber og allergisk eksem. Af arbejdsulykkerne fandt 34% sted på rideskoler, stutterier eller trav/galopfaciliteter. I 40% af tilfældene kunne ulykkesstedets erhvervsfunktion ikke afklares. De resterende 26% indtraf i landbrug, skoler/døgninstitutioner og dyrlæge- og beslagsmedevirksomhed. Det årlige antal anmeldte arbejdsulykker fra 1992 til 1999 er vist i Fig. 1 (se UFL 163/43, p. 5983, 22. oktober 2001). Der er tale om en stigning, der svarer til en fordobling, men stigningen skyldes først og fremmest, at der blev anmeldt flere kvindelige tilskadekomne. Aldersmæssigt dominerede kvinder under 25 år tydeligt (Fig. 2 [se UFL 163/43, p. 5983, 22. oktober 2001]), hvilket i høj grad bidrog til den totale overrepræsentation af kvinder. Af samtlige tilskadekomne var 43% højst 25 år gamle, og blandt dem var der fire gange så mange kvinder som mænd. Ulykkesmekanismen (Tabel 1 [se UFL 163/43, p. 5983, 22. oktober 2001]) var oftest (48%) et dyrs uhensigtsmæssige bevægelse, hvilket i praksis vil sige spark, bid, slag med hovedet og klemning mod faste genstande. Fald fra et højere niveau, hvilket bl.a. omfatter styrt fra eller med en hest, udgjorde den næststørste kategori (25%). I anatomisk henseende udgjorde ekstremitetsskader den største gruppe (60%), mens læsioner af hovedet og rygsøjlen udgjorde henholdsvis 15% og 17%. Blandt læsionstyperne var forstuvning hyppigst (31%) fulgt af frakturer (28%) og sårskader/bløddelsskader (22%). Stillingsbetegnelser (Tabel 2 [se UFL 163/43, p. 5983, 22. oktober 2001]), der indebar ridning, rideundervisning eller træning af heste, bidrog med 91 ulykkestilfælde (14%) og dyrlæger og beslagsmede med 36 (5%). De resterende 507 ulykker (80%) omfattede staldpersonale eller andet hjælpepersonale. Blandt disse 507 tilskadekomne må 355 – den største enkeltgruppe i hele materialet – på grund af branchefremmede stillingsbetegnelser have været frivillige medhjælpere i hestemiljøet uden at tilhøre dette i egentlig erhvervsmæssig forstand. Blandt disse stillingsbetegnelser kan nævnes: bogholder, designer, folkepensionist, landpostbud, lokomotivfører, stewardesse, tandlæge og økonomichef. To skuespillere kan dog være kommet til skade under filmoptagelser med heste, så der for deres vedkommende kan have været tale om rene professionelle forhold.
Diskussion
Opgørelsen er nødvendigvis baseret på anmeldte arbejdsskader (arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser). Tallene afspejler dog næppe det reelle antal, fordi arbejdsskader i almindelighed ofte underrapporteres. Dertil kommer, at det på hesteområdet kan være vanskeligt at sondre mellem fritids- og arbejdsulykker. Endvidere er der i dette miljø mange selvstændige erhvervsdrivende, der – som det kendes fra andre brancher – tit undlader at lade deres egne arbejdsskader anmelde, fordi de ikke ser noget formål dermed, eller fordi de ikke ønsker at påkalde sig myndighedernes opmærksomhed. Arbejdsulykker Det stigende antal anmeldte hesterelaterede arbejdsulykker (Fig. 1) kan derfor i sig selv ikke tages til indtægt for en øget ulykkesforekomst, men er formentlig udtryk for en bedre anmeldelsesmoral. Formodningen om underrapportering fra selvstændige underbygges af, at der var anmeldt flere arbejdsulykker blandt beriderelever (lønmodtagere) end blandt beridere, som tit er selvstændige (Tabel 2). Naturligvis vil det som modargument kunne hævdes, at elever har højere ulykkesrisiko end færdiguddannede beridere. Arbejdsulykkernes aldershistogram (Fig. 2) er forskudt en smule mod højere alder end fritidsulykkernes (1), men ellers er der stor lighed mellem de to histogrammer. Fald fra/med en hest var kun skyld i 25% af arbejdsulykkerne (Tabel 1), men i ca. 60% af fritidsrideulykkerne (1), hvilket formentlig er udtryk for, at amatørryttere lettere styrter end professionelle gør. Det er tankevækkende, at den største enkeltgruppe (56%) blandt de tilskadekomne (Tabel 2) var frivillige medhjælpere, som må opfattes som uprofessionelle og uerfarne i det miljø, hvor deres arbejdsulykker indtraf. De mange unge blandt de tilskadekomne underbygger formodningen om, at manglende erfaring er en faktor, men det kunne også blot afspejle, at hestebranchen beskæftiger mange unge, som efter afsluttet skolegang vælger at arbejde med heste et år eller to. Det er nærliggende at se lighederne mellem sådanne uprofessionelle og fritidslandmænd, som pga. mindre rutine vides at have forhøjet ulykkesrisiko i forhold til fuldtidslandmænd (2). Disse ting understreger, at der er et klart behov for omhyggelig instruktion og supervision af frivillige og unge medhjælpere i hestesammenhænge. Dyrlæger og beslagsmede var implicerede i henholdsvis 15 (2%) og 21 (3%) ulykker. Dyrlægers ulykker i forbindelse med heste omfatter spark, klemning mod faste genstande og kanylestik (3). Beslagsmede er under skoning af heste udsat for spark og bid og kan pådrage sig øjenlæsioner pga. metalfragmenter (4). Arbejdsbetingede lidelser Der er tale om et fysisk krævende og risikobetonet arbejdsmiljø. Personale, der er beskæftiget med staldarbejde og reparation/vedligeholdelse af bygninger og faciliteter, har arbejdsvilkår, der minder meget om landbrugets. Derfor ville man for deres vedkommende forvente de arbejdsbetingede lidelser, der kendes fra landbruget, nemlig allergiproblemer, lidelser i bevægeapparatet, hud- og lungelidelser og støjbetingede høreskader. Personer, der rider eller træner heste, er mest udsat for gener i bevægeapparatet eller af termisk art. Sidstnævnte skyldes, at temperaturen i ridehaller om vinteren kan være nær frysepunktet, så både undervisning og ridning kan være forbundet med betydelige kuldegener. Under disse forhold kan daglig ridning af timers varighed medføre kuldeudløste inflammatoriske forandringer i lårenes subcutis (5, 6). Derudover kan der peges på nogle andre potentielle arbejdsbetingede lidelser: Kristiansen & Lahoz (7) har foreslået betegnelsen »rideskolelunge« for en ligesom farmer's lung allergisk alveolitis, der er fremkaldt af en ret beskeden eksposition for allergener på en rideskole. Ringorm, som er en hyppig svampeinfektion i hestes pels, kan overføres til mennesker og afficere både hud og negle (8, 9). Den frygtede streptokokinfektion kværke hos heste er i et tilfælde beskrevet overført til et menneske (10). Det drejede sig om en resistenssvækket person. Alligevel taler dette atypiske eksempel for, at infektionsfølsomme personer ikke bør have kontakt med kværkesmittede heste. Leptospirose er her i landet rapporteret hos landmænd og dyrlæger (11) og må derfor også kunne forekomme i hestehold, hvilket der advares om i litteraturen (12). Der er til dato i Danmark ikke påvist leptospirose hos mennesker i forbindelse med omgang med heste. Leptospirose kan hos heste medføre abortering og blindhed som følge af uveit. Inficerede heste kan udskille leptospira i urinen (13) og dermed kontaminere omgivelserne med smitterisiko til følge. Jockeyer, som ved styrt i løbet af karrieren pådrager sig 15-20 kraftige hovedtraumer, kan udvikle intellektuel reduktion, epilepsi, deja-vu-fænomener og auditive hallucinationer (14). Dette har dog næppe aktualitet her i landet, men derimod i lande med voldsommere ridetraditioner såsom steeplechase. Foruden de allerede nævnte risici med bid, spark og øjenskader er beslagsmede på grund af arbejdsstillingen ved skoning af heste udsat for at pådrage sig ryg- og knælidelser. Dertil kommer en risiko for inhalation af toksiske gasarter, såfremt hestesko varmes op under forhold med utilstrækkelig ventilation. Luftvejsallergi ved eksposition for svampesporer (farmer's lung) og termiske gener er også rapporteret, ligeledes høreskader som følge af det høje støjniveau ved udhamring af hestesko (4). Tinnitus vil naturligvis være et ledsagefænomen til høreskaderne. Generelt Når der i en periode på otte år (1992-1999) er anmeldt 634 arbejdsulykker og kun tre tilfælde af arbejdsbetingede lidelser i forbindelse med heste, er det rimeligt at antage, at der også på dette felt sker en underrapportering af arbejdsskader. En større bevidsthed om anmeldepligten vil givetvis medføre flere anmeldelser, så der fremkommer et klarere billede af arbejdsmiljøet i hesteverdenen til gavn for forebyggende foranstaltninger. Desuden vil en øget opmærksomhed lede til en bedre diagnosticering af eventuelle, hidtil upåagtede lidelser, så man sikrer adækvat behandling – både medicinsk, administrativt og forsikringsmæssigt. Netop i hesteverdenen, hvor mange går til hånde under meget forskellige aftalevilkår, er det vigtig at fremhæve, at kriteriet for arbejdsskade ikke er, om der udbetales løn, men derimod om der foreligger en aftale om at udføre et bestemt hverv, om der er givet vejledning mht. dette, og om der er stillet redskaber til rådighed. Der synes at være et voksende kendskab til dette, hvilket kan være medvirkende til det stigende antal anmeldte arbejdsulykker. For arbejdsulykker ligger anmeldepligten hos arbejdsgiveren, mens enhver har anmelderet. Der er en anmeldefrist på et år, men Arbejdsskadestyrelsen dispenserer fra dette, såfremt der opstår en varig lidelse. Ved arbejdsbetingede lidelser ligger anmeldepligten hos den behandlende læge. Der skal anmeldes blot på mistanke om en kausal sammenhæng mellem en given lidelse og arbejdet. Det er uden betydning for anmeldepligten, om en lidelse er optaget i fortegnelsen over anerkendte arbejdsbetingede lidelser. Anmeldelse af arbejdsskader tjener tre formål: 1) at tilvejebringe statistiske data vedrørende arbejdsmiljøpåvirkninger, 2) at være vejledende for forebyggelsesindsatser og 3) at være udgangspunkt for eventuelle arbejdsskadeerstatningssager. De to første formål er lige relevante for selvstændige og lønmodtagere, mens selvstændige almindeligvis ikke kan tilkendes arbejdsskadeerstatning. De vil dog kunne komme ind under bestemmelserne, såfremt deres virksomhed er et aktieselskab eller et anpartsselskab, hvor de selv er ansat. Man må opfordre til, at anmeldepligten efterleves for alle, både selvstændige og ansatte. Fra Arbejdstilsynet må man efterlyse en mere specifik dataregistrering. I min opgørelse var det en stor mangel, at ulykkesstedets erhvervsmæssige natur ikke fremgår direkte. Tilsvarende er det uhensigtsmæssigt, at de tilskadekomne registreres med deres civile stillingsbetegnelse og ikke med den funktion, de rent faktisk udøvede i selve ulykkessituationen. Det vil give en langt bedre kortlægning af alle arbejdsskader, hvis disse registreringstekniske begrænsninger kunne afhjælpes.
Konklusion
Ulykker og arbejdsmiljørisici i forbindelse med ridning og pasning af heste synes at være et overset område, der fortjener større opmærksomhed både fra Arbejdstilsynet og interesseorganisationerne som Dansk Rideforbund og de enkelte avlsforbund. Unges frivillige arbejde med heste er risikofyldt, men arbejdsskaderne synes alligevel at være underrapporteret, ligesom selve registreringen er for uspecifik. Forbedringer mht. disse forhold vil være vigtige bidrag til en forebyggende indsats.
Summary
Steen Gimsing:
Horse-related occupational injuries, 1992-1999.
Ugeskr Læger 2001; 163: 5982-5.
Introduction:
Occupational injuries are notifiable in Denmark. Hitherto, occupational injuries caused by riding and horse handling have not been reported.
Material and methods:
This retrospective study comprises all cases reported to the National Working Environment Authority during the period 1992-1999.
Results:
There were 634 occupational accidents, and 43% of the victims were below the age of 25 years with a four- in-one female preponderance. In contrast, there were only three cases of occupational disease.
Discussion:
Occupational diseases ought to be much more common than suggested by these few reported cases. Respiratory and musculoskeletal problems, allergy, skin diseases, and noise-induced hearing loss – widespread in general farming – would be expected. Increased attention to occupational health hazards seems required in the equestrian environment.
Reprints: Steen Gimsing, audiologisk afdeling, Centralsygehuset i Esbjerg, DK-6700 Esbjerg.
Litteratur
1. Gimsing S. Hesterelaterede fritidsulykker 1989-1999. Ugeskr Læger 2001; 163: 5979-82.
2. Rasmussen K, Carstensen O, Lauritsen JM. Incidence of unintentional injuries in farming based on one year of weekly registration in Danish farms. Am J Ind Med 2000; 38: 82-9.
3. Poole AG, Shane SM, Kearney MT, McConnell DA. Survey of occupational hazards in large animal practices. J Am Vet Med Assoc 1999; 215: 1433-5.
4. Holler A. Occupational hazards of farriers. Am Ind Assoc J 1984; 45: 34-8.
5. Petri M, Niordson AM. Rytterpernio. Ugeskr Læger 1982; 144: 2091-2.
6. Beacham BE, Cooper PH, Weary PE. Equestrian cold panniculitis in women. Arch Dermatol 1980; 116: 1025-7.
7. Kristiansen JD, Lahoz AX. Riding school lung? Acta Pædiatr Scand 1991; 80: 386-8.
8. Huovinen S, Tunnela E, Huovinen P, Kuijpers AFA, Suhonen R. Human onychomycosis caused by Trichophyton equinum transmitted from a racehorse. Br J Dermatol 1998; 138: 1082-4.
9. Shwayder T, Andrae M, Babel D. Trichophyton equinum from riding bareback: first reported U.S. case. J Am Acad Dermatol 1994; 30: 785-7.
10. Breiman RF, Silverblatt FJ. Systemic Streptococcus equi infection in a horse handler – a human case of strangles. West J Med 1986; 186: 385-6.
11. Holk K, Nielsen SV, Rønne T. Human leptospirosis in Denmark 1970-1996: an epidemiological and clinical study. Scand J Infect Dis 2000; 32: 533-8.
12. Barwick RS, Mohammed HO, McDonough PL, White ME. Epidemiologic features of equine leptospira interrogans of human significance. Prev Vet Med 1998; 36: 153-65.
13. Bernard WW, Bolin C, Riddle T, Durando M, Smith BJ, Tramontin RR. Leptospiral abortion and leptospiuria in horses from the same farm. J Am Vet Med Assoc 1993; 15: 1285-6.
14. Foster JB, Leiguarda R, Tilley PJB. Brain damage in National Hunt jockeys. Lancet 1976; 1: 981-3.
Antaget den 11. september 2001.
Centralsygehuset i Esbjerg, audiologisk afdeling.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
