|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(43):5959
|
OVERSIGTSARTIKEL
Cand.odont. Ib Sewerin
Resumé
Reaktorulykken i Tjernobyl i 1986 har været og er fortsat genstand for megen interesse. I journalistiske fremstillinger optræder der ofte overdrivelser og udokumenterede påstande, og i befolkningen hersker der stor usikkerhed om de egentlige følger af ulykken. I artiklen gennemgås den foreliggende litteratur med vægt på officielle undersøgelser og rapporter og på dokumentation i form af kontrollerede undersøgelser og casekontrolundersøgelser. De deterministiske skader begrænser sig til ca. 30 dødsfald. Den væsentligste følge af ulykken er en markant stigning i incidensen af gl. thyroidea-cancer hos børn i ulykkesområdet. Desuden ses udtalte psykosociale problemer hos befolkningen i området. Øvrige sikkert dokumenterede helbredsmæssige følger er ikke påvist.
Om natten lørdag den 26. april 1986 indtraf der en eksplosion på kernekraftværket i Tjernobyl, og store mængder af radioaktivt materiale, især I-131 og Cs-134 og Cs-137, spredtes ud i omgivelserne. Områderne tæt på ulykkesstedet blev ramt hårdest, men det radioaktive materiale spredtes til store dele af den nordlige halvkugle. Udslippet havde dels nogle umiddelbare, dels nogle mere langsigtede strålingsbetingede følgevirkninger. I det følgende redegøres der for de dokumenterede helbredsmæssige følger af ulykken.
Metode
Litteraturgennemgangen er baseret på følgende større internationalt styrede projekter og derfra hidrørende rapporter og konferencereferater samt nyere litteratur: The International Chernobyl Project (1), International Programme on the Health Effects of the Chernobyl Accident (IPHECA) (2), International Atomic Energy Agency (IAEA) (3), OECD's NEA (Nuclear Energy Agency) Committee (4), Chernobyl Sasakawa Health and Medical Cooperation Project (5), European Commission: Proceedings of the First International Conference in Minsk, Belarus (6).
Stråledoser
Den samlede energiudsendelse ved ulykken anslås til ca. 12 (breve) 1018 Bq (3). I Tabel 1 (se UFL 163/43, p. 5960, 22. oktober 2001) er vist stråledoser til forskellige grupper af individer.
Rusland
Redningsmandskabet modtog dødelige ækvivalente helkropsdoser på op til 16 Sv. Umiddelbart efter ulykken udsattes befolkningen, især børnene, i de nærmestliggende områder for overvejende intern bestråling efter akkumulering af I-131 (halveringstid: otte dage) i gl. thyroidea. Den gennemsnitlige ækvivalente dosis er anslået til ca. 1 Sv for mindre børn, men der er målt doser op til 50 Sv. For voksne androg den gennemsnitlige ækvivalente dosis ca. 70 mSv (2). Ca. 115.000 beboere i en 30 km's zone omkring Tjernobyl blev senere evakueret. Herefter blev en kombineret ekstern og intern effekt af radionukleider med mellemlange halveringstider, herunder Sr-89 og Sr-90, Cs-134 og Cs-137, den væsentligste kilde til bestråling (4). Den umiddelbare, gennemsnitlige ækvivalente helkropsdosis til de evakuerede er beregnet til 120-140 mSv. For befolkningen i de mindre kontaminerede zoner androg den ca. 40 mSv. Som følge af de korte halveringstider er strålingsbidraget faldet stærkt i de følgende år. De fleste medlemmer af oprydningsmandskabet modtog ækvivalente doser i intervallet 100-250 mSv. Ca. 10% modtog doser på over 250 mSv, og ganske få modtog doser på over 500 mSv. Gennemsnittet androg ca. 100 mSv (3, 4, 10). Befolkningsgrupper i det øvrige Rusland modtog beskedne doser, der kun udgjorde en brøkdel af den naturlige baggrundsstråling (Tabel 1).
Den øvrige verden
I løbet af det første år efter ulykken konstateredes gennemsnitlige ækvivalente per caput-doser på op til 0,8 mSv i de værst ramte lande (fx Bulgarien). I Danmark androg den gennemsnitlige ækvivalente førsteårsdosis ca. 0,02 mSv per caput (11). Den gennemsnitlige ækvivalente livstidsdosis er ubetydelig (Tabel 1).
Deterministiske skader
Redningsmandskabet
Af de ca. 400 personer, som deltog i redningsarbejdet, blev 237 indlagt med akutte strålingsrelaterede symptomer efter en helkropsdosis fra 2 til 16 Gy (4). Hos 134 stilledes diagnosen akut strålingssyndrom (2). Af disse døde 28 (evt. 31) i de nærmeste uger og måneder, og yderligere ti personer døde i løbet af det følgende halve år.
Hjælpepersonale
Blandt de 600.000-800.000 personer, som på forskellig vis deltog i hjælpearbejdet, er der ikke konstateret deterministiske skader i form af fx akut strålingssyndrom, katarakt e.l. (12).
Civilbefolkningen
Der er ikke konstateret deterministiske skader hos nogle personer i civilbefolkningen (1, 4). En betydelig opmærksomhed har derimod samlet sig om kongenitte, neonatale og perinatale skader og anomalier efter bestråling in utero.
Fosterskader.
Der er ved sammenligning af perioderne 1982-1985 og 1987-1994 (13) fundet statistisk signifikante stigninger i incidensen af malformationer og anomalier i grupper af aborterede fostre fra kvinder, der er bosiddende i de kontaminerede områder i Belarus. Den største stigning (81%) sås i regioner med den højeste kontaminering, men stigningerne androg henholdsvis 49% og 43% i også mindre kontaminerede regioner. Der sås desuden stigninger blandt børn i kontrolgruppen (43%). I andre lande er der ikke fundet lignende stigninger i skader eller i abortfrekvens, der kan korreleres med ulykken (4, 14).
Downs syndrom.
I begyndelsen af 1990'erne rapporteredes om en stigning i hyppigheden af trisomi 21 i Europa, men fundene er senere anset for isolerede, og der er ikke i større sammenlignende undersøgelser fundet stigninger, hverken i Rusland eller i Europa (15).
Kongenitte misdannelser og anomalier.
Der er hverken i Rusland eller i det øvrige Europa påvist stigning i forekomsten af kongenitte forandringer, der kan tilskrives ulykken (4, 16). En undersøgelse, der omfattede forekomsten af kongenitte anomalier i perioden 1980-1990 i 16 lande i Europa, viste ingen statistisk signifikante stigninger blandt børn, der var født efter Tjernobylulykken (15). I denne undersøgelse indgik 4.830 nyfødte på Fyn, som var et område med en lav kontaminering. Som et isoleret fund sås her fire tilfælde af neuralrørsdefekter mod forventet ét tilfælde (statistisk signifikant forøgelse).
Neonatal og perinatal mortalitet.
Der er fundet en 6% stigning i abortfrekvensen i Gomelregionen, mens der i mindre belastede regioner er konstateret et fald (17). Den postnatale mortalitetsrate steg med 44%, den neonatale mortalitetsrate faldt med 4%, og den gennemsnitlige fødselsvægt steg med 3%. I mindre belastede regioner sås dels større, dels mindre stigninger. Der er som helhed ikke fundet nogen sammenhæng mellem neonatal sundhed og bestrålingen (8). En undersøgelse af hyppigheden af neonatal og perinatal mortalitet i 23 europæiske lande og i Belarus og Ukraine i perioden 1980-1992 viste flere modstridende resultater, således at forfatterne ikke turde konkludere, at iagttagne stigninger i visse russiske republikker var strålingsbetingede (18).
Mental retardering.
IPHECA (2) fandt i 1995 en øget forekomst af mental retardering og af adfærdsforstyrrelser hos børn, der var bestrålet in utero, men noterede samtidig at nervøst og psykisk betingede ændringer forekom med højere frekvens hos forældre til de bestrålede børn end i en kontrolgruppe. En undersøgelse af 250 børn, der var bestrålet in utero ved ulykken og 250 matchede kontrolpersoner viste en statistisk signifikant lavere IK ved 6-7-års-alderen, men ingen signifikant forskel i 10-12-års-alderen (19).
Stokastiske skader
Et stort antal sygdoms- og sundhedsmæssige tilstande og forhold er sat i forbindelse med ulykken og den udsendte stråling. I det følgende koncentreres opmærksomheden om 1) leukæmi, 2) gl. thyroidea-cancer og 3) psykosomatiske lidelser.
Leukæmi
I Belarus og Ukraine blev der i perioden 1986-1993 registreret stigninger i forekomsten af leukæmi i forhold til perioden 1979-1985, men det gjaldt for både bestrålede personer og kontrolpersoner. I intet tilfælde har man registreret statistisk signifikante forskelle mellem områder med forskellig kontaminering (2). Frem til år 2000 har man ikke konstateret nogen stigning i leukæmifrekvensen, der kan tilskrives bestrålingen (12). I 1993 offentliggjordes resultater af The European Childhood Leukaemia-Lymphoma Incidence Study (ECLIS)-projektet, hvor leukæmiforekomsten hos børn i 20 europæiske lande før og efter ulykken blev sammenlignet. Der konstateredes ingen ændringer, som kunne tilskrives bestrålingen (20). Opfølgninger har ikke vist nye resultater (21). En undersøgelse af leukæmiforekomsten blandt 162.000 deltagere i rednings- og oprydningsarbejdet gennem ti år efter ulykken viste ingen signifikant sammenhæng med hverken dosis eller varighed af ophold i den kontaminerede zone (22).
Glandula thyroidea-cancer
Lidelsen forekom inden ulykken med en incidens på 0,3-0,9 tilfælde per 1 mio. børn i de senere kontaminerede områder (2, 4). Ca. fire år efter ulykken blev man opmærksom på en dramatisk stigning i antallet af maligne tumorer i gl. thyroidea hos børn, især i Gomelregionen i Belarus. I perioden 1986-1989 diagnosticeredes således seks tilfælde, mens der i de følgende tre år diagnosticeredes 65 tilfælde. Stigningen kulminerede i 1993, men viste tendens til et ensartet plateau i de nærmest følgende år (23, 24). I Ukraine blev der i 1981-1986 fundet 59 tilfælde, og i 1986-1997 steg tallet til 577 (25). Frem til 1995 var der i alt diagnosticeret 600-800 tilfælde (3). Der konstateredes en udtalt korrelation mellem dels bopæl, dels alder på ulykkestidspunktet. Stigningen var størst i Belarus, og stigningen konstateredes især i alderskohorter, der var født kort tid efter ulykken eller var mindreårige (<6 år) på ulykkestidspunktet (2, 3, 23, 24, 26, 27). Hyppigheden var lidt højere hos piger end hos drenge. Tumorerne er overvejende papillære af type, de er kraftigt aggressive, og i mange tilfælde er der fundet ekstratyroidal ekstension og metastaser (2, 23, 26-29). Mortaliteten for gl. thyroidea-cancer er lav, selv ved forekomst af metastaser, og recidivfrekvensen er lav. Trods den dramatiske stigning i morbiditet hos børn i årene efter Tjernobylulykken er der kun rapporteret om enkelte dødsfald. For voksnes vedkommende var der frem til 1997 diagnosticeret i alt 47 tilfælde af gl. thyroidea-cancer i en kohorte af 119.000 mænd, som deltog i oprydningsarbejdet, hvilket tyder på en forhøjet risikofaktor, men talmaterialet er lille (30).
Psykosomatiske lidelser
Antallet af personer i Ukraine, der i 1993 følte sig »raske«, var reduceret ca. to gange i forhold til før ulykken, og antallet af generelt »syge« var øget til 2,6 gange så mange (31). Der er ikke fundet overensstemmelse mellem selvrapporterede symptomer og objektive fund (32). I de kontaminerede områder menes en række helbredsmæssige følger at være af psykosomatisk art (2, 32, 33). Man har talt om et Chernobyl syndrome, som indbefatter en kombination af organiske og systemiske symptomer, fx pulmonale og gastrointestinale sygdomme, cirkulationsforstyrrelser, søvnforstyrrelser samt neurologiske forstyrrelser, der ikke er direkte forklarlige som værende strålingsbetingede (31). At vide sig udsat for en øget dosis ioniserende stråling udløser nemt somatoforme lidelser. De stressende omstændigheder ved evakueringerne og ved at leve under de vanskelige økonomiske og politiske vilkår i det tidligere Sovjetrusland har medført en betydelig grad af stress, ængstelse, håbløshed og nedtrykthed, som har øget befolkningens vulnerabilitet for sygdom (3, 4).
Langsigtede virkninger
Rusland
Befolkningen i de værst kontaminerede områder forventes over en 70-års-periode at modtage en samlet ækvivalent dosis på 80-160 mSv (1). IAEA (3) skønnede i 1996, at der kunne forventes en overdødelighed i form af ca. 6.600 cancertilfælde blandt de 7,1 mio. indbyggere i de hårdest kontaminerede zoner i Rusland. Dette tal skal ses i relation til en »spontan« cancerrate på 870.000 tilfælde. Jacob et al (34) beregnede en forekomst på 15.000 tilfælde (sikkerhedsinterval 5.000-45.000) af gl. thyroidea-cancer frem til år 2147.
Den øvrige verden
Afhængig af hvor store befolkningsgrupper i Europa eller på hele den nordlige halvkugle bestrålingen fordeles over, varierer skønnet over stigningen i cancerincidensen mellem 0,004% og 0,01%. Det er derfor anset for usandsynligt, at der nogensinde statistisk vil kunne påvises helbredsmæssige følger af Tjernobylulykken i områder uden for Rusland (4, 7, 9, 35).
Diskussion
I en lang række enkeltarbejder er der påvist helbredsmæssige følger af ulykken, ofte statistisk signifikante, men konklusionerne svækkes af en række faktorer. Således bygger mange arbejder på generaliseringer vedrørende stråledoser. I mange arbejder er der tale om enkeltstående fund. I mange arbejder nævner forfatterne selv indflydelsen af faktorer såsom forskelle i miljøfaktorer, infektioner, industriel forurening, rygning, skift af arbejde (landbrug/byerhverv), bopælsskift, ernæringsinsufficienser, forskelle i bryst/ flaskeernæring mv. I arbejder, som bygger på sammenligninger med data fra før ulykken, er der rejst tvivl mht., om der har været anvendt samme omhu ved dataindsamlinger før ulykken (previous under-reporting) som efter (active case finding) (8, 36, 37). En del sygdomstilfælde er fundet ved screeninger, som ikke er udført tilsvarende før ulykken. Det er anset for påfaldende, at stigningen i gl. thyroidea-cancer blev observeret så tidligt, mens tidligere erfaringer har vist en længere latenstid (36). I flere arbejder er der desuden konstateret stigninger i morbiditet i såvel kraftigt kontaminerede områder som i mindre og i ikke-kontaminerede områder. Forskelle i sygdomsklassifikationer spiller også en rolle (38). Endelig må der peges på indflydelsen af det psykiske traume, som ulykken har medført, og som har udløst en sygeliggørelse og en forøget sygelighed i befolkningen uden relation til strålingen (32). Ud fra en samlet betragtning er den til dato eneste sikre og påviselige skadelige følge af Tjernobylulykken stigningen i forekomst af gl. thyroidea-cancer hos børn og unge i de værst kontaminerede områder i Rusland. Sikker påvisning af andre former for helbredsmæssige følger kræver fortsat observation.
Summary
Ib Sewerin:
Consequences to health of the Chernobyl accident.
Ugeskr Læger 2001; 163: 5959-62. The Chernobyl accident in 1986 has been and still is the subject of great interest. Journalistic reports ofte contain exaggerations and undocumented statements and much uncertainty about the true consequences of the accident prevails in the population. This article reviews the current literature with the focus on reports from official commissions and documentation in the form of controlled studies. The fatal deterministic consequences comprise about 30 victims. The most important outcome is a marked increase in the incidence of thyroid cancer in children and adolescents in the most heavily contaminated area. Furthermore, pronounced psychosocial problems are dominant in the population of the contaminated area. Other significant and documented health consequences are not seen. Reprints not available. Correspondence: Ib Sewerin, Afdeling for Radiologi, Tandlægeskolen, Nørre Allé 20, DK-2200 København N.
Litteratur
1. The international Chernobyl project. An overview. Assessment of radiological consequences and evaluation of protective measures. Wien: IAEA, 1991.
2. International Programme on the Health Effects of the Chernobyl Accident. Health consequences of the Chernobyl accident. Summary report. Genève: WHO, 1995.
3. International Atomic Energy Agency. The international conference "One decade after Chernobyl: summing up the consequences of the accident". Wien: IAEA, 1996:1-13.
4. Organisation for Economic Co-Operation and Development, Nuclear Energy Agency. Chernobyl – ten years on. Radiological and health impact. Paris: OECD, 1996.
5. Yamashita S, Shibata Y, eds. Chernobyl: a decade. Proceedings of the Fifth Chernobyl Sasakawa Medical Cooperation Symposium, Kiev, Ukraine, 14-15 October 1996. Amsterdam: Elsevier, 1997.
6. Karaoglou A, Desmet G, Kelly GN, Menzel HG, eds. The radiological consequences of the Chernobyl accident. EUR 16544 EN. Bruxelles: European Commission, 1996.
7. Socialstyrelsen (Sverige). Kärnkraftsolyckan i Tjernobyl den 26 april 1986. Händelsesförlopp och medicinska konsekvenser. SoS-rapport 1992: 4. Stockholm: Modin-Tryck, 1992.
8. Bard D, Verger P, Hubert P. Chernobyl, 10 years after: health consequences. Epidemiol Rev 1997; 19: 187-204.
9. Cardis E, Okeanov AE. What is feasible and desirable in the epidemiologic follow-up of Chernobyl. I: Karaoglou A, Desmet G, Kelly GN, Menzel HG, eds. The radiological consequences of the Chernobyl accident. EUR 16544 EN. Bruxelles: European Commission, 1996: 835-50.
10. Okeanov AE, Cardis E, Antipova SI, Polyakov SM, Sobolev AV, Bazulko NV. Health status and follow-up of the liquidators in Belarus. I: Karaoglou A, Desmet G, Kelly GN, Menzel HG, eds. The radiological consequences of the Chernobyl accident. Bruxelles: European Commission, 1996: 851-9.
11. Dige-Petersen H, Rosdahl N, Ulbak K. Sundhedsmæssige konsekvenser for Danmark af Tjernobyl reaktorulykken. En foreløbig vurdering. Ugeskr Læger 1986; 148: 1635-7.
12. Tuttle RM, Becker DV. The Chernobyl accident and its consequences: update at the millennium. Semin Nucl Med 2000; 30: 133-40.
13. Lazjuk GI, Nikolaev DL, Novikova IV. Changes in registered congenital anomalies in the Republic of Belarus after the Chernobyl accident. Stem Cells 1997; 15 (suppl 2): 255-60.
14. Castronovo FP Jr. Teratogen update: radiation and Chernobyl. Teratology 1999; 60: 100-6.
15. Dolk H, Nichols R, EUROCAT Working Group. Evaluation of the impact of Chernobyl on the prevalence of congenital anomalies in 16 regions of Europe. Int J Epidemiol 1999; 28: 941-8.
16. Irl C, Schoetzau A, van Santen F, Grosche B. Birth prevalence of congenital malformations in Bavaria, Germany, after the Chernobyl accident. Eur J Epidemiol 1995; 11: 621-5.
17. Petrova A, Gnedko T, Maistrova I, Zafranskaya M, Dainiak N. Morbidity in a large cohort study of children born to mothers exposed to radiation from Chernobyl. Stem Cells 1997; 15 (suppl 2): 141-50.
18. Scherb H, Weigelt E, Brüske-Hohlfeld I. European stillbirth proportions before and after the Chernobyl accident. Int J Epidemiol 1999; 28: 932-40.
19. Igumnov S, Drozdovitch V. The intellectual development, mental and behavioural disorders in children from Belarus exposed in utero following the Chernobyl accident. Eur Psychiatry 2000; 15: 244-53.
20. Parkin DM, Cardis E, Masuyer E, Friedl HP, Hansluwka H, Bobev D et al. Childhood leukaemia following the Chernobyl accident: The European Childhood Leukaemia-Lymphoma Incidence Study (ECLIS). Eur J Cancer 1992; 29A: 87-95.
21. Gluzman DF, Abramenko IV, Sklyarenko LM, Nadgornaya VA, Zavelevich MP, Bilous NI. Acute leukemias in children from the city of Kiev and Kiev region after the Chernobyl NPP catastrophe. Ped Hem Oncol 1999; 16: 355-60.
22. Konogorov AP, Ivanov VK, Chekin SY, Khait SE. A case-control analysis of leukemia in accident emergency workers of Chernobyl. J Environ Pathol Toxicol 2000; 19: 143-51.
23. Astakhova LN, Anspaugh LR, Beebe GW, Bouville A, Drozdovitch VV, Garber V et al. Chernobyl-related thyroid cancer in children of Belarus. Rad Res 1998: 150: 349-56.
24. Pacini F, Vorontsova T, Demidchik EP, Molinaro E, Agate L, Romei C et al. Post-Chernobyl thyroid carcinoma in Belarus children and adolescents: comparison with naturally occurring thyroid carcinoma in Italy and France. J Clin Endocrinol Metab 1997; 82: 3563-9.
25. Tronko MD, Bogdanova TI, Komissarenko IV, Epstein OV, Olinyk V, Kovalenko A et al. Thyroid carcinoma in children and adolescents in Ukraine after the Chernobyl nuclear accident. Cancer 1999; 86: 149-56.
26. Tronko ND. Summary of the 10-year observation of thyroid disorders among Ukrainian children who were exposed to ionizing radiation after the Chernobyl disaster: tasks for the future. I: Yamashita S, Shibata Y, eds. Chernobyl: a decade. Proceedings of the Fifth Chernobyl Sasakawa Medical Cooperation Symposium, Kiev, Ukraine, 14-15 October 1996. Amsterdam: Elsevier, 1997: 11-4.
27. Farahati J, Demidchik EP, Biko J, Reiners C. Inverse association between age at the time of radiation exposure and extent of disease in cases of radiation-induced childhood thyroid carcinoma in Belarus. Cancer 2000; 88: 1470-6.
28. Abelin T, Averkin JI, Egger M, Egloff B, Furmanchuk AW, Gurtner F et al. Thyroid cancer in Belarus post-Chernobyl: improved detection or increased incidence? Soz Präventivmed 1994; 39: 189-97.
29. Williams ED, Pacini F, Pinchera A. Thyroid cancer following Chernobyl. J Endocrinol Invest 1995; 18: 144-6.
30. Ivanov VK, Tsyb AF, Gorsky AI, Maksyutov MA, Rastopchin EM, Konogorov AP et al. Thyroid cancer among "liquidators" of the Chernobyl accident. Br J Radiol 1997; 70: 937-41.
31. Pyatak OA. The Chernbobyl catastrophe and population health: the state of knowledge in 1993. Stem Cells 1997; 15 (suppl 2): 125-8.
32. Havenaar J, Rumyantzeva G, Kasyanenko A, Kaasjager K, Westermann A, van den Brink W et al. Health effects of the Chernobyl disaster: illness or illness behavior? A comparative general health survey in two former Soviet regions. Environ Health Perspect 1997; 105 (suppl 6): 1533-7.
33. Krissenko N. Overview of 1993 research activities in Belarus related to the Chernobyl accident. Stem Cells 1997; 15 (suppl 2): 207-10.
34. Jacob P, Kenigsberg Y, Goulko G, Buglova E, Gering F, Golovneva A et al. Thyroid cancer risk in Belarus after the Chernobyl accident: comparison with external exposures. Radiat Environ Biophys 2000; 39: 25-31.
35. Moberg L, Reizenstein P. Hälsoeffekter i Sverige av Tjernobylolyckan. Nord Med 1993; 108: 117-20.
36. Hall P, Holm L-E. Radiation-associated thyroid cancer – facts and fiction. Acta Oncol 1998; 37: 325-30.
37. Bleuer JP, Averkin YI, Okeanov AE, Abelin T. The epidemiological situation of thyroid cancer in Belarus. Stem Cells 1997; 15 (suppl 2): 251-4.
38. Yevelson II, Abdelgani A, Cwikel J, Yevelson IS. Bridging the gap in mental health approaches between East and West: the psychological consequences of radiation exposure. Environ Health Perspect 1997; 105 (suppl 6): 1551-6. Antaget den 31. juli 2001. Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odontologisk Institut, Afdeling for Radiologi.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
