Fagre nye verden?

EFTER MIN MENING


Der er grøde i brugen af IT i sundhedsvæsenet i Danmark.
Det vil sige, inden for nogle områder har der været god vækst i mange år; således har flertallet af de praktiserende læger i dag elektronisk patientjournal, og et stykke gedigent dansk arbejde, MedCom-standarderne, har været i brug i snart mange år.
Men på nogle områder har det knebet.
Inden for hospitalsområdet har der været relativ få eksempler på brugen af elektronisk patientjournal, men nu ser det ud til, at der skal fyres op under kedlerne. Staten bevilger penge, og sundhedsministeren udtaler sig i positive vendinger, hvilket vores egen formand i øvrigt har gjort i flere år.
For ikke så længe siden kunne det læses, at Amager Hospital er på vej med en web-baseret sundhedsportal, som på sigt skal gøre det muligt, at alle patientrelevante informationer bliver tilgængelige fra et og samme skærmbillede.
Et andet sted – for heller ikke så længe siden – var der en artikel om en web-baseret journal på børneafdelingen på Hvidovre, hvor forældrene ville få adgang til selv at logge sig ind på deres børns journal.
I TV-a for et par uger siden var der et indslag om teledermatologi i Ringkøbing Amt, og i samme udsendelse gav formanden for amternes sundhedsudvalg udtryk for, at fremtidens læger – praktiserende læger – måtte indstille sig på, at dette ville blive måden at håndtere problemer på fremover, og hvis jeg ikke husker galt, svingede han også lidt med pegefingeren og gav udtryk for, at hvis de ikke fulgte med i udviklingen, så ville de trimle af vognen.
Måske lidt unødigt, for hvis jeg ikke husker galt, har P.L.O.'s formand tidligere givet udtryk for i en leder, at man godt vil være med.
I USA, hvor man som bekendt er ekstremt markedsorienteret, har det i årevis været klart for mange, at det går ud på at gøre afstanden mellem læge og patient – sælger og køber, som det jo er derovre – så kort som mulig. Og selvom vi her i landet ikke synes rigtig godt om terminologien sælger/køber, så er det også her hos os svært at argumentere imod det hensigtsmæssige i at gøre sundhedsvæsenets ydelser så let tilgængelige som muligt. Medmindre man da er så kynisk, at man bekender sig til utilgængelighed som et middel til besparelser.
Der er således flere og flere læger i USA, som gør deres elektroniske patientjournaler web-baserede og giver patienterne adgang til selv at logge sig på og læse med, og i den forbindelse naturligvis også korrespondere elektronisk med lægen.
På en kongres i London for et par år siden faldt jeg således i snak med en amerikansk psykiater, som i en pause sad og besvarede e-mails fra sine patienter. Flimmer? Ja, det kan man synes, men for patienterne er det da en fin service.
For nylig snublede jeg over en omtale af et nystartet studie, hvor man vil sammenligne to grupper af patienter med kronisk hjertesygdom; den ene gruppe vil have web-adgang til deres journal, den anden gruppe vil have traditionel kontakt med lægen. Studiet skal forsøge at belyse konsekvenserne af web-adgangen på relationen mellem læge og patient, og det må hilses velkommen, at man således forsøger systematisk at indsamle og bearbejde data om resultaterne af nyetablerede kommunikationsformer mellem læge og patient.
Vi roser os i Danmark – og i øvrigt også til dels i Grønland – af at have en enestående kontinuitet i relationen mellem læger i primærsektoren og deres patienter. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at den elektroniske kommunikation mellem læge og patient også hos os vil tiltage, og jeg håber, at der også i vores ende af verden er folk, som vil sørge for, at erfaringerne blive indsamlet og videregivet.
På Lægeklinikken i Nuuk er vi i gang med at forberede en mulighed for at rette elektroniske forespørgsler til lægerne – en pendant til telefonkonsultationen – og ud over at det hele naturligvis skal foregå elektronisk, tænker vi os også, at det vi vælger at evaluere på lægges ind elektronisk.

Fagre nye verden? Ja nyt er det, helt af sig selv – men det fagre må vi selv sørge for!

Jens Thomas Stensgaard