« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable
Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable
Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable


Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable
Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable
Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable
Ugeskr Læger 2001;163(43):6038

Rejsebrev


Kære kollega
YL-spalterne har med glæde modtaget rejsebreve fra Claus Brøckner Nielsen, som deltog i kongressen »Medical Education and Standards at a Time of Change« afholdt af Association of Medical Education in Europe (AMEE) den 2.-5. september på Humboldt Universitetet i Berlin

Ulla Davidsen, YL-redaktør


Evidensbaseret ledelse

YNGRE LÆGER

Claus Brøckner Nielsen

Fremtidens speciallæger skal besidde mange kompetencer ud over den medicinske ekspertviden. Ved AMEE-konferencen var der et interessant foredrag om lægers og erhvervslederes syn på ledelse i sundhedsvæsenet. Det skal læres fra starten!


I Sundhedsministeriets bekendtgørelse »Fremtidens speciallæge«, beskrives de syv kompetencer, som den nye speciallæge skal besidde. Ud over medicinsk ekspertviden skal den kommende speciallæge også have kompetencer i rollen som samarbejder, kommunikator, sundhedsfremmer, akademiker, professionel og administrator/ leder. Denne sidstnævnte kompetence er, lig de øvrige kompetencer, ikke noget man bare kan, når det bliver nødvendigt.
Læge John Clark fra University of Birmingham, præsenterede en spørgeskemaundersøgelse, hvor man havde spurgt 400 læger og kommende læger på alle niveauer samt 80 kommende og nuværende ikke-lægelige ledere om deres syn på ledelse. Baggrunden for undersøgelsen var de engelske myndigheders (National Health Service) krav om bedre ledelse udsprunget af erkendelsen af, at ledelsesmetoderne i det engelske sundhedssystem havde været præget af ad hoc- løsninger og generelt usammenhængende tiltag. Undersøgelsen fandtes også relevant grundet professionens ofte selvmodsigende påstande. Nogle mener, at ledelse i sundhedsvæsenet kan sammenlignes med andre professioners ledelse, andre det modsatte. Ofte høres udsagn som, at man fra første dag som læge kommer i ledelseslignende situationer, og derfor behøver ledelsesuddannelse startende allerede før kandidateksamen. Nu var der endelig en undersøgelse, som forsøgte at afdække holdninger og sammenligne dem med ikke-lægers holdninger. Selve det fremtidsrettede perspektiv med undersøgelsen var selvfølgelig at få tilrettelagt ledelsesuddannelsen i det engelske sundhedsvæsen mest hensigtsmæssigt.
Nogle af resultaterne var meget interessante. Begge grupper, både læger og ikke-læger, var lige enige i, at det var vigtigt, at læger deltog i ledelse, og at der ikke var nogen tendens til, at læger var specielt modvillige mod at deltage i ledelse.
Lægerne følte mere end de ikke-lægelige ledere, at der manglede overensstemmelse mellem det medicinske værdigrundlag og det ledelsesmæssige grundlag. Læger-ne følte tilsvarende mere end de ikke-lægelige ledere, at der mangler ressourcer og tid til ledelse.
Modsat følte de ikke-lægelige ledere mere end lægerne, at ledelse allerede på studenterniveau skulle indgå i uddannelsen; at generel ledelsesforskning også er brugbar for læger; at ledelse er essentiel for medicinsk praksis; andet uddannet ledelsespersonale er villige til at dele ansvar med lægelige ledere, og endeligt og glædeligt følte de ikke-lægelige ledere mere end lægerne, at ledelse i sygehussektoren var blevet bedre. I opgørelsen var der kun et forhold, hvor de to grupper var direkte uenige: Ressourcerne! Lægerne mente, at de ressourcer, som blev brugt klinisk, skulle være under lægelig kontrol, mens de ikke-lægelige ledere ikke mente dette.
Endelig blev de to grupper spurgt, om lederuddannelsen skulle være uni- eller multiprofessionel, altså med flere forskellige faggrupper under samme lederuddannelse. Ikke overraskende syntes ca. 68% af de ikke-lægelige ledere, at lederuddannelsen godt kunne være multiprofessionel, mens kun 10% af lægerne følte for en multi-professionel uddannelse.
John Clark afsluttede præsentationen ved at konkludere, at lederuddannelse for kommende lægelige ledere bliver nødt til at blive skræddersyet, så de forskellige elementer i lederuddannelsen bliver tilbudt gennem hele lægens uddannelses- og karriereforløb. Samtidig tyder undersøgelsen på, at lederuddannelsen burde være en blanding af uni- og multiprofessionelle kurser. Endelig blev det fastslået, at der skal sættes tilstrækkelige ressourcer til rådighed for lederuddannelse i sundhedsvæsenet.

An error occurred while processing the request. Try refreshing your browser. If the problem persists contact the site administrator


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.