De raskes risiko

Et indlæg om Risikogruppen og en opfordring til at deltage i en temadag den 23/11 2001.

praktiserende læger

Praktiserende læge, medlem af Risikogruppen, Hans Lynge.

Risikogruppen, som er »DSAM's referencegruppe vedrørende risiko og screening«, blev dannet for 5 år siden. Vor opgave er at være opmærksomme på konsekvenserne af risikohåndteringen i vort sundhedsvæsen og især der , hvor de praktiserende læger involveres.
Vort kommissorium er at være:
debatskabende, arrangere møder og efteruddannelse, indsamle viden, deltage i udarbejdelse af guide-lines, kvalitetssikringsprojekter og forskningsprojekter og orientere os mod vore nordiske kollegaer. Gruppens medlemmer er: Birgit von Bulow, John Brodersen, Klaus Boesen, Thomas Drivsholm, Dorte Gannik, Lise Forsom, Lotte Hvas, Kirsten Hallager, Peter Johansen, Jens Gerhard Jensen, Inga M. Lunde, Hans Lynge, Niels Heebøll Nielsen, Susanne Reventlow, Kirsten Søndergård, Chantal Teisen Simony og Mette Ulsø.
 
Sytten ofte uenige 
medlemmer
Gruppen består for hovedparten af praktiserende læger og har aktuelt 17 medlemmer. Ud over et arbejde som praktiserende læger er gruppens medlemmer aktive som forskere, deltagere i efteruddannelser, skribenter i dags- og fagpressen, deltagere i debatmøder og workshopper, arrangører af filosofiseminarer og deltagerer i debatten om vort sundhedsvæsen, ofte drevet af aktuelle tiltag , der på en eller anden måde kommer til at berøre arbejdet med vore egne patienter.
Vi kan være mere eller mindre enige i, hvad der sker, eller måske skeptiske eller bekymrede over en udvikling og fulde af undren over, hvad der siges i debatten. Gruppen repræsenterer forskellige synspunkter, er ofte ikke enige, men vil gerne undersøge det nye. Vi trives med vor forskellighed og ser det som en udfordring at respektere modsatte synspunkter. Vore interesser uden for det medicinske praktiske felt er så bredt sammensatte, at vi bruger hinanden, når vi i vore diskussioner inddrager andre vidensområder som epidemiologi, statistik, antropologi, sociologi, filosofi, pædagogik og psykologi, og flere har forskningserfaring.
Der holdes 4 møder om året og ofte er der inviteret en oplægsholder udefra. Jeg vil nævne en række eksempler.
»Om Risiko og det at leve i et risikosamfund«. »Om kvinder der vælger eller fravælger screening for livmoderhalskræft«. »Rationel farmakoterapi«. »Om begrebet Situationel sygdom«. »Om diabetes mellitus og screening«. »Om osteoporose«. »Om risikotænkningens paradokser«. »Om MTV-rapporten vedrørende kræft i tyktarm og endetarmen«. »Om Det Etiske Råds debatoplæg om fosterdiagnostik«. »Om genomprojektet« og »Om mammografiscreeningsrapporten«. 
Der har været afholdt temamøder om »Om osteoporose og risiko« og et »Kursus om udvikling af et specifikt almenmedicinsk depres-sionsbegreb«.
 
Kreativ proces
Alle disse møder giver anledning til livlige debatter og da vore tilgange og interesser er vidt forskellige gruppens medlemmer imellem, ender det ofte med, at der udvikler sig et behov for handling. Eller der opstår et behov for yderligere at fordybe sig eller bare have muligheden for at undre sig og stille et utal af spørgsmål, som der ikke nødvendigvis kan gives svar på.
Behovet for at gøre noget viser sig i de artikler, temamøder og kursusaktiviteter, som medlemmerne deltager i. F.eks er der for nylig nedsat en gruppe i samarbejde med DSAM's bestyrelse, som skal vurdere, hvilke oplysninger, der bør være tilgængelige for såvel borgerne, de bevilgende politikere som de praktiserende læger før indførelse af et nyt screeningsprogram.
Behovet for at gå dybere ind i diskussioner og inddrage naturvidenskab og humanistiske kundskaber i samme diskussion, ja det har vi fået mulighed for gennem en række filosofiseminarer, som har være afholdt de seneste år. 
Næste seminar afholdes på Fuglsang på Lolland i september 2002. Det har som emne »Kunsten og lægen, lægekunsten og kunsten i mødet mellem læge og patient«. Vore foregående temaer har omhandlet Etikken, Kroppen i lyst og lidelse, Forskellige erkendelsesformer, Det brede syn på vort fag, Jagten på det sunde liv, De vanskelige medicinske valg, Håbet, Dilemmaer i vor dagligdag. Vi har forsøgt at se på vort fag udefra og gennem andre vidensområder som filosofien, naturvidenskaben, teologien, kunsten, sociologien og antropologien.
 
Temadag
Den forestående temadag: »De raskes risiko« i Silkeborg fredag den 23.11 2001 er en udløber af diskussionerne omkring medikalisering og screening. Behovet for belysning og problematisering af de raskes forhold og medinddragelse i sundhedsvæsenets forsøg på at opspore tidlig sygdom er stigende.
Denne problemstilling kan vi se fra forskellige vinkler, og der synes at være mange udviklingstendenser, som man ikke er enige om. Ofte synes jeg, der tegner sig et billede af, at man er uenige om tilsyneladende uforenelige størrelser, og at man ikke bruger den nødvendige tid på at høre, hvad modparten forsøger at sige.
Mange søger en viden om det, der truer os eller udsætter os for farer. Den videnskabelige verdens tilgang til sandheden udgør kun et mindre område af vore patienters liv, som er så uendelig komplekst, ligesom deres sygdomme er komplekse. Ikke nok med at videnskaben kun har gyldighed på et lille livsområde, men den skal også tolkes. Så vi får altså en fortolket videnskab, hvis budskaber igen tolkes i dagligdagen af patienter, læger og politikere. Om risikofaktorer tales der i tal, som jo ganske vist synes troværdige men som skal tolkes og forstås af klinikeren og patienterne, som også ved, at eksperterne ofte er uenige i deres tolkninger. Og ingen kan fortælle, om jeg vil blive ramt af nogen fare overhovedet.
Man må regne med, at det område, der interesserer videnskaben, er i samspil med menneskelivets andre områder. 
Som praktiserende læge har jeg svært ved at forstå, om de to områder skulle være uforenelige. Mine patienters liv viser, at det hele hænger sammen, og at jeg i mine beslutninger er påvirket af både videnskab og »det andet«, som også må forsøges indkredset.
Vi har brugt meget tid på at læse og tale om risiko, risikofaktorer, risikohåndtering, ja endda brugt år i en Risikogruppe for at finde ud af, hvad al det nye omkring risiko betyder for vore patienter.
Der er lang vej mod en evidensbasering af forsøget på at takle usikkerheder gennem beregning af risiko. Komplekse situationer og komplekse sygdomme er indhyllede i stor usikkerhed og uvidenhed, når vi møder fru Jensen i vor praksis og i situationen skal tage medicinske beslutninger, også selv om vi lader risikovurdering indgå i vort beslutningsgrundlag. Det er jo frustrerende at acceptere noget sådant, men det giver os ingen ret til, at vi i vor usikkerhed måske griber ind i vore patienters tro på egen sundhed.
 
Usikkerhed formuleres som risiko
Vi må lære at snakke sammen, der hvor modsætningerne er store og vort syn er meget forskelligt. Vi må indse at vore patienters virkelighed kun kan beskrives delvist gennem videnskaben, delvist gennem evidensbaseret praksis og delvist gennem et tredje område, som står uden for den medicinske videnskabs område, men bestemt ikke uden for patientens. 
De områder af vore patienters liv, vi ikke kan belyse gennem målinger og undersøgelser eller sandsynliggøre gennem risikoberegninger, skal ikke henvises til tavshed.
 
»Er jeg rask«
Det kan være hårdt at leve et moderne menneskeliv. Det forventes i dag, at vi selv tager ansvaret for vore handlinger. Vi forventer, at vi selv har ansvaret for udkommet af vort eget liv og et godt stykke hen ad vejen selv kan styre om vi bliver syge eller ej. Og dog synes fornemmelsen af usikkerhed på en række af livets områder at øges.
Usikkerhed bliver ofte formuleret som risiko. Usikkerhed findes overalt og rokker ved fornemmelsen af beherskelse af vort liv. Når vore patienter siger om sig selv eller deres børn, »at man er sund og rask«, så hviler dette udsagn på en fornemmelse, som man ikke betvivler. Vi stoler på vor egen bedømmelse og behøver ikke eksperter eller målinger at støtte os ved. At føle sig rask er noget værdifuldt, men det skal helst ikke være en fornemmelse, hvis rigtighed først skal bekræftes udefra.
Jeg synes vi har brug for nuancerede diskussioner om risikofaktorer i sygdom og sundhed. Mon det var meningen, at risikofaktorer skulle inddrages i alle aspekter af vort liv?
Jeg håber temadagen »De raskes risiko« kan være et bidrag til at kaste lys over en sådan problematik.