An error occurred while processing the request. Try refreshing your browser. If the problem persists contact the site administrator |
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(43):6020
|
|
OVERLÆGER OG SPECIALLÆGER
Journalist Jan Andreasen/Azygos
Konflikten om hvem, der i Københavns Amt skal være den øverst ansvarlige i afdelingsledelsen, er blevet lagt frem som en konflikt mellem læger og sygeplejersker. Men dybest set drejer konflikten sig om, hvem der har det afgørende ansvar for behandlingen af patienterne og deres sikkerhed.
I mediernes dækning af konflikten i Københavns Amt om, hvem der skal være såkaldt § 15-ansvarlig i afdelingsledelsen, er konflikten blevet lagt frem som en kamp om magten mellem læger og sygeplejersker. Men det er en stærk forenkling af problematikken, hvis uenigheden udelukkende ses som en strid mellem to faggrupper om retten til at bestemme.
Det sagen grundlæggende drejer sig om er, hvem der skal stå med det endelige ansvar for patientbehandlingen og garantien for, at patienterne til hver tid modtager den optimale behandling, samt at prioriteringerne af patienterne sker på et lægefagligt grundlag.
Det er disse grundlæggende præmisser, som politikerne i Københavns Amt har udfordret ved i fem tilfælde at pege på en oversygeplejerske som øverst ansvarlig i afdelingsledelsen, og uden at de klart har peget på, hvordan disse præmisser sikres.
Prioritering er et lægeligt ansvar
Det er svært helt at adskille de kliniske beslutninger fra de administrative beslutninger i den konkrete virkelighed. Her kan den vagthavende læge på en hjerteafdeling med landsdelsfunktion, i en vagt blive ringet op fra et mindre sygehus i et andet amt, vedrørende en svært syg patient med en uregelmæssig hjerterytme. Den vagthavende vil blive mødt med en anmodning om, at hjerteafdelingen modtager patienten akut med henblik på pacemakerbehandling. Den vagthavende får at vide af plejepersonalet, at som følge af overbelægning er det ikke muligt at modtage patienten hverken akut eller sub-akut. Dette forelægges den ansvarlige oversygeplejerske, der sanktionerer denne beslutning, at som følge af overbelægningen og den aktuelle belastning af plejepersonalet, er det ikke muligt at modtage patienten. Den vagthavende læge ved, at karakteren af patientens arytmi kræver hurtig iværksættelse af pacemakerbehandling, idet patienten er i alvorlig livsfare. Derfor må den »underordnede« administrerende overlæge forelægge den § 15-ansvarlige oversygeplejerske, at der er afgørende lægelig indikation for at indlægge patienten akut. Det er så op til oversygeplejersken, om hun vil følge dette og omstøde sin egen afgørelse.
»I mange kliniske situationer er det ikke muligt at adskille den kliniske lægefaglige beslutning fra den administrative beslutning, og en prioritering af patienterne er en lægelig opgave. Det har jeg påpeget flere gange. Dette ses også i den situation, hvor der er indikation for at indlede en anden behandling, end den der almindeligvis bruges, og som måske er dyrere. Her griber det, der er lægefagligt mest korrekt at gøre, også ind i den administrative beslutning. Tingene hænger sammen på en klinisk afdeling, og derfor er det lægen, der skal have det endelige ansvar, når vi taler om ledelse på behandlingsniveau«, siger Steen Tinning, formand for Overlægeforeningen. Han peger på, at det er vigtigt, at den enkelte patient har sikkerhed for, at det er patientens behov, der sikrer beslutningen, og ikke andre hensyn.
Vrede afløst af bekymring
Det nye ledelsesregulativ har skabt betydelig bekymring om placeringen af det lægelige ansvar og uklarhed om den lægelige kompetence blandt flere læger i Københavns Amt. Udpegningen af oversygeplejersker som endelig § 15-ansvarlige på fem kliniske afdelinger har også skadet det tværfaglige samarbejde og grebet ind i den daglige funktion. De afbrudte forhandlinger mellem Overlægeforeningen og Københavns Amts Sygehusdirektorat har også bidraget hertil.
»Den umiddelbare vrede er afløst af en bekymring for det lægefaglige ansvar og for patientbehandlingen. Der er også skabt betydelig usikkerhed omkring det fortsatte lægefaglige udviklingsperspektiv på de berørte afdelinger, og om de enkelte læger fortsat kan opretholde det nødvendige engagement og motivation for fortsat faglig udvikling. Den faglige udvikling er en kernefunktion i al lægelig virksomhed og ikke mindst på afdelinger, der ønsker at være frontafdelinger inden for deres speciale. Kan den ledelsesform, som Københavns Amt har besluttet sig for, sikre, at det er muligt at opretholde den nødvendige dynamik? Amtets beslutninger om det nye ledelsesregulativ, sender også nogle psykologiske signaler til lægerne, der har stor betydning«, siger Steen Tinning.
Det er spørgsmålet om ledelse på afdelingsniveau, der er denne sags kerne, ikke ledelse på det overordnede sygehusniveau. Det er, ifølge Steen Tinning, en helt anden problematik.
»På afdelingsniveau, hvor den kliniske beslutning og prioritering er afgørende, mener vi, at det er den person, der har den lægefaglige indsigt, der må træffe beslutningen.
Hvis sygehusledelsen finder, at denne optræder er økonomisk uansvarlig, så må sygehusledelsen tage dette op og evt. erstatte den ansvarlige med en anden, men det ændrer ikke ved det afgørende, at lederen bør være den, der har den lægefaglige indsigt. Det giver også patienten den sikkerhed, at den beslutning der tages, er den fagligt mest forsvarlige«, siger Steen Tinning.
Flere ansøgere til naboamter
På anæstesiafdelingen er konflikten i Københavns Amt blevet fulgt med interesse, dels fordi yngre lægers fællestillidsrepræsentant arbejder her, og interessen derfor naturligt har samlet sig om truslen om en stor bod til den gruppe af læger på Amtssygehuset i Glostrup, der varslede opsigelse, og dels fordi specialet er ramt i Københavns Amt. Selv om der i Roskilde er politisk ro omkring ledelsesforholdene, så deles bekymringen med kollegerne i naboamtet. Men som en mulig konsekvens af konflikten, vejres der på ledelsesplan andre muligheder for afdelingen i fremtiden.
»Vi har p.t. ingen ledige stillinger, men en konsekvens af den uro, der er i Københavns Amt, kan blive, at vi i fremtiden får flere kvalificerede ansøgere, når vi opslår en stilling. Vi har ikke sværmet i ansøgere i den senere tid, men det vil være ret behageligt, hvis der kommer flere kvalificerede ansøgere i fremtiden«, siger adm. overlæge Ole Sørensen, amtsrepræsentant i FAS, anæstesiafdelingen, Roskilde Amts Sygehus Køge.
Forventning om et møde
Konflikten og diskussionen omkring det nye ledelsesregulativ har vist, at overlægerådene ikke er glemt, og at de kan bruges.
»Overlægerådene har i den aktuelle sag vist, at de kan bruges som både et fagligt og kollegialt netværk. Formændene har været inviteret til et møde med amtets sygehusdirektorat, hvor de har haft mulighed for at fremlægge vores bekymring for de konsekvenser, vi ser, ændringer af ledelsesregulativet medfører«, siger overlæge Niels Bækgaard, amtsrepræsentant i Københavns Amt, karkirurgisk afdeling B, Amtssygehuset i Gentofte.
Selv om konflikten nu har stået på i et stykke tid, og der har været sagt, skrevet og udvekslet mange synspunkter – så er der også mere end et håb om en dialog.
»Vi har en forventning om en fortsat dialog med amtet, og at parterne i nær fremtid indkalder til et nyt møde«, siger Niels Bækgaard.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
