|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(43):6027
|
|
overlæger og speciallæger
Lisbeth Dahl, FAS' sekretariat
En af selskabets vigtigste opgaver er at arbejde for en landsdækkende registrering af traumebehandlingen både præhospitalt og på hospitalerne.
»Dansk Tværfagligt Traumeselskab blev stiftet i forbindelse med en konference om Traumebehandling i 1995 i Aalborg. Konklusionen på konferencen blev, at traumebehandlingen var dårligt varetaget i Danmark, at man var langt bagefter andre lande både præhospitalt og i hospitalsbehandlingen, og hvis der skulle gøres noget, kunne det ikke nytte at overlade det til et enkelt af de eksisterende videnskabelige selskaber. Man besluttede derfor – på trods af nogen modstand fra de etablerede selskaber – at danne et nyt selskab, som skulle have repræsentation af ortopædkirurger, kirurger, almen medicinere og anæstesiologer«, fortæller Morten Schultz Larsen, formand for Dansk Tværfagligt Traumeselskab.
Den første generalforsamling blev holdt i 1996, hvor selskabet blev gjort lovformeligt. Selskabet arbejder bl.a. for at fremme dialogen og prioritere det tværfaglige mellem de forskellige specialer, der indgår i traumebehandlingen samt at deltage i den politiske debat vedrørende traumebehandling på et tværfagligt grundlag.
»Selskabet består af læger fra de forskellige involverede specialer, som mener, det er meget vigtigt at have en dialog på tværs, fri for de politiske bånd der kan være i de enkelte videnskabelige selskaber. Nogle gange er der personsammenfald både i bestyrelsen og også blandt medlemmer – personsammenfald mellem folk, der er aktive i deres respektive medicinske selskab, og som også er aktive i Dansk Tværfagligt Traumeselskab. Man har forskellige kasketter på, når man sidder de forskellige steder, man kommer ikke med et mandat. Varemærket for selskabet har hele tiden været, at vi er tværfaglige, og at vi sætter os ud over faglige stridigheder, der kan være specialerne imellem«.
Selskabets formål
¨ Formidle og styrke det multidisciplinære samarbejde mellem de lægelige specialer der indgår som led i hele behandlingen af traumepatienter
¨ Fremme den præhospitale indsats
¨ Fremme klinisk forskning, udvikling og innovation inden for traumotologi og emergency medicine
¨ Øge kendskabet til de fremskridt, der gøres indenfor klinisk forskning og udbygge danske lægers uddannelse inden for området
¨ Etablere samarbejde med tilsvarende selskaber i andre lande
¨ Yde sagkyndig bistand til myndigheder og retsvæsen i Danmark.
Selskabet blev oprettet i 1996
Bestyrelsen:
Morten Schultz Larsen,
Dansk Ortopædkirurgisk Selskab, formand
Søren Loumann Nielsen,
Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin
Vakant – Dansk Neurokirurgisk Selskab
Vakant – Dansk Kirurgisk Selskab
Hans Otto Lindskov,
Dansk selskab for almen medicin
Troels Martin Hansen,
anæstesiolog, næstformand
Torsten Lang Jensen,
anæstesiolog
Michael Due Nielsen,
anæstesiolog
Frank Farsø Nielsen,
ortopædkirurg
Shirzad Houshian,
ortopædkirurg
Charlotte Buch Gøthgen,
ortopædkirurg, kasserer
Suppleanter:
Niels Juul,
anæstesiolog og
Peter Lemche,
ortopædkirurg
Antal medlemmer: 200
For indmeldelse i selskabet:
Dansk Tværfagligt Traumeselskab, Ulykkes Analyse Gruppen,
Odense Universitetshospital, 5000 Odense C
Årligt kontingent: 200 kr., samtidig får man det norske blad »Akuttjournalen«, om præhospitalsbehandling.
Der mangler kandidater til to af pladserne i bestyrelsen?
»Ja, det er et problem for os. Dansk Kirurgisk Selskab har aldrig rigtig været aktive, de har tabt interessen for arbejdet. Indtil sidste generalforsamling har vi haft neurokirurger med, og vi vil arbejde meget på at få de to specialer repræsenteret i bestyrelsen igen«, understreger Morten Schultz Larsen.
Traumeregistrering
»Vi er et forholdsvist lille selskab. En gang om året holdes et årsmøde i forbindelse med generalforsamlingen, hvor vi arrangerer foredrag om traumebehandling i Danmark.
I de seneste år har vi arbejdet for en landsdækkende registrering af traumebehandlingen både præ-hospitalt og på hospitalerne. I selskabets regi har vi arrangeret, at der nu sker en fælles registrering for behandlingen i lægeambulancer, og med hensyn til registrering af traumebehandlingen på sygehusene prøver vi i første omfang, om vi kan få de fire traumecentre i Aalborg, Odense, Århus og på Rigshospitalet til at arbejde sammen. Der er tale om fire særskilte traumecentre, som ikke har noget formaliseret samarbejde. Det er en fremtidig opgave, og det er et stort arbejde og svært at få alle ender til at mødes, men det er en af de opgaver, vi prioriterer højt«, siger formanden og fortsætter:
»En fælles ensartet registrering er nødvendig i forhold til ensretning af behandlingen, og for at man kan lære af hinanden. En ensartet registrering flere forskellige steder gør desuden, at vi kan få et større materiale at bedømme vores behandling på og foretage sammenligninger: Falder nogen udenfor, og hvis de gør, på hvilke punkter, og gør nogen det bedre, kan vi også lære af det. Samtidig får vi også et så stort materiale, at vi kan oprette standarder og sammenligne med internationale tal. Det er en stor fordel og rent forskningsmæssigt kommer man op i anden klasse«.
ATLS
»Højdepunktet i selskabets historie var, da vi hjemtog ATLS – (Advanced Trauma Life Support)-kurser. Vi var ansvarlige for indførelsen, oprettelsen og hele indkøringen, nu lever det sit eget liv med egen bestyrelse. Selskabet er repræsenteret i bestyrelsen, så vi har indflydelse på de overordnede beslutninger, og en del af selskabets medlemmer er instruktører på kurset«, fortæller formanden.
Der er tale om et amerikansk franchaise-projekt, hvor man køber et helt koncept.
Der er meget benarbejde i begyndelsen, men det ligger i konceptet, at ATLS skal have sin egen bestyrelse og egen daglige ledelse med en direktion.
»ATLS-kurserne er ikke kompetencegivende, men nogle afdelinger, som behandler traumer, forventer at behandlerne har ATLS. Det er et godt kursus at have, men det er ikke et officielt krav«, siger Morten Schultz Larsen.
HELE behandlingen
I Danmark er det ikke ét speciale, der tager hånd om hele traumebehandlingen, fra personen kommer til skade over den præhospitale behandling til hospitalsbehandlingen, og videre til patienten er færdigrehabiliteret – hele det lange forløb, føler vi, hører ind under selskabets formålsparagraf.
Vi vil gerne sikre, at der er sammenhæng i behandlingen, og at det tværfaglige kommer i fokus. Det nytter ikke, at man har en præ-hospital behandling, som er superb og i høj international klasse, hvis man i rehabiliteringen taber patienten på gulvet. Det er spild af ressourcer.
Derfor er det vigtigt, at man har et sted som Dansk Tværfagligt Traumeselskab, hvor vi holder øje med hele behandlingen og ser, om der er skævheder, ubalancer og så råber lidt op. Det kan vi bl.a. gøre via registreringen. Vi kan også gøre det i selskabet – også på trods af de ubesatte pladser – for der er adskillige medlemmer, som også har med rehabilitering at gøre.
Rehabilitering er traditionelt noget af det, som man i traumebehandlingen er tilbøjelige til at glemme lidt«, påpeger Morten Schultz Larsen.
Udlandet
I USA har man arbejdet med traumebehandling i mange år, og her har man også et egentlig traumespeciale.
»Det mener vi ikke, der er behov for i Danmark. Gennem samarbejdet mellem specialerne håndteres traumebehandlingen på en fuldt ud tilstrækkelig måde. Vi kan godt se og lære af USA, men der er ingen grund til at kopiere – med lidt sund skepsis, kan vi bruge meget af det«, siger Morten Schultz Larsen.
Lægeforeningens plan for Fremtidens Akutbetjening Lægeforeningen udgav i 1998 i samarbejde med delforeningerne en publikation om Fremtidens akutbetjening. Heri fremgår det, at Lægeforeningen ønsker et enkelt og sammenhængende akutberedskab, hvor sygehusene og vagtlægerne arbejder tæt sammen. Centralt for Lægeforeningen er det, at der er såkaldt lægelig visitation, uanset hvor i systemet patien- terne kommer ind, pr. telefon eller rent fysisk. Publikationen kan læses på Lægeforeningens hjemmeside: www.laegeforeningen.dk eller rekvireres i Lægeforeningen på telefon 35 44 82 22
Fremtidsvision
Det præhospitale område har været gennemgribende behandlet i en række udvalg under Sundhedsministeriet. Konklusionen for disse udvalgs arbejde er publiceret i »Rapporten om alarmering og akut medicinsk indsats«, hvor man definerer et gradueret lægeligt beredskab afhængig af befolkningstætheden. Lægeambulancer, der kun har som opgave at rykke ud, når behovet melder sig, bemandes med anæstesiologer ved områder med stor befolkningstæthed (250.000-300.000 i et område svarende til en radius på 30 km). Mens man i tyndt befolkede områder har den geografisk betingede tilgængelige lægelige back-up, typisk praktiserende læger med en hensigtsmæssig supplerende uddannelse og interesse for det specielle område.
»I overensstemmelse hermed arbejder vi for, at det er muligt at tilbyde lægelig præhospital behandling i hele landet. Vi ser gerne, at der kommer landsdækkende lægeambulanceordninger. Vi mener, det er vigtigt, at der er læger med, så alle hårdt kvæstede og alle akut svært syge patienter kan modtage lægelig behandling præhospitalt.
I øjeblikket er det kun muligt i H:S-området, Århus, og i Aalborg og Vestsjællands Amt i dagtiden. Der er en særlig ordning i Vejle Amt, hvor praktiserende læger kører en form for lægeambulance, ligesom der også andre steder er udrykningsordninger.
I disse tider, hvor der bliver længere mellem sygehusene, mener vi, man må opprioritere den præhospitale lægelige behandling. Skal man argumentere for, at befolkningen skal køre længere med mere banale sygdomstilfælde, må tilbuddet være lægelig behandling på højeste niveau til de alvorligst syge eller hårdest kvæstede.
I forhold til bemandingen på alarmcentralerne så vi gerne, at der i højere grad blev tilknyttet sundhedsfagligt personale, gerne læger.
I spørgsmålet om lægelig bemanding i ambulancerne deler vi ikke Dansk Anæstesiologisk Selskabs holdning om, at det skal være anæstesiologer. Det må gerne være andre kvalificerede læger, men om det er kirurger eller praktiserende læger, synes vi ikke, er så vigtigt,« slutter Morten Schultz Larsen.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
