|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(43):5951
|
LEDER
 Lægeforeningen har gennem det sidste år aktivt forsøgt at bedre mulighederne for, at udenlandske læger i Danmark kommer i arbejde. Det er sket ud fra en betragtning om, at det dels er urimeligt, at højtuddannede mennesker fra lande uden for EU ikke får mulighed for at bruge deres faglige kunnen til at få et godt liv i Danmark. Dels, at de udgør en ressource, som der er stærkt brug for i en situation, hvor der er mangel på specialister i det danske sundhedsvæsen. Vi har en tro på, at bestræbelserne nu vil bære frugt, men det kræver, at deres kolleger i det danske sundhedsvæsen viser åbenhed, og at de danske myndigheder viser vilje til, at de indbyggede barrierer ophæves. Selv om vi nødigt indrømmer det, så har vores naboland mod øst, Sverige, vist vejen. Det såkaldte Stockholmsprojekt tilfører nu det svenske sundhedsvæsen en færdiguddannet læge fra et land uden for EU hver eneste uge, og på sigt er der udsigt til, at hele den ledige reserve kommer i arbejde. Til glæde for det svenske sundhedsvæsen og for de læger, der er kommet til Sverige som flygtninge. Det er resultatet af et nu to år gammelt samarbejde mellem Landstinget (amtsrådet), Länsarbejdsnämnden og den stockholmske lægeforening, der giver tredjelandslægerne en systematisk indføring i det svenske sprog og kultur og samtidig sikrer, at lægerne fagligt er på et niveau, så de kan fungere i et avanceret vesteuropæisk sundhedsvæsen. Budget: 50 mio. Skr. Det er et forbillede for, hvad vi burde gøre i Danmark. Det var en opmuntring, at statsministeren i sin åbningstale til Folketinget specifikt bragte denne problemstilling op med sine udtalelser om, at vi i det danske samfund har for mange højtuddannede, bl.a. læger, gående i job, der ikke har relevans til deres faglige kunnen. Der må skabes forudsætninger for, at de kommer til at bruge deres kunnen til gavn for det danske samfund. »Også det må være en opgave, vi sammen kan løse«, sagde statsministeren. Det giver forhåbninger om et gennembrud i disse bestræbelser, konkret i form af en bevilling fra det offentlige, der kan sikre, at noget, der ligner Stockholmsprojektet, kommer i gang i Danmark. Lægeforeningen har i foråret/sommeren 2001 gennemført en undersøgelse af antallet af ledige læger fra tredjelande. Resultatet af et rundspørge i de danske kommuner har vist, at det drejer sig om ca. 180 læger, der er fanget i et system, der gør det svært for dem at komme videre. En meget stor del af disse læger kommer fra Irak og Afghanistan. I denne forbindelse har Lægeforeningen aktivt undersøgt, hvordan disse udenlandske læger kan integreres ordentligt såvel i samfundet som på arbejdsmarkedet. Det har været et væsentligt fremskridt, at læger fra tredjelande ikke længere skal starte med at bestå den meget avancerede danskprøve 2, men i stedet kan blive godkendt ved praktisk arbejde både med sproget og med faget på en sygehusafdeling. Det betyder, at tredjelandslægerne undgår den årelange ørkenvandring på generelle sprogkurser, hvor de risikerer fagligt at falde bag af dansen som læger. Vejen til Danmark fra deres kriseramte hjemlande kan i forvejen have varet år. De har brug for hurtigt at blive en del af et nyt fagligt miljø. De har brug for hurtigt at få en målrettet indføring i dansk medicinsk kultur og sprog. Lægeforeningens håb er, at der nu bliver skabt økonomiske muligheder for at starte denne proces. Det skal finde sted i samarbejde med de lokale lægekredsforeninger, men Lægeforeningen er også indstillet på at gennemføre et pilotprojekt i forbindelse med relevant undervisning for udenlandske læger: Danmarksprojektet.
Karsten Nielsen
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet. Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde. Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|