|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(43):5997
|
|
REPORTAGE OG BAGGRUND
Journalist Dorte Jungersen dj@dadl.dk
Halvdelen af landets amter er enten decideret imod eller skeptiske over for at efterkomme den snart to år gamle folketingsbeslutning om, at kvinder over 50 år skal tilbydes mammografiscreening.
Amtsborgmester mener, at politikerne må tage deres beslutning op til revision.
Knap to år efter at Folketinget besluttede, at amterne skal indføre mammografiscreening af alle kvinder over 50 år, har foreløbig kun fire amter – samt H:S – effektueret beslutningen. Og for tre af amternes vedkommende først for ganske nylig.
Men folketinget må tage beslutningen om at mammografi-screening skal være et generelt tilbud til kvinder i alderen 50-69 år op til fornyet overvejelse. Det mener amtssundhedsdirektør i Århus Amt, Johannes Flensted-Jensen (S) på baggrund af den netop udkomne metaanalyse fra Det Nordiske Cochrane Center (se »Mammografiscreening fattes evidens« s. 5994).
»Vores forbehold har hidtil været begrundet i dels den manglende dokumentation, dels de falsk positive og falsk negative fund. Og hvis det endelige Cochranereview bekræfter den skepsis, vi hidtil har haft, foreligger der en ny situation«, siger Johannes Flensted-Jensen til Ugeskriftet.
Kontorchef i Sønderjyllands Amt, Niels Erik Aaes deler Flen-sted-Jensens reservationer: »Vi ved godt, at vi skal indføre screening, men holdningen har hidtil ikke været til det. Det har været drøftet adskillige gange, og vi har afholdt adskillige seminarer. Men etik og holdninger får det til at vippe. Der er en politisk skepsis hernede over for screeningskampagner i det hele taget«.
Ifølge Jesper Christensen, amtssundhedsdirektør i Nordjyllands Amt har man dér hverken mandskabsmæssige eller radiologiske ressourcer, der kan gøre screening til et generelt tilbud til kvinder over 50 år. Men de kvinder, der henvender sig til deres praktiserende læge på grund af utryghed, vil blive mammograferet, forsikrer amtssundhedsdirektøren.
»Det er ikke et økonomisk spørgsmål – økonomien i screening er pebernødder – men vi vil ikke tilsidesætte røntgendiagnosticering af fx cancerpatienter for at skaffe tilstrækkeligt med radiologer. Derudover er screeningen jo i sig selv kontroversiel, derved at der er tvivl om, hvorvidt der er nogen samlet effekt«, siger Jesper Christensen.
I Ringkjøbing Amt understreger amtssundhedsdirektør Kjeld Martinussen, at man fortsat ikke har planer om at indføre generel screening af kvinder over 50.
»Man var på vej til det på et tidspunkt, men nåede frem til, at der ikke var tilstrækkelig overbevisende argumenter for, at det var mammografiscreening, man skulle anvende ressourcerne på«, siger Kjeld Martinussen. Som i Nordjylland er det muligt for kvinder i Ringkjøbing Amt via den praktiserende læge at få foretaget en mammografiundersøgelse.
»Folketinget har lovet, at Sundhedsstyrelsen udsender en officiel udmelding om screeningens effekt. Når den kommer, vil vi tage vores beslutning op på ny – ikke før!«,
»I Vejle Amt har et enigt sundhedsudvalg besluttet, at i forhold til de risici og øvrige ulemper der er forbundet med screening, skal denne ikke udbydes i Vejle Amt«, siger amtssundhedsdirektør Jens Elkjær og fortsætter:
»Der er en stor udfordring for os i at få bemandet de skannere, som vi har udbygget vores kapacitet med. Dertil kommer, at vi har prioriteret at opfylde Kræfthandlingsplanen«.
I Roskilde Amt har sygehusudvalgets holdning hidtil været, at screening ikke skal indføres på grund af dels usikkerheden, dels udgifterne forbundet med screening. Man afventer derfor såvel evidens som apparatur og lægelig arbejdskraft.
I Viborg Amt har man stor mangel på radiologiske overlæger, hvorfor amtsborgmester – og formand for amternes sygehusudvalg – Bent Hansen (S) betegner det at indføre screening som »et frit slag i luften«. Også i Viborg Amt har implementering af Kræfthandlingsplanen foruden nedbringelse af ventelisterne til MR-scanning højeste prioritet.
Men Bent Hansen lægger ikke skjul på sin og sundhedsudvalgets »sunde skepsis« over for mammografiscreening. Sundhedsudvalget har hidtil ment, at screening fører til for mange falsk positive fund: »Jeg vil have meget stor sikkerhed for, at raske kvinder ikke bliver erklæret syge og skal gå rundt med denne nagende tvivl resten af deres tid«, fastslår Bent Hansen og fortsætter:
»Men hvis teknologien på et tidspunkt kan garantere så stor sikkerhed, at raske mennesker ikke gøres syge, ender vi jo nok med at indføre mammografiscreening«.
Screeningssamarbejde
Teknikken har imidlertid indhentet den hidtidige skepsis, som også har været udtalt i Vestsjællands Amt.
»Vi mente, at det var så usikkert, at vi ikke ville investere penge i screening. Men teknikken har nu overhalet argumenterne om, at undersøgelserne er dårlige. På vores digitale brystkræftcenter i Ringsted er sikkerheden for at stille den rigtige diagnose langt større end tidligere«, siger formanden for Sundhedsudvalget i Vestsjællands Amt Jens Michaelsen (R), der dog bedyrer, at man har været betænkelig ved at indføre screeningen. Ikke mindst på grund af unødig sygeliggørelse i form af de falsk positive fund samt den falske tryghed, der er et resultat af de falsk negative svar.
Men fra 1. juli næste år tilbydes kvinder mellem 50-69 år screening for brystkræft i Vestsjællands Amt. Tilbudet vil blive givet i et tæt samarbejde med Fyns Amt, der siden 1992 har tilbudt kvinder mammografiscreening hvert andet år. Samarbejdet mellem Vestsjællands Amt og Fyns Amt er det første brystscreningssamarbejde mellem to amter i Danmark.
Et andet screeningssamarbejde blev for ganske nylig lanceret i Bornholms Amt, der den 8. oktober begyndte at indkalde kvinder til screening. Billederne sendes til Ystad Lazaret, som Bornholm Amtskommune har indgået et foreløbigt toårigt samarbejde med.
Frederiksborg Amt har efter en grundig politisk diskussion så småt indført mammografiscreening, således at det efter en tre-fire-årig periode bliver et fuldt tilbud: »Når Folketinget har vedtaget en sådan beslutning, gennemfører vi den selvfølgelig«, fastslår amtssundhedsdirektør Steen Bang Christensen.
Storstrøms Amt bliver måske det femte i rækken af amter der screener. Vestsjællands Amts beslutning om at indføre screening har påvirket amtets økonomiudvalg, der nu vil se på, om man ved at organisere sig som i Vestsjællands Amt vil kunne nå frem til en økonomisk overkommelig model.
»Der har hidtil ikke været flertal for at bruge så mange penge, og man har valgt at afvente et konkret pålæg fra sundhedsministeren. Vi har haft en principiel diskussion om, hvorvidt mammografiscreening gør mere skade end gavn, og udfaldet af den diskussion har været, at der ikke var grundlag for at indføre screeningen. Men nu ser vi på det igen«, siger amtssundhedsdirektør Martin Gregersen.
I Ribe Amt skulle sundhedsudvalget på dets møde i tirsdags (efter redaktionens slutning) behandle et forslag om allerede nu at gå i gang med mammografiscreening – hidtil har man brugt ressourcerne på at opfylde Kræfthandlingsplanen.
Venter på ministeren
Ifølge kontorchef i planlægnings- og udviklingsafdelingen i Københavns Amt, Lars Kinnerup, mangler amtet kun at få at vide, hvornår de skal gå i gang.
»Mammografiscreening indgår som et spørgsmål i den almindelige prioritering af årets budgetter. De ting vi skal, har en højere prioritet end det vi kan og vil. Aktuelt har vi været nødt til at prioritere behandlingsgarantierne for livstruende sygdomme højere end mammografiscreening«, siger Lars Kinnerup.
»Det er sundhedsministeren, der har fingeren på knappen – vi har blot fået at vide, at vi skal i gang, men ikke hvornår. Lige nu er vi i færd med at analysere, hvordan screeningen og analysen af billederne organiseres bedst muligt«.
Københavns Amt laver ifølge kontorchefen dog mammografi »på fuldt tryk«: »Vi er faktisk særdeles liberale, idet kvinder kan få foretaget en mammografi alene for en sikkerheds skyld – uden medicinsk indikation. Så er spørgsmålet så, om kvinderne kan stole på resultatet – men det er en anden og meget lang diskussion.
Men uanset om vi screener eller ej, kommer vi ikke uden om det problem, at de kvinder, der oftest er bekymret, er dem under 50 år og som ikke er omfattet af et screeningsprogram«, slutter Lars Kinnerup.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
