|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(41):5665
|
Undersøgelse af forekomsten af hypo- og hypertyreose hos patienter indlagt på geriatrisk afdeling
ORIGINAL MEDDELELSE
 Lis Danbæk & Lillian Mørch Jørgensen
Resumé
Introduktion: Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om det er relevant at screene alle ældre indlagt på geriatrisk afdeling for thyroideadysfunktion, samt belyse prævalensen i en geriatrisk population.
Metode: I perioden 1.4.1997 til 31.3.1998 blev alle >60-årige patienter på geriatrisk afdeling B, Amtssygehuset i Glostrup, screenet for thyroideadysfunktion ved analyse af TSH ved indlæggelsen.
Resultater: Af 480 patienter uden tidligere kendt thyroidealidelse havde tre patienter (0,6%) forhøjet TSH og nedsat frit T4, foreneligt med hypotyreose og blev sat i Eltroxinbehandling. Treogtyve patienter (4,8%) havde forhøjet TSH og normale værdier af T3 og frit T4 (subklinisk hypotyreose). Niogfyrre patienter (10,2%) havde nedsat TSH og normalt T3 og frit T4 (subklinisk hypertyreose). Fire patienter (0,8%) havde nedsat TSH og forhøjet T3 og/eller frit T4 og thyroideascintigrafi viste multinodøs struma. Ingen af disse fire blev sat i behandling. Af de 34 patienter (6,6%) med kendt thyroidealidelse fik ti patienter justeret igangværende behandling, og to påbegyndte behandling.
Diskussion: Mindre end 1% af de undersøgte patienter havde en ikke erkendt, behandlingskrævende thyroidealidelse, mens den samlede prævalens af thyroideadysfunktion var 7,2%. En tredjedel af patienterne med thyroidealidelse havde brug for en justering af behandlingen. Der er således ikke basis for en generel anbefaling af screening for thyroideadysfunktion på geriatrisk afdeling, men snarere bedre kontrol og opfølgning af patienter, der allerede er i behandling. Hos ældre volder diagnostikken af thyroideadysfunktion erfaringsmæssigt vanskeligheder på grund af snigende symptomudvikling og mangel på klassiske symptomer og objektive fund. Atypiske symptomer kan let mistolkes som aldersbetingede, og monosymptomatiske eller inverterede symptomer mellem hypo- og hyperfunktion er ofte forekommende (1-4). Udenlandske screeningsundersøgelser på hospitalsindlagte, geriatriske patienter (5-10) har vist en hyppighed af udiagnosticeret, behandlingskrævende thyroideadysfunktion på mellem 1% og 5%, og flere forfattere konkluderer, at hovedparten af tilfældene ikke ville være diagnosticeret uden screening. I en litteraturgennemgang fra 1990 anbefaler Helfand & Crapo (11) rutineundersøgelse af patienter, som indlægges på en geriatrisk afdeling. I Danmark undersøges patienter indlagt på geriatrisk afdeling ikke rutinemæssigt for stofskiftelidelser, selv om thyroideaprøver tages på vide indikationer. I flere af de ovenfor nævnte undersøgelser er anvendt diagnostiske test og kriterier, som i dag må anses for forældede, hvorfor vi finder en revurdering ønskelig. Formålet med denne undersøgelse har været at vurdere hyppigheden af udiagnosticeret hypo- og hypertyreose hos ældre patienter indlagt på geriatrisk afdeling med henblik på en afklaring af, om det er relevant at screene alle nyindlagte patienter for stofskiftelidelse, samt at belyse prævalensen af hypo- og hypertyreose i en geriatrisk population.
Materiale og metode Geriatrisk afdeling B, Amtssygehuset i Glostrup, havde på undersøgelsestidspunktet 60 døgnsenge ligeligt fordelt på et korttidsafsnit, et langtidsafsnit og et afsnit fortrinsvis belagt med færdigbehandlede ventepatienter. Den overvejende del af patienterne (>90%) blev overflyttet fra andre sengeafdelinger efter forudgående visitation af det geriatriske team, mens en mindre del af patienterne blev indlagt direkte fra hjemmet eller geriatrisk daghospital. I perioden 1.4.1997 til 31.3.1998 blev alle patienter på 60 år eller derover, så vidt det var muligt, screenet for stofskiftelidelse ved indlæggelsen. Af 523 nyindlæggelser af >60-årige i perioden indgik de 514 (98,3%) i undersøgelsen. Som screeningsanalyse anvendtes måling af thyroideastimulerende hormon (TSH) (Amerlite TSH-30 Ultrasensitive Assay med normalområde angivet til 0,17-2,87 mE/l). Hvis resultatet heraf faldt uden for det anvendte normalområde, blev på samme blodprøve også målt triiodthyronin (T3) (Amerlite Total T3 Assay med normalområde 0,9-2,7 nmol/l) og frit thyroxin (frit T4) (Amerlite MAB Free T4 Assay med normalområde 11,7-28,0 pmol/l). Hos patienter med normalt TSH blev der ikke foretaget yderligere undersøgelser. Patienterne med abnormt TSH faldt i fire hovedgrupper:
1. Patienter med forhøjet TSH og nedsat frit T4 diagnosticeredes som havende behandlingskrævende hypotyreose og blev sat i behandling med Eltroxin (levothyroxin).
2. Patienter med forhøjet TSH og normale værdier for T3 og frit T4 rubriceredes som havende subklinisk hypotyreose. Den planlagte behandlingsstrategi var, at patienter med TSH>15 og positive thyroideaperoxidaseantistoffer (TPO-antistoffer) (Dyno-test anti-TPOn fra BRAHMS med grænseværdi <120 E/ml) ville blive tilbudt Eltroxinbehandling.
3. Patienter med nedsat TSH og forhøjet T3 og/eller frit T4 fik foretaget thyroideascintigrafi og thyroideablodprøver (TSH, T3 og frit T4) blev kontrolleret efter 1-2 uger med henblik på eventuelle behandlingstiltag.
4. Patienter med nedsat TSH, men normale værdier af T3 og frit T4, fik så vidt muligt foretaget kontrol af TSH (dette dog fortrinsvis hos patienter indlagt på langtidsafsnit eller venteafsnit). Der var ikke planlagt behandlingstiltag i denne gruppe.
Hver patient indgik kun én gang i undersøgelsen. Patienter overflyttet fra anden afdeling på Amtssygehuset i Glostrup, og som inden for de seneste fire uger havde fået påvist normal TSH, indgik i undersøgelsen med den fundne TSH-værdi. I forbindelse med journaloptagelsen blev et dataark udfyldt med indlæggelsesdiagnose, medicinindtagelse, oplysninger om tidligere diagnosticeret thyroidealidelse og behandling heraf, samt et symptomskema med eventuelle aktuelle symptomer på thyroidealidelse (subjektivt: vægttab, indre uro, svedtendens, tremor, hjertebanken, afføringsændringer, depression, træthed, kuldskærhed, ledsymptomer og karpaltunnelsyndrom; objektivt: palpabel struma, tør hud, periorbitale ødemer, prætibiale ødemer, atrieflimren og intratorakal struma).
Resultater I undersøgelsen indgik 514 patienter (311 kvinder, 203 mænd) med en gennemsnitsalder på 78,3 år (60-102 år). Diagnoserne ved indlæggelsen fremgår af Tabel 1. Diagnosen »andet« inkluderede svulster, blodsygdomme, åndedrætssygdomme, mave-tarm-sygdomme og urinvejssygdomme. Af patienterne havde 195 patienter (38%) et eller flere subjektive symptomer foreneligt med thyroidealidelse, mens 242 patienter (47%) var uden aktuelle symptomer. De øvrige 77 patienter (15%) var ude af stand til at give anamnestiske oplysninger på grund af demens, afasi eller sprogvanskeligheder i øvrigt. Seksogtres patienter (12,8%) havde kronisk atrieflimren.
Patienter uden tidligere kendt thyroideadysfunktion I alt 480 patienter (281 kvinder, 199 mænd) var uden tidligere erkendt hypo- eller hypertyreose. Deres prøveresultater fremgår af Tabel 2. Der blev påvist i alt tre tilfælde (0,6%) af ikke tidligere diagnosticeret hypotyreose (se Tabel 3). Af disse patienter var patient nr. 3 i Tabel 3 i behandling med Cordarone (amiodaron) og burde være fundet ved kontrol i kardiologisk regi. Patient nr. 1 havde vægttab som eneste symptom, patient nr. 2 havde kendt reumatoid arthritis og ledgener som eneste symptom, og patient nr. 3 var uden aktuelle symptomer. Fire patienter med supprimeret TSH og let forhøjet T3 og/eller frit T4 fik foretaget thyroideascintigrafi, som hos alle viste multinodøs struma. Tre af patienterne klagede over træthed som eneste symptom, og en af de fire havde atrieflimren. Ved kontrol normaliseredes T3 og frit T4 spontant, og ingen af disse fire patienter blev sat i behandling. Subklinisk hypotyreose (2,873 og frit T4. Fireogtyve patienter havde et eller flere subjektive symptomer. Der var i denne gruppe en klar overvægt af patienter med kronisk atrieflimren (ni patienter (18,6%)). Af disse fik 28 patienter i forløbet kontrolleret TSH og hos ti patienter var TSH spontant normaliseret.
Patienter med kendt thyroideadysfunktion I alt 34 patienter (6,6%) havde kendt, behandlet thyroidealidelse (9,6% af kvinderne, 2,0% af mændene). Ingen af disse patienter havde fået stillet diagnosen umiddelbart før overflyttelsen til geriatrisk afdeling. Halvdelen af patienterne havde fået stillet diagnosen i hospitalsregi, halvdelen i almen praksis. Femten patienter (11 kvinder, fire mænd) var i Eltroxinbehandling for primær hypotyreose. Nitten patienter (alle kvinder) havde tidligere fået diagnosticeret hypertyreose. Af disse var ti patienter uden aktuel behandling, fire patienter i antityroid behandling og fem patienter i Eltroxinbehandling. Af de 34 patienter havde 25 patienter (73,5%) TSH-værdier uden for normalområdet. For 12 af disse patienter (35,3%) fik fundet behandlingsmæssige konsekvenser: Otte patienter i Eltroxinbehandling (heraf seks med primær hypotyreose) var i insufficient behandling (TSH-værdier 7,8-22,4 mE/l og T3 og/eller frit T4 under nedre normalgrænse) og fik øget Eltroxindosis. Én tidligere radioiodbehandlet kvinde havde klinisk og biokemisk hypotyreose (TSH = 24,6, T3 = 0,5 og frit T4 = 6,8) og startede Eltroxinbehandling. Én kvinde med Thycapzolbehandlet hypertyreose og biokemisk hypotyreose (TSH = 6,4) fik reduceret Thycapzoldosis (thiamazol). Én patient med kendt hypertyreose i thycapzolbehandling var klinisk og biokemisk hyperthyroid (T3 = 2,7, frit T4 = 48) og fik øget Thycapzoldosis. Én patient med tidligere medicinsk behandlet hypertyreose uden aktuel behandling havde klinisk og biokemisk recidiv (T3 = 3,9, frit T4 = 23,8) og blev sat i behandling med Thycapzol.
Diskussion Af de 514 patienter, som indgik i undersøgelsen fandtes i alt fem patienter, svarende til knap 1% med ikke erkendt, behandlingskrævende thyroidealidelse (tre med nydiagnosticeret hypotyreose, en med hypotyreose efter tidligere radioiodbehandling og en med recidiv af hypertyreose). Den samlede prævalens af hypo- og hypertyreose var i vor geriatriske population 7,2% (10% for kvinderne, 3,4% for mændene). Det skal understreges, at patienterne i vor undersøgelse udgør en stærkt selekteret population, og at prævalensen af thyroideadysfunktion hos ældre indlagt på geriatrisk afdeling må forventes at være højere end blandt ældrebefolkningen som helhed. Der er ikke tidligere publiceret danske, prospektive opgørelser over prævalens eller omfang af udiagnosticeret thyroideadysfunktion hos patienter indlagt på geriatrisk afdeling. I en retrospektiv opgørelse fra Sct. Josephs Hospital, Århus, langtidsmedicinsk afdeling fra perioden 1.1.1978 til 31.12.1980 fandt Krogsgaard-Jensen & Hansen (12) en samlet prævalens af thyroideasygdom på 5,3%. Hos godt halvdelen af patienterne forelå oplysninger om tidligere diagnosticeret thyroideasygdom, mens de øvrige fik stillet diagnosen under indlæggelsen. Dette svarer til fundene i de fleste af de tidligere nævnte udenlandske undersøgelser, hvor ligeledes op til halvdelen af patienterne ikke havde fået stillet diagnosen ved indlæggelsen (5-10). Kun Scott et al (7) fandt en lige så lav forekomst af udiagnosticeret thyroidealidelse som vi. I en nylig publiceret, dansk undersøgelse af 100-årige fandt Andersen-Ranberg et al (13) en prævalens af thyroideadysfunktion på 5,8% ligeligt fordelt mellem hypo- og hypertyreose og ingen tilfælde af udiagnosticeret, manifest thyroideadysfunktion. At vi fandt relativt få patienter med udiagnosticeret thyroideadysfunktion i vor undersøgelse sammenlignet med tidligere undersøgelser, kunne forklares ved, at man i de sidste årtier er blevet mere opmærksom på og derfor bedre til at stille diagnoserne hypo- og hypertyreose. Subklinisk hypotyreose fandtes hos 4,8% af patienterne uden kendt thyroidealidelse, og ingen af disse patienter blev tilbudt behandling. Da vi planlagde vor undersøgelse, var det uafklaret, i hvilket omfang disse patienter ville kunne profitere af Eltroxinbehandling (14, 15). Ingen patienter opfyldte vort krav om TSH>15 og positive TPO-antistoffer. Der er siden kommet behandlingsrekommandationer (4, 16, 17), som ville have betydet, at flere af vore patienter var blevet tilbudt behandling (patienter med positive TPO-antistoffer, patienter med TSH>10 og patienter med TSH<10 og subjektive symptomer forenelige med hypotyreose). Hos 10,2% af patienterne uden kendt thyroidealidelse fandtes supprimeret TSH med T3 og frit T4 inden for normalområdet (undertiden benævnt subklinisk hypertyreose). Dette er forbundet med en øget risiko for osteoporose (men ikke en øget frakturfrekvens) hos postklimakterielle kvinder (18), samt en øget risiko for udvikling af atrieflimren hos personer over 60 år (19). Vi fandt som ventet en højere andel af patienter med atrieflimren i denne gruppe. Parle et al (20) fandt i en opfølgende undersøgelse ligesom vi, at en del af disse patienters TSH normaliseredes spontant, og konkluderede, at risikoen for senere udvikling af manifest hypertyreose var beskeden. Der er endnu ikke konsensus om, hvorvidt de patienter, som ikke er i Eltroxinbehandling, bør tilbydes antityreoid behandling (17). I gruppen af patienter i behandling for kendt thyroidealidelse fandt vi overraskende mange med abnormt TSH som udtryk for suboptimal behandling. Bedre opfølgning og kontrol af disse patienter synes påkrævet, og for at minimere risiko for bivirkninger (4, 18, 19) må det understreges, at man ved god klinisk praksis tilstræber en TSH-værdi beliggende i normalområdet.
Konklusion På baggrund af vor undersøgelse finder vi ikke anledning til at anbefale rutinemæssig undersøgelse for thyroidealidelse hos alle patienter, der indlægges på geriatrisk afdeling. Derimod synes der at være et stort behov for bedre kontrol og opfølgning af de patienter, som allerede har fået påvist en stofskiftelidelse. En øget tilbøjelighed til behandling af de subkliniske tilstande vil dog kunne ændre denne anbefaling, og thyroideaprøver bør fortsat tages på vide indikationer hos ældre.

Summary
Lis Danbæk & Lillian Mørch Jørgensen:
Screening for thyroid disease in patients admitted to a geriatric medical ward.
Ugeskrift for Læger 2001; 163: 5665-8.
Introduction: The aim of this study was to evaluate whether screening of all geriatric patients for thyroid disorders should be recommended and to assess the prevalence of thyroid dysfunction in a geriatric population.
Material and methods: From 1 April 1997 to 31 March 1998, all patients above 60 years of age admitted to the ward of geriatric medicine at Copenhagen University Hospital, Glostrup were screened for thyroid disease with a sensitive TSH assay.
Results: Of 480 patients with no former history of thyroid disease, three (0.6%) were found to have hypothyroidism (elevated TSH and free T4 below normal) and started treatment with Eltroxin. Twenty-three patients (4.8%) had elevated TSH with normal values of T3 and free T4 (subclinical hypothyroidism). Forty-nine patients (10.2%) had TSH values below normal with normal T3 and free T4 (subclinical hyperthyroidism). Four patients (0.8%) had TSH values below normal and elevated T3 and/or free T4 and isotope uptake studies showed multinodular goitre. None of these patients was treated. Of the 34 patients (6,2%) with known thyroid dysfunction ten patients had their treatment adjusted and two patients started treatment.
Discussion: We found that less than 1% of the patients had an unrecognised thyroid disease that required treatment. The total prevalence of thyroid dysfunction was 7.2%. One third of the patients with a known thyroid disease needed their treatment adjusted. We would not recommend screening for thyroid dysfunction of all geriatric patients, but we would advocate better monitoring of patients already in treatment. 
Reprints not available. Correspondence: Lis Danbæk, Strandboulevarden 77 A, 4., DK-2100 København Ø.
Litteratur
1. Isley WL. Thyroid dysfunction in the severely ill and elderly. Forget the classic signs and symptoms. Postgrad Med 1993; 94: 111-8, 127-8.
2. Tibaldi JM, Barzel US, Albin J. Thyreotoxicosis in the very old. Am J Med 1986; 81: 619-22.
3. Trivalle C, Doucet J, Chassagne P, Landrin I, Kadri N, Menard JF et al. Differences in the signs and symptoms of hyperthyroidism in older and younger patients. J Am Geriatr Soc 1996; 44: 50-3.
4. Hegedüs L, Laurberg P. Hypotyreose. Diagnostik og behandling. Månedskr Prakt Lægegern 2000; 78: 1019-26.
5. Bahemuka M, Hodkinson HM. Screening for hypothyroidism in elderly inpatients. Br Med J 1975; 2: 601-3.
6. Atkinson RL, Dahms WT, Fischer DA, Nichols AL. Occult thyroid disease in an elderly hospitalized population. J Gerontol 1978; 33: 372-6.
7. Scott MA, Kidd BL, Croxson MS, Evans MC. Admission thyroid function testing in elderly patients. Aust N Z J Med 1986; 16: 699-702.
8. Livingston EH, Hershman JM, Sawin CT, Yoshikawa TT. Prevalence of thyroid disease and abnormal thyroid tests in older hospitalized and ambulatory persons. J Am Geriatr Soc 1987; 35: 109-14.
9. Jussila MT, Kaarela RH, Heikinheimo. Screening of thyroid disease in the hospitalized aged. Arch Gerontol Geriatr 1987; 6: 117-21.
10. Byrne E, Gilmore DH, Beringer TRO. Thyroid screening in elderly hospital patients. Ulster Med J 1988; 57: 80-4.
11. Helfand M, Crapo LM. Screening for thyroid disease. Ann Intern Med 1990; 112: 840-9
12. Krogsgaard-Jensen A, Hansen J. Myksødem og tyreotoksikose hos langtidsmedicinske patienter. Ugeskr Læger 1983; 145: 315-7.
13. Andersen-Ranberg K, Jeune B, Høier-Madsen M, Hegedüs L. Thyroid function, morphology and prevalence of thyroid disease in a population-based study of Danish centenarians. JAGS 1999; 47: 1238-43.
14. Toft AD. Thyroxine therapy. N Engl J Med 1994; 331: 174-80.
15. Franklyn J. »Subclinical hypothyroidism«: to treat or not to treat, that is the question. Clin Endocrinol 1995; 43: 443-4.
16. Vanderpump MPJ, Ahlquist JAO, Franklyn JA, Clayton RN. Consensus statement for good practice and audit measures in the management of hypothyroidism and hyperthyroidism. BMJ 1996; 313: 539-44.
17. Screening for hypothyroidism. BMJ 1997; 314: 1176-8.
18. Faber J, Gallø AM. Changes in bone mass during prolonged subclinical hyperthyroidism due to L-thyroxine treatment: a meta-analysis. Eur J Endocrinol 1994; 130: 350-6.
19. Sawin CT, Geller A, Wolf PA. Low serum thyrotropin concentrations as a risk factor for atrial fibrillation in older persons. N Engl J Med 1994; 331: 1249-52.
20. Parle JV, Franklyn JA, Cross K, Jones S, Sheppard MC. Prevalence and follow-up of abnormal thyrotrophin (TSH) concentrations in the elderly in the United Kingdom. Clin Endocrinol 1991; 34: 77-83.
Antaget den 16. januar 2001. Amtssygehuset i Glostrup, geriatrisk afdeling B.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet. Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde. Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|