|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(41):5682
|
INTERNATIONAL FORSKNING
Mogens Vestergaard & Niels Jørgen Secher
Præeklampsi er en tilstand med graviditetsinduceret hypertension og proteinuri, som komplicerer cirka tre procent af alle graviditeter og bidrager væsentligt til den maternelle og perinatale mortalitet. Årsagen til præeklampsi er ukendt, men den ses hyppigere blandt førstegangsgravide og efter partnerskift, hvorfor faderen kunne spille en ætiologisk rolle. Det er således blevet foreslået, at præeklampsi kunne være en immunologisk reaktion på føtale antigener af paternel oprindelse, og at denne reaktion reduceres ved langvarig eksponering for paternelle antigener (1).
Lie og medarbejdere viste for nylig, at nogle mænd har en særlig »evne« til at inducere præeklampsi hos deres gravide samlevere. Deres undersøgelse var baseret på data om børn født i perioden 1967-1992, som var udtrukket fra det medicinske fødselsregister og det centrale personregister i Norge. Forfatterne fandt 26.152 søskendepar, hvor de to børn havde samme far men forskellige mødre (paternelle halvsøskende). De fandt, at kvinder havde en næsten dobbelt så stor risiko for at udvikle præeklampsi (odds ratio=1,8;
95% sikkerhedsgrænse: 1,0-2,9), hvis deres mænd tidligere havde fået et barn med en anden kvinde, som udviklede præeklampsi. Dette resultat indikerer, at paternelle gener, udtrykt i fosterets genom, kunne spille en ætiologisk rolle for udvikling af præeklampsi (2).
Hvis fosterets genotype spiller en ætiologisk rolle for udvikling af præeklampsi, vil man forvente, at kvinder og mænd, som intrauterint var eksponeret for præeklampsi, har en øget risiko for selv at opleve en graviditet kompliceret af præeklampsi (3). Kvinderne vil have en øget risiko for at udvikle præeklampsi, og mændene vil, via fosterets genom, øge risikoen for præeklampsi hos deres gravide samlevere (4). Esplin og medarbejdere testede for nylig denne hypotese med data fra The Utah Population Database.
Databasen indeholder data om familiestruktur, perinatale forhold, socioøkonomiske faktorer, helbredsforhold samt dødsårsager for personer bosiddende i Utah, USA (4). Forfatterne fandt 237 kvinder og 298 mænd (indekspersoner), som var født af kvinder med præeklampsi i perioden 1947-1957.
Indekspersonerne fik henholdsvis 830 og 947 børn i perioden 1970-1992. Forfatterne matchede indekspersonerne med to kontrolpersoner, som var født af raske kvinder. Kontrolvpersonerne blev matchet på køn, alder, bopæl ved fødslen, moders alder og paritet. Kontrolgruppens 474 kvinder og 596 mænd fik henholdsvis 1.658 og 1.973 børn. Forfatterne fandt, at kvinder, som havde været intrauterint eksponeret for præeklampsi, havde tre gange så stor risiko for selv at udvikle præeklampsi under deres egen graviditet sammenlignet med kontrolpersonerne (odds ratio=3,3; 95% sikkerhedsgrænse: 1,5-7,5). Kvinder, som blev gravide med mænd, som havde været intrauterint eksponeret for præeklampsi, havde dobbelt så stor risiko for at udvikle præeklampsi sammenlignet med kontrolpersonerne (odds ratio=2,1; 95% sikkerhedsgrænse: 1,0-4,3). Resultaterne fra denne undersøgelse er således i tråd med resultaterne fra den norske undersøgelse og styrker hypotesen om, at fosterets genotype spiller en rolle for udvikling af præeklampsi.
Endelig støttes hypotesen af dyrestudier. Hos transgene mus er det således blevet vist, at både paternelle renin-gener og maternelle angiotensin II-gener bidrager til udviklingen af hypertension, proteinuri og kramper sidst i graviditeten (5).
Jagten på årsagerne til præeklampsi fortsætter. Det er spændende, men også kompliceret. Både fordi genetiske faktorer fra begge forældre formentlig spiller en rolle, men også fordi præeklampsi, ligesom mange andre hyppige sygdomme, næppe er resultatet af et enkelt gen, men snarere af interaktion mellem flere gener eller mellem gener og miljøfaktorer.
Litteratur
1. Roberts JM, Cooper DW. Pathogenesis and genetics of pre-eclampsia. Lancet 2001; 357: 53-6.
2. Lie RT, Rasmussen S, Brunborg H, Gjessing HK, Lie-Nielsen E, Irgens LM. Fetal and maternal contributions to risk of pre-eclampsia: population based study. BMJ 1998; 316: 1343-7.
3. Liston WA, Kilpatrick DC. Is genetic susceptibility to pre-eclampsia conferred by homozygosity for the same single recessive gene in mother and fetus? Br J Obstet Gynaecol 1991; 98: 1079-86.
4. Esplin MS, Fausett MB, Fraser A, Kerber R, Mineau G, Carrillo J et al. Paternal and maternal components of the predisposition to preeclampsia.N Engl J Med 2001; 344: 867-72.
5. Takimoto E, Ishida J, Sugiyama F, Horiguchi H, Murakami K, Fukamizu A. Hypertension induced in pregnant mice by placental renin and maternal angiotensinogen. Science 1996; 274: 995-8.
Antaget den 13. august 2001.
Skejby Sygehus, Aarhus Universitetshospital, gynækologisk/obstetrisk afdeling Y, perinatal epidemiologisk forskningsenhed.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
