|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(41):5700
|
|
reportage og baggrund
Journalist Dorte Jungersen, dj@dadl.dk
Efter ændringer i Udlændingeloven som trådte i kraft 1. august, kan asylansøgere i visse situationer – fx hvis de udebliver fra afhøringer – frihedsberøves, medmindre en lægeerklæring taler imod.
Lægeforeningens Etiske Udvalg afviser, at det er en lægelig opgave at medvirke til det, som udvalgets formand kalder en raffineret form for pression.
Når en varetægtsfængslet asylansøger er syg, bør lægen kunne videregive relevante dele af journalen efter samtykke fra asylansøgeren, udarbejde en lægeerklæring om ansøgerens helbredsforhold eller foretage en helbredsundersøgelse. Men lægen skal ikke udtale sig om, hvorvidt den pågældende kan tåle at være varetægtsfængslet, idet lægen derved reelt kommer til at afgøre sagen.
Det understreger Lægeforeningens Etiske Udvalg i anledning af, at Udlændingeloven med virkning fra 1. august i år er blevet ændret med det formål at kunne frihedsberøve dels kriminelle asylansøgere, der er administrativt udvist – derved sikrer man den pågældendes tilstedeværelse under den resterende del af sagens behandling. Dels frihedsberøve de asylansøgere, som igennem deres adfærd lægger væsentlige hindringer i vejen for asylsagens behandling – fx ved gentagne gange uden rimelig grund at udeblive fra afhøringer hos politiet eller i Udlændingestyrelsen. Eller ved at undlade at meddele eller tilsløre oplysninger vedrørende identitet, nationalitet eller rejserute.
Af bemærkningerne til de nye bestemmelser fremgår det, at en asylansøger der er alene med små børn eller med en lægeerklæring kan dokumentere alvorlig sygdom, ikke kan frihedsberøves.
Og det er selvsagt den sidste passus, som Lægeforeningens Etiske Udvalg finder ikke blot bekymrende, men også som udrtyk for en »glidebane«.
Anmodningen om en lægeerklæring sker efter Etisk Udvalgs opfattelse således ene og alene med det formål at få en læge til vurdere, om en asylansøger kan tåle at blive udsat for det pressionsmiddel, som en frihedsberøvelse er, hvorfor det strider imod det etiske princip for lægers virke, hvorefetr de etiske reglers § 15, som ligger til grund for, må en læge hverken aktivt eller passivt medvirke i procedurer eller aktiviteter, der indebærer inhuman, nedværdigende behandling af mennesker.
Det er ifølge udvalget også i strid med de etiske principper at lade en læge vurdere, om der er sundhedsmæssige forhold, der taler imod at frihedsberøve en asylansøger med henblik på at sikre dennes tilstedeværelse under den resterende del af sagsbehandlingen.
Raffineret pression
Det afgørende for udvalgets kategoriske afvisning af lægers medvirken er således, at indhentning af en lægeerklæring ikke er initieret af, at asylansøgeren konkret har brug for lægelig behandling, eller at myndighederne anmoder om lægelige oplysninger vedrørende forholdsregler og oplysninger ved fx sukkersyge eller diætkrævende lidelser. Oplysninger af den karakter ville ikke volde etiske kvaler.
»Vi vil ikke være med til at give oplysninger, der fører til, at mennesker udsættes for den pression, som frihedsberøvelse er – det er ikke et lægeligt problem, at mange tilsyneladende udebliver fra møder og afhøringer«, siger Hanne Mollerup, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg.
Hun afviser også, at læger ved at udstede lægeerklæringer kan afværge, at der sker frihedsberøvelse af en asylansøger: »I og med at vi gør det, siger vi, at de som ikke 'frifindes' ved en lægeerklæring, godt kan tåle at blive frihedsberøvet, inden der er afsagt dom. Men vi skal ikke på nogen måde medvirke til at effektuere den form for pression«, siger Hanne Mollerup.
Etisk Udvalg finder det i øvrigt af underordnet betydning, om der måtte foreligge en samtykkeerklæring til indhentning af helbredsoplysninger fra asylansøgeren, idet samtykkeerklæringen afgives på et tidspunkt, hvor ansøgeren ifølge udvalget reelt er under pression.
Den rolle som læger uvilkårligt får efter den seneste lovændring er lig den, de er blevet tildelt i den såkaldte »madpakkesag«, hvor læger af Udlændingestyrelsen (dvs. Rigspolitiet) er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt en asylansøger kan tåle at blive frataget lommepenge, herunder penge til tøj og kost – for i stedet at få tildelt en forplejningspakke (en madpakke) – som straf for ikke at vil oplyse, hvor han kommer fra og hvilken flugtrute han har anvendt.
Anmodningen er formuleret således, at lægerne skal vurdere, om asylansøgeren kan tåle foranstaltningen eller ej. I juridisk terminologi kaldes det af afgøre retsfølgen, hvilket betyder at lægen reelt kommer til at afgøre sagen, selv om det er myndighederne der på papiret afgør sagen
»Vi ser de nye regler som en udvidelse af madpakkesanktionen, idet der er tale om en raffineret form for pression ud fra devisen, at hvis ikke de pågældende makker ret ,sætter' vi dem på madpakke eller spærrer dem inde«, mener Hanne Mollerup.
Overflødig
Baggrunden for de udvidede regler er, at Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet oplever det som et væsentligt problem i det daglige arbejde med behandling af asylsager, at asylansøgere uden rimelig grund udebliver fra de afhøringer og samtaler, som de pågældende tilsiges til i forbindelse med sagsbehandlingen – omfanget anslås til at være to udeblivelser om dagen. Udeblivelser, der ifølge de to instanser er forsøg på at trække sagsbehandlingen i langdrag.
Derudover har Rigspolitiet oplyst, at 18 ud af 25 aldersundersøgelser har vist, at asylansøgerne har opgivet forkert alder.
»En eget hårdhændet form for motivationsfremmende foranstaltninger«. Sådan beskriver forsker i flygtningeret, Kim Kjær fra Det Danske Center for Menneskerettigheder de seneste lovændringer. Således anførte Centret i sit høringssvar til lovændringerne, at man kunne tilslutte sig, at der kan være behov for yderligere anvendelse af frihedsberøvelse over for useriøse asylansøgere. Men at forslaget på flere punkter er i strid med det i dansk ret almindeligt anerkendte proportionalitetsprincip og at myndighederne ville kunne opnå den samme effekt ved mindre indgribende foranstaltninger.
Efter Centrets opfattelse rummede loven allerede inden lovændringen rige muligheder for at sikre en effektiv behandling af asylsagen, hvorfor de foreslåede regler blev beskrevet som »på det nærmeste overflødige«.
Således påpegede Centret, at en asylansøger, der udebliver fra en afhøring eller i øvrigt ikke medvirker til sagens oplysning allerede med hjemmel i den »gamle« lov kan frihedsberøves, ligesom en ansøger, der ikke medvirker til sagens oplysning – som nævnt ovenfor – kan fratages kost-, tøj- og lommepenge.
Læger medvirker ofte til at oplyse en sag, som en myndighed behandler med henblik på at vurdere om den pågældende er berettiget til at modtage økonomiske ydelser fra det offentlige eller i situationer, hvor myndighederne skal gribe ind over for borgerne med diverse tvangsforanstaltninger, som fx detententionsanbringelse eller personundersøgelse.
Hvad angår anbringelse i detentionen har Lægeforeningen indgået en aftale med Rigspolitichefen om, at læger undersøger detentionsanbragte for om disse er behandlingskrævende og skal indlægges. Lægen skal ikke udtale sig om, hvorvidt det er forsvarligt fortsat at beholde den pågældende i detentionen.
Retsplejeloven indeholder bestemmelser om, at anklagemyndigheden skal tilvejebringe oplysninger om sigtedes forhold, som kan være af betydning for afgørelsen om straffastsættelse – de såkaldte personundersøgelser. I denne forbindelse indgår en vurdering af sigtedes legemlige og åndelige tilstand, hvor en læge også anmodes om at foretage en helbredsundersøgelse.
Læger bliver dog ikke bedt om at vurdere, om den pågælende kan tåle straffen.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
