Nye undersøgelser hos lægen.
KOMMENTAR
Hans Jørgen Vognsen
Nogle ældre bilister er allerede blevet overrasket, når de har været hos lægen for at få en lægeerklæring i forbindelse med fornyelse af kørekortet.
Frygten for ikke at få kortet fornyet bekymrer nogle bilister, og de nye undersøgelser ved lægeundersøgelsen kan give anledning til misforståelser. Det er for at forebygge disse, at dette indlæg er skrevet.
Det er vigtigt at slå fast: ældre bilister kører generelt godt. Men der er to grupper af bilister, der tegner sig for en stor del af de alvorlige ulykker. Dels er der de helt unge (mænd) og dels en gruppe ældre, der lider af sygdom, ofte uden selv at vide det.
Desværre har det vist sig, at ældres evne til selv at vurdere, om de er gode bilister, er meget usikker. At man føler, at »man aldrig har kørt så godt som nu« eller aldrig har haft et uheld er således ingen garanti for, at man ikke er kommet i risikogruppe.
At man kun kører i nærheden af hjemmet, er heller ikke nogen garanti. De fleste alvorlige ulykker sker faktisk tæt på hjemmet.
De undersøgelser som den praktiserende læge hidtil har skullet lave i forbindelse med kørekortattesten, er meget usikre mht. at kunne påvise de ofte skjulte lidelser, der udgør en alvorlig trafikfare.
Det er baggrunden for, at de praktiserende læger i Sønderjyllands Amt som et forsøg har forbedret lægeundersøgelsen til kørekortet.
Selv om resultatet fra Sønderjylland ikke er endelig opgjort, er det allerede nu klart, at det er muligt for den praktiserende læge – via nogle ret enkle undersøgelser – at finde de lidelser, som kan resultere i trafikulykker.
At finde disse lidelser på et tidligt tidspunkt har flere fordele:
¨ Bilisten udsætter ikke andres og eget liv for unødig fare
¨ Bilisten får mulighed for behandling af en lidelse, inden den bliver for fremskreden
¨ De pårørende behøver ikke at være unødig ængstelige
I februar i år udsendte Sundhedsstyrelsen besked til alle læger der udfærdiger kørekortattest. Lægen anmodes om at supplere den kendte lægeerklæring med undersøgelser, der netop tager højde for de omtalte helbredsproblemer.
Lægen har således pligt til at anvende de nye undersøgelser. Unddrager vi os som praktiserende læger denne pligt, kan man forestille sig, at det fremover ikke vil være hos egen læge, man skal have udfyldt kørekortattesten, men hos en offentlig attestmyndighed. En procedure som de færreste patienter nok vil være interesseret i.
Og hvad er det så for nogle undersøgelser, bilisten kan møde hos sin praktiserende læge?
For det første skal man selv udfylde forsiden af kørekortattesten. Desuden kan der blive tale om undersøgelser, der siger noget om ansøgerens evne til at kunne huske (vigtigt hvis man fx passerer flere advarselsskilte), og om evnen til at tolke de synsindtryk man præsenteres for (fx vigtigt hvis man skal svinge til venstre i et trafikeret kryds). Også evnen til at planlægge, som fx er nødvendig, når man manøvrerer i trafikken, testes.
Hvis der er usikkerhed om resultatet af disse undersøgelser, kan lægen være nødt til – fx i forbindelse med en ny konsultation – at gentage undersøgelserne og evt. supplere med andre undersøgelser.
En gentagelse af undersøgelserne kan også være nyttig, da nogle ældre godt kan være lidt nervøse, første gang de præsenteres for undersøgelsen.
Det er udelukkende den praktiserende læges opgave at beskrive helbredstilstanden så præcis som muligt. Om kørekortet kan fornyes afgøres af politi, embedslæge og evt. Sundhedsstyrelsen.
Bilisten kan således opleve via politiet at blive bedt om at skulle til fornyede undersøgelser, enten hos egen læge eller hos en speciallæge.
Det er en erfaring, at det i den forbindelse kan bekymre ansøgeren, hvilken lidelse den pågældende evt. mistænkes for.
Demens er en lidelse, som der snakkes meget om i tiden. Det er vigtigt at slå fast, at en meget stor del af de kørekortansøgere, som måske har svært ved én af demensundersøgelserne, slet ikke lider af demens.
Problemer med hukommelsen kan fx også skyldes træthed, nervøsitet under undersøgelsen eller en uopdaget depression eller stofskifteforstyrrelse. Kun gentagelse af undersøgelserne evt. suppleret med nye undersøgelser kan afklare disse spørgsmål.
Den ældre bilist skal derfor – efter min mening – se undersøgelserne i forbindelse med kørekortattesten som en god anledning til at blive tjekket for nogle lidelser, som der ofte findes en god og nødvendig behandling for.
Selv demens er det i dag muligt at behandle i en række tilfælde, forudsat at den påvises tidligt nok.
På den baggrund mener jeg, at de nye undersøgelser, ældre bilister kan møde hos deres læge, skal betragtes som et godt tilbud og ikke som en trussel.
c v
Forfs adresse: Kjeld Abells Vej 16, 8600 Silkeborg.
