|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(41):5703
|
|
REPORTAGE OG BAGGRUND
Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk
Genetisk screening får ikke altid risikopersoner til at ændre adfærd, snarere tværtimod. Professor i pædagogik ved Kings College i London Theresa M. Marteau advarer mod at gøre gener til Gud.
Sygdom er ikke nødvendigvis uafvendelig, bare fordi man er genetisk disponeret for at få den, understreger hun.
»Professor! Jeg har fundet det gen, som gør, at vi altid leder efter en genetisk forklaring«
Sådan lød teksten til en vittighedstegning i Newsweek som kommentar til en række artikler tidsskriftet havde bragt om de gloriøse perspektiver ved kortlægningen af den menneskelige arvemasse.
Og sådan tangerer vittigheden indholdet af professor Theresa M. Marteaus indlæg om »genetificeringen« af vores liv, som hun holdt på Medicon Valley Academy's BioConference 2001.
At lede efter og finde en genetisk forklaring på sygdom samt menneskelige følelser og adfærd er godt og forståeligt, men modsat den generelle opfattelse i befolkningen er den genetiske forklaring ikke uafvendelig og skal ses i sammenhæng med mange andre årsager til fx sygdomme, advarede psykologen og professoren fra Kings College i London.
Theresa M. Marteaus forskning viser, at udviklingen i den genetiske forskning og ikke mindst formidlingen af den har haft negativ indflydelse på befolkningens måde at opfatte arvelige sygdomme på.
For det første er patienterne blevet mere fatalistiske. En diagnose baseret på genetisk screening opfattes ofte som gudgiven, uafvendelig, og det sætter sig spor i patientens vilje til at ændre adfærd, gøre noget ved problemet, påviser Theresa M. Marteau.
Grundlæggende viser hendes forskning, at personer, som får at vide, at de har risiko for at udvikle sygdom på grund af en arvelig disposition, ikke ændrer adfærd i forhold til personer, som får information om sygdomsrisiko fra ikke-genetisk årsagskilde.
For nogle patienter vil den genetiske viden endog reducere motivationen til at ændre adfærd, konkluderer hun.
Viljen svækket
Hun henviser til en undersøgelse af personer, som får at vide, at de er genetisk disponerede for at udvikle afhængighed af nikotin og derved blandt andet forøge risikoen for lungekræft.
Sammenlignet med rygere, som ikke har den genetiske ballast over for nikotinafhængigheden, fandt Theresa M. Marteau en signifikant svagere vilje hos de »genetificerede« rygere for at ændre adfærd i forhold til de andre rygere.
Samme billede – dog knap så tydeligt – tegner sig for personer, som er genetisk disponerede for at få gigt og hjertesygdomme. Opfattelsen af at sygdommen er uundgåelig, og at det derfor ikke kan betale sig at ændre adfærd, er udbredt.
»Det er meget beklageligt, for litteraturen fortæller os tydeligt, at en af de væsentligste faktorer for at opgive rygning er vilje«, nævner hun.
For det andet er en negativ konsekvens af de genetiske screeningsmuligheder, at folk bliver mindre tolerante over for menneskelige afvigelser, forskelligheder. Fx skal det nyfødte barn være perfekt. Det krav er mere tydeligt hos forældrene i dag, fordi den prænatale screening næsten giver et løfte om den mulighed. Ellers kan forældrene jo vælge barnet fra, hvis det fx har Down syndromet.
Adfærdsprojekt kalder
Theresa M. Marteau mener, at der for sundhedspersonalet ligger en stor psykologisk-pædagisk udfordring i at fortælle patienten, at »bare fordi du ikke kan ændre dine gener, betyder det ikke, at du ikke kan ændre din adfærd«.
Hun konstaterer, at projektet med at kortlægge den menneskelige arvemasse har vist, hvilke store resultater videnskaben kan opnå med mange resurser og international opbakning. Men det er måske på tide med et projekt for menneskelig adfærdsændring, som sikrer, at den viden fra projektet med det humane genom bliver realiseret i praksis, tilføjer Theresa M. Marteau.
»Genetiske test rejser fundamentale filosofiske spørgsmål, ikke mindst om menneskets fri vilje, for Gud er nu placeret med gener i stedet for. Genetisk screening, måske især på det prænatale område, rejser spørgsmål om, hvad der gør et liv værd at leve, men den slags spørgsmål forsvinder let i udviklingen af nye genetiske screeningsteknikker«, udtaler Theresa M. Marteau.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
