|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(40):5582
|
Yngre læger
Journalist Mette Breinholdt
Afdeling A på Odense Universitetshospital har længe haft ondt i uddannelsen. Det dokumenterer tre inspektorrapporter og kritiske slut-evalueringer.Afdelingens historie viser, at uden en indsats fra både amt, sygehusledelse og afdelingen selv kan kritikken være nok så hård. Forholdene bliver ikke nødvendigvis forbedret af den grund.
Næsten fire år. Så lang tid er der gået, siden den første inspektorrapport sort på hvidt fortalte omverdenen, hvad afdeling A ved Odense Universitetshospital sådan set selv godt vidste: Afdelingen kunne ikke give de yngre læger den nødvendige oplæring i at operere mindre komplicerede kirurgiske patienter. For efter en omlægning af sygehusstrukturen i Fyns Amt fandtes patienterne simpelthen ikke på afdelingen. De blev i stedet sendt ud til kystsygehusene i Sygehus Fyn. »Yngre lægers mulighed for deltagelse i mindre, kirurgiske indgreb bør styrkes, muligvis ved samarbejde med andre kirurgiske afdelinger i amtet«. Således lød den første blødt formulerede kritik af uddannelsen på afdeling A tilbage i december 1997. Ved genbesøget året efter var tonen skærpet. Da lød det: »Uddannelsen inden for kirurgisk gastroenterologi er klart utilfredsstillende. Opfylder ikke kravene til fase II«.. Trods den klare konklusion blev forholdene ikke ændret, og ved et genbesøg to år senere, bestilt af Sundhedsstyrelsen, måtte inspektorerne notere sig at »... situationen er nærmest forværret idet der nu også mangler patienter, med almindelige sygdomme«. Faktisk er det først nu, pr. første september i år, at lægerne i fase II-stilling på afdeling A får mulighed for at lære at håndtere de mindre, operative indgreb. Fire år efter den første inspektorrapport har afdelingen fået en aftale i stand med Middelfart sygehus, så »kursisterne« fra Odense kan komme ud på et af kystsygehusene under en del af deres tid på afdeling A. Med aftalen har A fået bevilget en ekstra afdelingslægestilling til aflastning for de yngre læger, der tager til Middelfart.
Uden repressalier
På afdeling A er uddannelsesansvarlig overlæge Lars Rasmussen glad for landvindingen. Også selv om han mener, den kommer noget sent. – Selvfølgelig er det helt uacceptabelt, at kritikken ikke har haft nogen konsekvens før efter fire år, men faktiskede forsøgte vi allerede for et par år siden at etablere et samarbejde med et andet kystsygehus. Aftalen var i orden lægerne imellem, men strandede på grund af to forskellige administrative enheder, siger han. Undervisningsreservelæge og tillidsmand ved afdelingen Claus Vinther mener, det sætter den generelle situation for videreuddannelsen i perspektiv: – Nu sidder folk og siger: Godt vi har fået Speciallægekommissionen. Men begivenhederne her viser, at hvis ikke der kommer penge bag de gode intentioner, flytter det ikke noget, siger han. Også Lars Rasmussens erfaring er, at der skal mere til end henstillinger, før der sker ændringer. – Vi fik først aftalen med Middelfart igennem, da Sundhedsstyrelsen truede med at tage uddannelsesopgaven fra afdelingen, fortæller han. På spørgsmålet om hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke lang tid før benyttede sig af truslen om at fratage afdelingen uddannelsesforpligtigelsen, forklarer kontorchef Karsten Bech, at styrelsen ikke reelt har nogen mulighed for repressalier. – Hvis vi lukker for undervisningen betyder det bare, at vi slet ikke får uddannet nogle læger. Men allerede efter den første rapport henvendte vi os til Fyns Amt, så du må spørge dem, hvorfor der ikke er sket mere, siger han. Cheflæge ved Odense Universitetshospital, Peter Frandsen, vedkender sig uden tøven sygehusets ansvar. – Det er helt klart også sygehusets problem. Det er et ressourceproblem. I slutningen af 90'erne var der en tilbøjelighed til at prioritere de patientnære forpligtigelser. Produktionen har haft en for høj prioritet, siger han.
Fakta om afdeling AAfdeling A rummer tre specialer:
- Diagnostik og behandling af sygdomme i mave-tarm-kanalen.
- Sygdomme i bryster og stofskifte.
- Sygdomme som følge af misdannelser i mave-tarm-kanalen
Afdeling A har:
- 85 driftssenge.
- 50 daglige, ambulante besøg.
- 179 normerede fuldt idsstillinger. Heraf:
- 9 overlæger
- 2 afdelingslæger
- 7 1. reservelæger
- 10 kursusreservelæger
- 7 introduktionslæger
- 2 øvrige læge
Klare forbedringer
Helt for døve ører har inspektorerne og de yngre læger, som har udfyldt evalueringsskemaerne, dog ikke talt. Ud over kritikken af de manglende muligheder for banale operationer kritiserede inspektorrapporten flere andre forhold på afdelingen. Blandt andet manglede der introduktion af nye læger, for få uddannelsesansvarlige overlæger, manglende uddannelse til tutorer, vagtplanlægning som ikke tog hensyn til de yngre lægers uddannelse, manglende adgang til computere og arbejdspladser, og de muligheder, der endelig var for at de yngre læger kunne deltage i dele af de komplicerede operationer, blev ikke udnyttet. Nogle steder fandt inspektorerne ligefrem en fraværende holdning og manglende interesse i uddannelsen. Men på næsten alle områderne er forholdene i dag forbedret. – For os 1. reservelæger er uddannelsen blevet klart forbedret. På mit niveau har kritikken virkelig gjort, at vi har fået noget ud af det, siger 1. reservelæge Torsten Pless, der indtil for nylig var formand for Yngre Danske Kirurger og fortsat er medlem af bestyrelsen. Undervisningsreservelæge Claus Vinther har også et klart indtryk af, at afdelingens overlæger har taget kritikken alvorligt, og at de har en meget positiv indstilling til uddannelse. Men stadig er afdelingen normeret med for få speciallæger i forhold til uddannelsesbyrden. Det betyder, at de yngre læger ikke får den sparring, de har behov for, for at kunne lære og blive bedre. I stedet fortæller Claus Vinther, at han fordriver tiden med at udføre arbejdsopgaver, som han allerede fuldt ud er fortrolig med. Og dybest set undrer han sig over situationen. – Som jeg ser det, spilder sundhedsvæsenet sine ressourcer. Jeg kunne formentlig trænes til at kunne det, jeg skal, på den halve tid, hvis bare jeg fik lov. Dermed ville jeg også hurtigere kunne bidrage mere til produktionen ved at udføre operationer, frem for at gå her og skrive rutinejournaler, siger han.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
