|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(40):5584
|
Yngre læger
Journalist Mette Breinholdt
Yngre lægers slutevalueringer af afdelingens indsats på uddannelsesområdet bliver brugt aktivt flere steder. Skemaerne er både med til at sætte fokus på og hæve kvaliteten af videreuddannelsen. Men de tre år gamle skemaer kunne sagtens være bedre, mener både brugere og Sundhedsstyrelsen.
»Vejle Sygehus, anæstesiologisk afdeling: 8,40 point«, »Horsens Sygehus, psykiatrisk afdeling: 7,30 point«, eller »Kolding Sygehus, medicinsk afdeling: 4,92 point«. En for en er de listet op. Sort på hvidt på amtets hjemmeside angiver tallene, hvordan de ansatte læger under videreuddannelse har vurderet afdelingens uddannelsesmæssige kvaliteter. På en skala fra 1-9 har de angivet deres tilfreds- eller utilfredshed på det evalueringsskema, som de sidste tre år har været ens for samtlige uddannelsesgivende afdelinger. Hidtil har Vejle Amt været det eneste, som offentliggør resultatet af evalueringsskemaerne på internettet. Men fra slutningen af september kan resultaterne fra sygehusene i Sønderjyllands Amt også findes på nettet, og flere andre amter overvejer seriøst at følge efter. Generelt vurderer de amtslige videreuddannelsesudvalg, som YL-spalterne har talt med, at skemaerne giver et godt fingerpeg om, hvor godt afdelingerne opfylder deres uddannelsesopgave. »Når skemaerne ligger på internettet, fungerer de som en slags benchmarking. Det gør, at de afdelinger, der scorer lavt, synes, at nu må de gøre noget. Samtidig er det en service over for de yngre læger, når de skal vælge, hvor de vil have deres uddannelse«, siger formanden for videreuddannelsesrådet i Vejle Amt, Per Busk.
Ekstra stillinger
Medicinsk afdeling på Kolding Sygehus er den afdeling, der får færrest point på Vejle Amts hjemmeside, og det er ikke helt tilfældigt, medgiver uddannelsesansvarlig overlæge, Aage Prange. Han regner dog med, at forholdene bliver bedre allerede fra 1. september i år. »Hidtil har vi ikke haft noget mellemvagtslag, som de andre medicinske afdelinger i amtet. Men nu får vi yderligere fire læger ansat. Det vil lette lidt af presset, så vi får bedre tid til undervisningen«, siger han. Den dårlige score på evalueringsskemaerne har været end del af argumentet over for amtet, når pengene skulle forhandles hjem til de ekstra stillinger. På baggrund af evalueringsskemaerne har afdelingen også besluttet at forbedre introduktionen for nyansatte læger. Fra den 1. september i år indledte alle nyansatte deres tid med en vagtfri uges introduktion. »Det er resultatet af, at vi over en årrække har kunnet se, at det ikke var godt nok«, siger Aage Prange.
Inspektorbesøg
Men evalueringsskemaerne har ikke kun effekt, når de bliver offentliggjort på internettet. I fire af de fem amter Ugeskriftet har talt med, har videreuddannelsesrådene eksempler på afdelinger, hvor uddannelsesstandarden har været lav, og hvor skemaerne har været med til at sætte fokus på forholdene. I Sønderjyllands Amt beretter eksempelvis lederen af amtets afdeling for forskning og videreuddannelse, Anders Pedersen, at evalueringerne to gange over en periode på tre år har givet anledning til inspektionsbesøg af formanden for videreuddannelsesudvalget. Amtet har også et par gange indkaldt de yngre læger, som har givet en dårlig evaluering, for at de kunne gøre nærmere rede for deres kritik over for sygehusets ledelse. I flere tilfælde har de fire amter kunnet fortælle, hvordan dårlige evalueringer og kritiske inspektorrapporter har ført til udskiftning af den uddannelsesansvarlige overlæge eller en tvungen ændring af afdelingens indstilling til uddannelse. »Men man skal også være opmærksom på, at dårlige evalueringer kan fastholde en afdeling i en ond cirkel«, påpeger Anders Pedersen. Han forklarer, at den ringe kvalitet i uddannelsen kan skyldes, at afdelingen har vakancer. Og med dårlige evalueringer kan det blive endnu sværere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.
Løst grundlag
I Århus Amt er videreuddannelsessekretariatet og -rådet, knap så begejstrede for ideen med at bruge skemaerne som benchmarking og offentliggøre dem på nettet. Spørgsmålet var netop oppe til overvejelse sidste år. Men konklusionen blev, at skemaerne var behæftet med for stor usikkerhed. »De yngre læger er usikre på, hvad spørgsmålene indebærer. Besvarelsesprocenten er meget forskellig, og spørgsmålet er derfor, om det er et repræsentativt udsnit af skemaer, vi får ind, siger afdelingslæge i videreuddannelsessekretariatet, Jan Greve. Han tilføjer, at de århusianske skemaer samtidig viser en meget lille variation. Næsten alle evalueringer er meget positive. »Det kan tyde på, at der er et reelt problem med, at folk ikke vil give negative evalueringer, fordi de er afhængige af at kunne få en genansættelse på et senere tidspunkt«, siger han.. Samtidig kan det være et problem, at skemaerne har en boomerangeffekt: Hvis en yngre læge for alvor kritiserer uddannelsen på sin afdeling, rammer kritikken også ham selv, fordi det indebærer, at han ikke har lært det, han skulle. »Men selvom Århus Amt ikke vil bruge skemaerne til en sammenligning mellem afdelingerne, mener Jan Greve nok, de kan bruges på den enkelte afdeling. Alt andet er skemaerne for usikre til«, siger han og tilføjer: »Men det er noget, vi meget gerne ser noget forskning på. At nogen gør et projekt ud af, hvordan spørgeskemaerne kan blive bedre«.
Fakta om slut-evalueringen
- I 1991 anbefalede Sundhedsstyrelsen videreuddannelsesudvalgene at begynde forsøg med evalueringssamtaler i form af start-, justerings- og slutevalueringssamtaler.
- Tanken var at foretage en gensidig evaluering. Dels af den uddannelsessøgende læge. Dels af afdelingens uddannelsesmæssige indsats.
- I slutningen af 1996 nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, som skulle evaluere de forskellige forsøg.
- I januar 1998 førte arbejdsgruppens indsats til en vejledning fra Sundhedsstyrelsen, hvorefter alle afdelinger og uddannelsesgivende lægepraksis skulle evaluere og evalueres efter et fastlagt mønster.
- Når det gælder slut-evalueringen af uddannelsesstedet, udfylder den uddannelsessøgende læge to skemaer:
- Dels et skema, hvor man i ord beskriver, hvordan opholdet har været ud fra et uddannelsesmæssigt synspunkt.
- Dels et »karakterskema« hvor de forskellige elementer af uddannelse bliver bedømt på en skala fra 1-9, ligesom den yngre læge skal give en samlet vurdering af uddannelsen.
- Skemaet bliver afleveret til afdelingen, som derefter sender det til henholdsvis sygehusledelsen/praksiskoordinatoren og sygehusforvaltningen/videreuddannelsesudvalget eller -rådet.
- Slut-evalueringsskemaerne er ens for hele landet, og for alle afdelinger og indeholder spørgsmål om:
- Introduktionen ex: Hvordan vurderer du kvaliteten af introduktionen på uddannelsesstedet?
- Uddannelsesprogrammet ex: Svarer indholdet til målbeskrivelsens krav?
- Vejleder (praksistutor) ex: Anviste vejlederen dig uddannelsesrelevante arbejdsområder?
- Arbejdstilrettelæggelse ex: Var arbejdet tilrettelagt med rimelig hensyntagen til uddannelsen?
- Øvrige forhold ex: Deltog du i forskning/kvalitetsudviklingsarbejde?
- Samlet vurdering ex: Hvordan vurderer du uddannelsesstedets samlede uddannelsesindsats?
Reviderede skemaer
Også Jens Winther Jensen, formand for Yngre Lægers forsknings- og videreuddannelsesudvalg, efterlyser mere viden om, hvordan man kan måle kvaliteten af uddannelsen. Ligesom Århus Amt er han skeptisk i forhold til værdien af skemaerne. »Men det er da positivt, hvis de der skal bruge skemaerne til daglig har erfaring med, at de kan bruges til noget«, siger han. Jens Winther Jensen efterlyser nogle mere konkrete informationer på skemaerne om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. »Eksempelvis bliver man spurgt, om man har haft mulighed for at deltage i forskning, og det skal så bedømmes på en skala fra 1- 9. Men det er jo et meget overordnet spørgsmål«, siger han. Jens Winther Jensen forestiller sig også, at skemaerne bliver parret med nogle nationale standarder for, hvad en god uddannelsesafdeling er. Eksempelvis om afdelingen har introduktion, og om uddannelsessamtalerne bliver gennemført. Kontorchef i Sundhedsstyrelsens kontor for lægelig videreuddannelse, Karsten Bech, er enig i, at skemaerne trænger til en revision. Og den er på vej, lover han. I forbindelse med revision af hele uddannelsessystemet, udarbejdelse af målbeskrivelser og bedømmelse af den uddannelsessøgende læges færdigheder, skal også slutevalueringsskemaerne revideres. »Jeg mener, at skemaet er for løst, hvis man vil bruge det til benchmarking. Men det var, hvad man kunne komme igennem med dengang«.. De overordnede formuleringer i spørgeskemaerne tror Karsten Bech også er medvirkende til, at alle afdelinger generelt får en meget positiv tilbagemelding. »Jeg tror, evalueringerne indtil nu er for positive. De problemer, der er i uddannelsen, kan man ikke se i de her skemaer«, siger han. Men selvfølgelig. Det kan jo også tænkes, at uddannelsen er bedre end sit rygte, erkender han og siger: »Med de skemaer vi har i dag, har vi ikke rigtig mulighed for at se det«.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
