|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(40):5574
|
Overlæger og spaciallæger
Jens Peter Steensen
FAS efterårskonference den 16. november gør status over udviklingen siden Sygehuskommissionens betænkning i 1997 og sætter fokus på, hvor udviklingen bringer os hen i de kommende år. Hvor kommer vi hen, hvis Venstre får magten, og hvad sker der, hvis Socialdemokraterne fortsætter?
Foreningen af Speciallægers efterårskonference afholdes i år den 16. november kl. 10-15 på Hotel Munkebjerg ved Vejle. Konferencen henvender sig til medlemmer af FAS' repræsentantskab og repræsentanter for de videnskabelige selskaber, men er i øvrigt åbent for medlemmer af FAS..
– Dette års efterårskonference er min sidste som formand for FAS, idet jeg ikke genopstiller til formandsvalget. Derfor synes jeg, det er passende at forsøge at gøre status over det danske sundhedsvæsen. Hvor langt er vi kommet, og hvor vil udviklingen bringe os hen, siger Arne Borgwardt som optakt til konferencen, der finder sted få dage før amtsrådsvalget den 20. november..
– Siden Sygehuskommissionens betænkning i 1997 har vi set meget omfattende forandringer i det danske sundhedsvæsen. Det er som om, forandringerne kommer rullende ind over os i et stadigt stigende tempo. Globaliseringen og europæiseringen rykker nærmere med fælles rettigheder for EU-borgere, og på uddannelsesområdet er der efter Bolognamødet i 1998 stærke kræfter, som er i gang med en harmonisering af de akademiske uddannelser, først bachelor- og masteruddannelserne, men senere formentlig også professionsuddannelser som fx læge, tandlæge og farmaceut. På efteruddannelsesområdet arbejdes der med fælles krav til vedligeholdelse af den faglige kompetence, og allerede nu er der europæiske specialeselskaber, som afholder europæiske specialisteksaminer. Kvalitetsudviklingen foregår overalt i sundhedsvæsenet med en forrygende hastighed, og det kan være svært, selv for dem, der sidder tæt på at følge med i udviklingen. Der er næsten daglige udmeldinger om nye centrale kvalitetstiltag, senest en række omfattende tiltag til etablering af risikostyring.
Lokal sygehuspolitik
– Sygehusvæsenets struktur er under voldsom omkalfatring med etablering af funktionsbærende enheder, i nogle amter med murstensløse specialeenheder på tværs af amtet, i andre amter med meget beskedne ændringer. Begrebet er blevet brugt og misbrugt til at gennemføre den lokale sygehuspolitik, der passede bedst i det enkelte amt. Den tanke, der lå i begrebet om at sikre kvaliteten gennem en styrkelse af erfaringsgrundlaget for den enkelte læge, har haft trange kår mange steder. I stedet har man brugt begrebet til at bevare små sygehusenheder af politiske grunde. Det har i mange amter bevirket, at man i stigende grad gør brug af udetjeneste, selv om det opsplitter patientforløbene, og gør det endnu vanskeligere at sikre kontinuitet i behandlingen. Det var også tanken at samle beredskaberne på færre enheder for derved at højne ekspertisen og for at få tilført mere dagtid til afdelingerne, men en rundspørge til amterne har desværre vist, at man ikke har gennemført en reduktion i antallet af beredskaber. Det vil skabe uoverstigelige problemer i en tid med et faldende antal specialister, og der er et akut behov for at få gennemdrøftet denne alvorlige situation.
Prioritering nødvendig
– Regering og Folketing engagerer sig i stigende omfang i detaljerede sundhedspolitiske spørgsmål. Det giver væsentlige problemer i den kliniske hverdag, hvor behandlingsgarantier skaber etiske problemer ved behandlingen af de patienter, der falder uden for garantidiagnoserne, og det skaber store problemer i mange afdelinger, fordi de nødvendige ressourcer til gennemførelse af behandlingsgarantierne ikke er til stede. Der er behov for, at vi får en prioriteringsdebat i sundhedsvæsenet, hvor vi tager et realistisk afsæt i de muligheder, der er for forandringer, hvis tiltagene skal gennemføres på en forsvarlig måde. Det gælder både de økonomiske muligheder, de personalemæssige, men også de tidsmæssige ressourcer, der er til rådighed, når vi stadig skal behandle et stigende antal patienter med en højere kvalitet, og når vi samtidig skal videreuddanne de kommende store årgange af yngre læger på en væsentlig bedre måde, samtidig med at vi bliver færre speciallæger i sundhedssektoren.
Hvad vil Venstre og Socialdemokratiet?
– Det er på den baggrund, vi har valgt temaet til dette års efterårskonference. Departementschef Ib Valsborg vil indlede med en status over gennemførelsen af Sygehuskommissionens betænkning, hvorefter vi får en politisk udmelding fra næstformændene for de to store partier i Folketinget, om hvordan de ser udviklingen i de kommende fire år. Amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen vil skitsere, hvordan sundhedsvæsenet vil se ud om fire år, hvis Venstre får magten, og amtsborgmester Bent Hansen vil fortælle, hvor vi skal hen, hvis Socialdemokraterne bliver siddende i regering. Formanden for DSR, Connie Krukow, vil belyse de rekrutteringsmæssige problemer i de kommende år, og formanden for Dansk Medicinsk Selskab, Ib Abildgård Jacobsen, vil give et bud på den lægevidenskabelige udvikling og barrierer for udviklingen. Endelig vil jeg selv forsøge at belyse den strukturelle udvikling i sundhedssektoren, den øgede globalisering og de mange nye entreprenører, der vil forsøge at komme ind på det danske sundhedsmarked.
25 år med foreningsarbejde
– Dagen efter konferencen er der repræsentantskabsmøde i Foreningen af Speciallæger. Du har meddelt, at du ikke genopstiller som formand?
– Ja, jeg har overvejet de forskellige opgaver, jeg har, og jeg har besluttet at stoppe nu, som formand for FAS. Jeg har været med i lægeforeningsarbejde i over 25 år, og der er mange andre ting, der trækker i mig. Jeg har både lokalt og på landsplan haft mange poster, bl.a. som formand for overenskomstudvalget i Foreningen af Yngre Læger og formand for FAYL. I FAS har jeg centralt været aktiv siden 1993, først som medlem af Overlægeforeningens bestyrelse og redaktør af FAS-spalterne i Ugeskriftet, og i de sidste tre år som formand for FAS. På Frederiksberg Hospital får vi nu en ny skadestue og et nyt ambulatorium, og arbejdet på afdelingen kræver meget – det er trods alt en af landets største afdelinger for elektiv ortopædkirurgi.
Kommende FAS-opgaver
– Hvad bliver de store opgaver for FAS i de kommende år, sådan som du ser dem?
– Forhandlingsopgaven er i de senere år rykket opad til de store forhandlingskarteller – KTO og CFU – som forhandler fælles for hele det offentlige område. Samtidig lægges forhandlingerne om mange af de specielle krav og lønforhold ud til lokale forhandlinger. Organisationsmæssigt bliver det en stor opgave at ændre og udvikle FAS og FAS-organisationerne, så de matcher forhandlingsstrukturen..
– I det bredere perspektiv bliver opgaven at tage bestik af udviklingen omkring os, sådan som bl.a. efterårskonferencens tema er udtryk for. Hvis vi skal sikre speciallæger ordentlige vilkår for udførelsen af deres arbejde, er vi nødt til også at tage højde for den sundhedspolitiske udvikling og aktivt søge at påvirke den. Der er mange gode udviklinger, men også vildskud, og det går stærkt. Vores arbejde er en kerneydelse i sundhedsvæsenet, og selv om det ikke altid er populært, er vi nødt til at stå fast på, at det kun kan udføres ordentligt, hvis vi har gode arbejdsbetingelser.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
