Yngre otologers uddannelsesenquete

Evaluering af uddannelsen til speciallæge i øre-, næse- og halsspecialet

YNGRE LÆGER

Af Jeanne A. Rungby, Troels G. Nielsen & Steffen Ørntoft

I løbet af 1999 gennemførte Foreningen af Yngre Otologer (YO) en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemmer. Formålet var en evaluering af den nuværende speciallægeuddannelse i oto-rhino-laryngologi, med særlig vægt på uddannelsen efter indførelsen af introduktionsstillinger og blokstillinger. Der var og er til stadighed behov for en kvalitetskontrol af uddannelsen i de enkelte delansættelser. Denne kvalitetskontrol findes særlig relevant, da inspektorordningen hidtil ikke har fungeret efter hensigten.
Da resultaterne af enqueten forelå, blev rapporten sendt til alle involverede afdelinger, relevante sygehusledelser, relevante videreuddannelsesudvalg, FAYL, Dansk Selskab for Otolaryngologi, Hoved og Halskirurgi (DSOHH) og endelig Sundhedsstyrelsen. Foreningen af Yngre Otologer har efterfølgende fået en del reaktioner og kommentarer. Det er vores håb
­ og indtryk på baggrund af disse tilbagemeldinger ­ at der i praksis vil blive taget initiativ til forbedringer i kølvandet på rapporten, som generelt er blevet meget positivt modtaget. Vi har fået tilbagemeldinger fra Dansk Selskab for Otolaryngologi, Hoved og Halskirurgi, Sundhedsstyrelsen, FAYL og enkelte afdelinger. Vi vil gentage enqueten med foreslåede ændringer i år 2001 med mulighed for en ny kvalitetsvurdering af uddannelsen og vurdering af, om de iværksatte tiltag har medført forbedringer.
Spørgeskemaet var opdelt efter delforløb i uddannelsen i den rækkefølge, de naturligt er sammensat: Introduktionsstilling, sideuddannelse, undervisningsstilling, audiologi og 1. reservelægetid. En række spørgsmål gik igen i de fleste afsnit, f.eks. om uddannelsessamtalerne blev gennemført, om målsætningen for uddannelsen i ansættelsen var nået, hvilket udbytte den enkelte kursist havde fået af uddannelsen, og om der var særlige bemærkninger. Sluttelig blev der spurgt om medlemmernes holdning til indførelse af erfaring i øre-, næse- og halspraksis i uddannelsen.
62 medlemmer af YO besvarede spørgeskemaet. Heriblandt var 26 kvinder og 36 mænd. Blandt dem, som havde besvaret spørgeskemaet, var 30 deltagere i gang med et blokforløb, og 4 havde afsluttet et blokforløb. Undersøgelsen dækker således både læger uddannet før blokstillingernes æra og læger i blokstillinger, men ved beregninger af procenter er der taget højde for, hvilke elementer der skulle indgå i de forskellige forløb.
I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af resultater og konklusioner for hver enkelt del-forløb. Enkelte af rapportens tabeller og figurer er medtaget. Den fulde rapport kan læses på Yngre Otologers hjemmeside: www.yngreotologer.dk

Introduktionsuddannelsen
De væsentligste elementer, der skal sikre, at uddannelsesforløbet er blevet gennemført i de enkelte ansættelser, er introduktionssamtalen, midtvejssamtalen og den afsluttende evalueringssamtale.

Tabel 1 viser svarene på spørgsmål vedrørende samtalerne. Det mest iøjnefaldende resultat for introduktionsansættelsernes vedkommende var, at 35% ikke havde haft deres afsluttende evalueringssamtale. Det bør være indlysende, at alle skal have gennemført disse samtaler, hvis det skal sikres, at uddannelsesforløbet foregår på tilfredsstillende vis. Ansvaret for at samtalerne gennemføres, ligger såvel hos afdelingernes uddannelsesansvarlige overlæger som hos den enkelte uddannelsessøgende.

Tabel 1. Introduktionsuddannelsen.
Blev uddannelsessamtalerne gennemført?

	ja	ja- procent	nej	nej- procent	ube- svaret
Introduktionssamtalen (n=63)	48	76%	12	19%	3
Midtvejs-evalueringssamtalen (n=60)	37	62%	20	33%	3
Afslutnings-evalueringssamtalen (n=60)	34	57%	21	35%	5
Program og målsætning gennemført (n=60)	42	70%	12	20%	6

Når det handler om det samlede udbytte af introduktionsuddannelsen, fik Rigshospitalets og Odenses øre-, næse og halsafdelinger de laveste scoringer, mens Hillerød, Næstved, Roskilde og Vejle fik højeste scoringer.

Sideuddannelsen
Organkirurgi og ortopædkirurgi indgår som sideuddannelse i en del af blokkene. Mange fandt, at netop organkirurgi og ortopædkirurgi ikke var relevant for uddannelsen i oto-rhino-laryngologi. I stedet blev foreslået thoraxkirurgi, neurokirurgi, onkologi, kæbekirurgi eller anæstesi.
Da øre-, næse- og halsspecialet i høj grad er et kirurgisk speciale, må man forvente et vist antal operationsdage pr. måned, for at man kan tale om en kirurgisk uddannelse. Mange afdelinger, især de ortopædkirurgiske, de organkirurgiske og i nogen grad tillige de neurokirurgiske afdelinger, tilbød urimeligt få operationsdage pr. måned (1,5-3,9). En ukendt andel af disse operationsdage må desuden antages at være assistentdage (sårhageholdere), dvs. uden selvstændig operativ virksomhed. Dette må antages at være en af årsagerne til, at de nævnte afdelinger ikke blev fundet relevante for uddannelsen i oto-rhino-laryngologi. De plastikkirurgiske afdelinger ligesom Ålborgs thoraxkirurgiske afdeling tilbød flest operationsdage pr. måned
(5,8-10,7). Herlevs plastikkirurgiske afdeling var klar topscorer i udbytte, mens Hillerød, organkirurgisk afdeling, Odense og Århus, ortopædkirurgisk afdeling fik de laveste scoringer (Fig. 1).

Fig. 1. Sideuddannelse

Udbyttet af sideuddannelsen fordelt på afdelinger.
Udbyttet blev angivet på en skala fra 0-4. 0 = »ringe« og
4 = »optimalt«. · = antallet af besvarelser for hver afdeling.

Det overvejes, om nogle af de afdelinger, som ikke tager uddannelsen alvorligt, bør skiftes ud med andre afdelinger, hvis dette ikke udbedres. Samlet kan det konkluderes, at sideuddannelsen er for ringe på en række afdelinger.

Undervisningsstilling
En stor andel (42%) fandt, at program og målsætning ikke var gennemført, 79% havde dog haft deres afsluttende evalueringssamtale imod kun 57% i introduktionsuddannelsen, Tabel 2.

Tabel 2. Ansat i undervisningsstilling. Blev uddannelsessamtalerne gennemført?

	ja	ja- procent	nej	nej- procent	ube- svaret
Introduktionssamtalen (n=29)	21	72%	8	28%	0
Midtvejs-evalueringssamtalen (n=29)	20	69%	9	31%	0
Afslutnings-evalueringssamtalen (n=24)	19	79%	5	21%	0
Aftale om korrektion af uddannelsesforløb ved samtalerne (n=29)	16	55%	11	38%	2
Korrektion af uddannelsesforløb gennemført (ud af de 16, der svarede ja på aftale)	8	50%
Program og målsætning gennemført (n=24)	13	54%	10	42%	1

Kun i halvdelen af de tilfælde, hvor der blev truffet aftale om korrektion af uddannelsesforløbet, blev korrektionen reelt gennemført. Antallet af operationsdage pr. måned varierede. Rigshospitalet og Odenses øre-, næse- og halsafdelinger stod for det laveste antal operationsdage pr. måned (3,3 og 4,5). Det højeste antal operationsdage stod Gentofte, øre-, næse- og halsafdeling for (6,8).
Rigshospitalet fik de dårligste scoringer (2) i udbytte. Århus og Gentoftes øre-, næse- og halsafdelinger fik højeste scoringer (3,2-3,3, fig. 2.).

Fig. 2. Undervisningsstilling

Samlet kan det konkluderes, at Rigshospitalets og i nogen grad Odenses øre-, næse og halsafdelinger bør opprioritere uddannelsen.
Undervisningsstillingen skal ruste lægen til en selvstændig funktion i den efterfølgende 1. reservelægestilling. Det er derfor rimeligt at forvente, at også den operative del af uddannelsen prioriteres.

Audiologi
Udbyttet af uddannelsen på de audiologiske afdelinger lå ensartet og jævnt omkring ca. 3 og således rimeligt tilfredsstillende.

1. reservelægeuddannelsen
Næsten halvdelen (48%) havde ikke haft deres afsluttende evalueringssamtale, hvilket må betragtes som alvorligt, da der er tale om sidste udkald, før speciallægeuddannelsen er gennemført. Korrektion af uddannelsesforløbet blev gennemført i 67% af de aftalte korrektioner, Tabel 3.

Tabel 3. 1. reservelægeansættelsen. Blev uddannelsessamtalerne gennemført?

	ja	ja- procent	nej	nej- procent	ube- svaret
Introduktionssamtalen (n=31)	22	71%	8	26%	1
Midtvejs-evalueringssamtalen (n=24)	14	58%	10	42%	0
Afslutnings-evalueringssamtalen (n=23)	12	52%	11	48%	0
Aftale om korrektion af uddannelsesforløb ved samtalerne (n=23)	15	65%	8	35%	0
Korrektion af uddannelsesforløb gennemført (ud af de 15, der svarede ja på aftale)	10	67%
Program og målsætning gennemført (n=22)	13	59%	6	27%

Antallet af operationsdage pr. måned varierede fra 3,5-12. Slagelses øre-, næse- og halsafdeling stod for 3,5, mens Ålborgs øre-, næse- og halsafdeling stod for 12 operationsdage.
I bemærkningerne til 1. reservelægeuddannelsen havde flere fundet, at indholdet i uddannelsen, specielt ambulatoriarbejdet, havde været spændende og udfordrende.
Der er således stor variation i kvaliteten af 1. reservelægeuddannelsen, og der bør strammes op om samtalerne.

Erfaring fra en øre-, næse- og halspraksis
Overraskende mange (79%) fandt det relevant med indførelse af praksiserfaring som led i speciallægeuddannelsen.

Tilbagemeldinger

· Sundhedsstyrelsen har meldt tilbage, at man med positiv interesse har læst rapporten, og at den ­ i lighed med andre lignende initiativer ­ vil indgå i det fremtidige inspirationsmateriale, når kvalitetsforbedringer inden for den lægelige videreuddannelse skal koordineres, i sammenhæng med inspektorordningen.

· FAYL har bemærket, at hele 79% af de adspurgte finder ophold i praksis relevant som en del af deres videreuddannelse. Der informeres i øvrigt om, at netop indførelsen af erfaring fra praksis er et højt prioriteret element i FAYL's politik på uddannelsesområdet. Set fra FAYL's side er der en uudnyttet uddannelseskapacitet i speciallægepraksis, som bør aktiveres. Yderligere er speciallægepraksis slutstillingen for en stor del af kollegaerne, som uddanner sig til speciallæge i oftalmologi, oto-rhino-laryngologi og dermatologi, og i lighed med almen medicin er det naturligt at placere en del af uddannelsen der, hvor den skal anvendes, med de erfaringer det må give. Endelig vil forslaget forhåbentlig være med til at gøre samarbejdet mellem praksis og sygehus endnu bedre.
FAYL forsøger sammen med FAS og DADL at påvirke både Specialistnævn og selskaberne, så praksis kan inddrages i uddannelse i fremtidens målbeskrivelser for speciallægepraksisfagene.

· Enkelte afdelinger har positivt meldt tilbage, at de vil tage rapporten til efterretning, og at man allerede har iværksat initiativer til forbedringer, samt at man ser frem til fremtidige evalueringer. Andre afdelinger, især de som har fået positiv kritik, ønskede mere information omkring besvarelserne, ligesom der er kommet forslag til ændringer i spørgeskemaet ved fremtidige enqueter. En enkelt øre-, næse- og halsafdeling valgte at tage emnet op med udgangspunkt i enqueten, som et blandt flere emner på en temadag.

· Dansk Selskab for Otolaryngologi, Hoved og Halskirurgi (DSOHH) har modtaget rapporten positivt, hvilket fremgår af tilbagemelding fra DSOHH af Therese Ovesen og Preben Homøe, se boksen.

Foreningen af Yngre Otologer ser således frem til gennemførelsen af en fornyet enquete om et par år, idet vi håber at kunne påvise en kvalitetsforbedring af uddannelsen i forhold til i dag.