Kostvaner er en del af vores livsstil og har stor betydning for sundhedstilstanden (1-7). Ud fra et forebyggelsesperspektiv er det derfor vigtigt at kortlægge kostvanerne og følge udviklingen heri. I denne artikel sammenlignes kostvaner i Danmark og Sverige med det formål at vurdere, om sundere kostvaner i Sverige kan være en medvirkende forklaring på forskellen i middellevetid mellem de to lande.
I de nordiske lande er hovedproblemet, at kosten er forkert sammensat med et for højt indhold af fedt, især hårdt fedt (mættet fedt og transfedtsyrer), mens indholdet af frugt og grøntsager, kornprodukter og fisk til gengæld er for lavt i forhold til anbefalingerne for en sund kost. Herved øges risikoen for hjerte-kar-sygdomme, visse kræftformer, svær overvægt og aldersdiabetes (2-6). Sidstnævnte sygdomme har været i stærk stigning igennem de seneste 20 år, og WHO har erklæret forebyggelsen af svær overvægt for et vigtigt mål i den internationale sundhedspolitik (7).
Nordiske ernæringseksperter udarbejder med 5-10 års mellemrum nordiske næringsstofanbefalinger på grundlag af den nyeste videnskabelige viden om sammenhængen mellem kost og sundhed. Disse anbefalinger er fælles for de nordiske lande. Den seneste er fra 1996 (2). Anbefalingerne omsættes til vejledninger for indtaget af fødevarer i de forskellige lande. Her er de overordnede vejledninger de samme, men der kan være lidt forskel i de konkrete udformninger af budskaberne (3, 8).
Både Danmark og Sverige har i de seneste ti år haft en officiel ernærings- og levnedsmiddelpolitik som en del af en generel forebyggelsespolitik. De senest reviderede er fra 1999 (9, 10). Målsætningerne for dansk og svensk ernæringspolitik er de samme: at fremme folkesundheden gennem mindre fedt og øgede mængder af frugt, grøntsager, kartofler, kornprodukter og fisk i kosten. Svenskerne har i højere grad understreget målet om mindre social ulighed i sundhed (10-12). Dette er først kommet med i den danske sundhedspolitik med folkesundhedsprogrammet fra 1999 (9, 13). Endvidere har der været en vis forskel i midlerne, der er blevet benyttet til at nå målene. Danmark har satset meget på oplysning (14), hvor Sverige har satset mere på strukturelle tiltag, som der er større tradition for i Sverige. For eksempel har man bevaret skolemåltider i Sverige, og det er langt mere udbredt at kunne få serveret måltider på arbejdspladsen med økonomisk støtte fra arbejdsgiveren. Der har også i lokale interventionsprojekter i Sverige været satset på at påvirke udbudet af levnedsmidler, ligesom der har været lokale projekter for udsatte grupper som skifteholdsarbejdere og lastbilschauffører, hvor udbudet i cafeteriaer er blevet søgt forbedret (15).

Eksisterende data, der belyser udviklingen i kostvaner
I samtlige nordiske lande publiceres årligt en statistik over fødevareforbruget, den såkaldte per capita eller forsyningsstatistik, som angiver produktion minus eksport plus import. I disse statistikker er der ikke taget højde for svind mellem produktion og det, der spises. Forsyningsstatistikken angiver derfor et højere tal end det faktiske indtag. Forskellen mellem forsyning og faktisk indtag varierer mellem forskellige fødevarer. En årlig gennemsnitsforsyning beregnes ved at dividere forsyningstallene med befolkningens størrelse. Flere nordiske projektgrupper har valideret statistikkerne og vurderet deres anvendelighed (16). Der findes sammenlignelige data tilbage fra 1965. Især for fødevaregrupperne smør og margarine, kød, kornprodukter, mælk og mejeriprodukter er sammenligneligheden god, mens den for frugt og grønt, kartofler og fisk er mere usikker grundet forskelle i opgørelsesmetoden (16). Overordnet kan hverken det præcise indtag eller eventuelle sociale forskelle i indtaget fastlægges ud fra forsyningsstatistikker. Her må suppleres med andre data som fx forbrugsundersøgelser og kostundersøgelser (17). Landsdækkende kostundersøgelser, hvor indtaget af fødevarer måles på individniveau, er først gennemført i 1985 og 1995 i Danmark og 1989 og 1997-1998 i Sverige og kan derfor kun belyse kostvanerne i disse år (18-22).
Sociale forskelle i kostvaner er i det følgende belyst på grundlag af den landsdækkende svenske kostundersøgelse fra 1989 (19) og den landsdækkende danske kostundersøgelse fra 1995 (20). Kostundersøgelsesmetoden anvendt i begge undersøgelser var en 7-dages kostregistrering. Undersøgelsespopulationerne udgjorde et repræsentativt udsnit af befolkningen i henholdsvis Danmark og Sverige. Svarprocenterne var 66 og 70. I alt indgik 1.837 deltagere i alderen 15-80 år i den danske og 1.651 deltagere i alderen 15-74 år i den svenske undersøgelse. For uddybende beskrivelser af bl.a. beregning af energi og næringsstoffer henvises til originalrapporterne (19, 21).

Udviklingen i fødevareforsyningen
I det følgende beskrives udviklingen i forsyningen af forskellige fødevarer og næringsstoffer, og der sammenholdes med de vejledende mængder for Danmark, vel vidende at forsyningen i de fleste tilfælde ligger betydeligt over det reelle indtag, som vejledningerne henfører til.

Udviklingen i forsyningen af mel og gryn i Danmark og Sverige
Udviklingstendensen i landene er ens: Forsyningen har været faldende i begge lande i den første tiårsperiode, men fra 1975 til 1980 begyndte en stigende tendens. Danmark ligger i hele perioden højere, og forskellen mellem landene øges i slutningen af perioden. Den store forskel i forbruget af kornprodukter hænger sammen med, at et dagligt brødmåltid er en del af den danske madkultur, hvorimod svenskerne spiser et varmt måltid to gange om dagen.
Produktgruppen mel og gryn, dvs. brød, grød, ris og pasta, er basislevnedsmidler. Ifølge vejledningerne er et optimalt indtag gennemsnitlig mindst 250 g per dag (23) svarende til godt 90 kg per år. Indtil slutningen af 1990'erne lå niveauet langt under. Da forsyningstallene også omfatter mel til kager, er indtaget fortsat er for lavt i forhold til vejledningerne (Fig. 1 [se UFL 163/4, p. 426, 22. januar 2001]).
Udviklingstendensen for et andet basislevnedsmiddel, kartoflen, har været forskellig i de to lande. I Danmark har forsyningen vist et støt og markant fald fra 90 kg i 1965 til 57 kg i 1998. En tilsvarende nedgang er ikke set i Sverige, som derfor nu har en højere forsyning af kartofler med i alt 84 kg per år. Vejledningerne lyder på ca. 200 g per dag eller ca. 73 kg per år (23). Kartoflen har tidligere været et vigtigt basislevnedsmiddel i både Danmark og Sverige. Det ser ud til, at den i højere grad har bevaret denne position i Sverige. En stigende del af kartoflerne indtages i form af kartoffelprodukter som fx pommes frites, hvilket er en ernæringsmæssig forringelse på grund af det større fedtindhold. Der foreligger ikke data for de nøjagtige mængder forsyning af kartoffelprodukter.

Udviklingen i forsyningen af grøntsager i Danmark og Sverige
Udviklingen i perioden viser en stigning på over 50% i begge lande. Forsyningen ligger højere i Danmark, men Sverige ser ud til at have nået det danske niveau. Statistikken er usikker, og data er ikke helt sammenlignelige. Bl.a. udgik hjemmeavl af den danske statistik i 1974/1975, men først af den svenske i 1990 (24). Efter 1985 publiceres den danske statistik ikke hvert år.
I Danmark varierede de vejledende mængder tidligere mellem 250 og mindst 700 g per dag, men i 1998 blev eksperter enige om at anbefale et indtag på 600 g frugt og grønt per dag, fordelt ligeligt mellem frugt og grønt (3). I Sverige besluttede eksperter i 1999 at anbefale et indtag på 500 g per dag (8). Dvs. mindst 90 kg om året af grøntsager. Begge lande ligger betydeligt under denne mængde (Fig. 2 [se UFL 163/4, p. 426, 22. januar 2001]).

Udviklingen i forsyningen af frugt og bær i Danmark og Sverige
Forsyningen har været stigende i Sverige. I Danmark er det vanskeligt at vurdere udviklingen på grund af mangler i statistikken. Hjemmeavl er udgået af den danske statistik fra 1975 og af den svenske fra 1990. Siden 1987 har den danske statistik kun omfattet danskproducerede afgrøder, og niveauet er derfor undervurderet. Disse data er ikke vist.
Begge lande ligger betydeligt under de nuværende vejledende mængder på mindst 90 kg per år i det meste af perioden, men fra 1990 begynder svenskerne at nærme sig vejledningerne. Trods usikkerhed i statistikken må det konklu- deres, at svenskerne spiste mere frugt og bær i hele perioden end danskerne (Fig. 3 [se UFL 163/4, p. 427, 22. januar 2001]).

Udviklingen i forsyningen af kød i Danmark og Sverige
Forsyningen af kød udviser betydelige forskelle mellem landene, men udviklingstendensen er den samme, nemlig en markant stigning. Der er ikke udformet specifikke vejledninger for indtaget af kød, men et indtag på ca. 100 g per dag af kød, fjerkræ og fisk tilsammen anses for optimalt i en sund kost (23). Da indtaget af fisk anbefales til 10-13 kg per år (26), bliver det ca. 25 kg til kød og fjerkræ. Danskerne havde i hele perioden et højere indtag end svenskerne, og forskellen øgedes i løbet af perioden. Statistikken regnes som pålidelig, men der er en stor niveauforskel mellem forsyningen og det, som spises, fordi forsyningstallene inkluderer knogler o.l. Dog viser kostundersøgelserne også et højere indtag end anbefalet (20, 22) (Fig. 4 [se UFL 163/4, p. 427, 22. januar 2001]).

Data over forsyningen af fisk er usikre, og der er ikke publiceret officielle tal i Danmark siden 1978. Udviklingen tyder på et stigende indtag i Sverige på ca. 50% i perioden, mens udviklingen i Danmark tyder på uændret niveau. Svenskerne spiser mere fisk end danskerne (ca. 30 kg mod ca. 20 kg per år). Ligesom for kød er der stor forskel på forsyningen og den spiselige mængde. Ifølge kostundersøgelsen fra 1995 var gennemsnitsindtaget i Danmark kun knap 9 kg mod knap 13 kg i Sverige i 1997-1998 (20, 22). Indtaget er meget skævt fordelt. Ca. 33% af deltagerne i den danske kostundersøgelse fra 1995 havde stort set ikke spist fisk i den uge, hvor de registrerede deres kost (20). Indtaget ligger derfor for lavt i forhold til anbefalingerne.

Udviklingen i forsyningen af smør og margarine i Danmark og Sverige
Udviklingen viser en faldende tendens i begge lande, men størst i Danmark således at niveauforskellen mellem landene mindskes i perioden.
Smør og margarine udgør væsentlige kilder til kostens samlede fedtindhold, specielt hårdt fedt. Ifølge vejledningerne bør indtaget af fedtstoffer udgøre højst 30 g per dag, dvs. 11 kg per år. I begge lande er indtaget for højt. Danmark har i hele perioden det højeste niveau. Det hænger sammen med de danske brødmåltider, hvor man bruger smør/margarine på brødet.
Der har været gennemført fem landsdækkende kampagner i Danmark i perioden 1991-1995 for at få danskerne til at spise mindre fedt, og der har været særlig fokus på at spare på fedtstof på brød. Data fra 1995-kostundersøgelsen og en evaluering af kampagnerne gennemført i 1994 viser et fald i forbruget af smør og margarine (14, 20). Men da sidstnævnte undersøgelser er baseret på selvrapporterede data, er der rejst tvivl om, hvorvidt resultaterne kan skyldes rapporteringsbias (27). Data fra forsyningsstatistikkerne understøtter gyldigheden af resultaterne fra de andre undersøgelser (Fig. 5 [se UFL 163/4, p. 427, 22. januar 2001]).
Alkoholvanerne i Danmark og Sverige udviser markante forskelle. Niveauet i Danmark er det dobbelte af niveauet i Sverige (28). Et årligt indtag af ren alkohol på omkring 12 l i Danmark mod ca. 6 l i Sverige. Niveauet er sandsynligvis underestimeret på grund af den ikke-registrerede hjemmeproduktion og indførsel af alkohol fra udlandet.

Udvikling i kostens ernæringsmæssige kvalitet
Kostens ernæringsmæssige kvalitet kan bl.a. vurderes på grundlag af den totale fedtenergiprocent.

Udviklingen i kostens fedtenergiprocent i Danmark og Sverige
På grundlag af levnedsmiddelsammensætningen i forsyningsstatistikken har Levnedsmiddelstyrelsen og Livsmedelsverket beregnet energiprocent (E%) fedt i kosten (16, 17, 28).
Udviklingen viser en faldende tendens i begge lande fra 1985 til 1990. Danmark synes at have nærmet sig det svenske niveau.
De nordiske næringsstofanbefalinger lyder på maks. 30% af den samlede energi fra fedt. Det fremgår, at begge lande befandt sig på et højere niveau i hele perioden, og Danmark har et højere niveau end Sverige. Denne forskel hænger sammen med danskernes større indtag af smør og margarine samt kød (Fig. 6 [se UFL 163/4, p. 428, 22. januar 2001]).

Resultater fra kostundersøgelser
Kostundersøgelserne viser samme udviklingstendenser som forsyningsstatistikken og samme mønster af niveauforskelle mellem landene. Undersøgelserne viser faldende fedtenergiprocent, som især hænger sammen med et faldende forbrug af smør og margarine. Fedtenergiprocenten er højere i Danmark end i Sverige. E% fedt i Danmark: 1985: 43, 1995: 37 (20). Sverige: 1989: 37, 1997-1998: 34 (22). Desuden ses et stigende forbrug af frugt i begge lande, men lavere niveau af frugt- og grøntindtag i Danmark (277 g per dag i 1995) (3) end i Sverige (godt 325 g per dag i 1997-1998) (22). Svenskerne spiser desuden mere fisk end danskerne (20, 22).

Sociale forskelle
Uddannelse er den sociale baggrundsvariabel, som udviser den stærkeste sammenhæng med kostvaner (29-31). De nyeste data er fra Sverige fra1989 og fra Danmark fra 1995 (19, 30-32). Svenske data fra 1997-1998 er endnu ikke publiceret (33).
I tabellerne er her kun vist resultater for ydergrupperne inden foruddannelse, dvs. dem med kortest og længst uddannelse. Der er tale om den samlede uddannelse, dvs. skoleuddannelse og erhvervsuddannelse. Forskellene er testet mellem seks uddannelsesgrupper i Danmark og fem uddannelsesgrupper i Sverige med ensidet variansanalyse og supplerende er testet for parvise forskelle mellem grupperne (19, 31).

Indtag af frugt og grøntsager i forskellige uddannelsesgrupper
Der er sociale forskelle i indtag af frugt og grønt, især blandt mænd. De højtuddannede spiser signifikant mere frugt og grønt (p<0,001 for Danmark, p<0,05 for Sverige for grøntsager). For danske mænd er forskellen størst for frugtindtaget, mens den for kvinderne er størst for indtaget af grøntsager. I Sverige er forskellene ikke signifikante for frugtindtaget (Tabel 1 [se UFL 163/4, p. 428, 22. januar 2001]).

Indtag af smør og margarine
For smør og margarine er der også signifikante forskelle. De højtuddannede spiser mere i overensstemmelse med anbefalingerne på højst 30 g per dag både i Danmark og Sverige (p<0,05). Indtag i g per dag i Danmark for mænd: 45 g blandt universitetsuddannede mod 60 g blandt dem med grundskoleuddannelse; for kvinder: 37 g henholdsvis 41 g. I Sverige for mænd: 21 g blandt universitetsuddannede mod 34 g blandt dem med grundskoleuddannelse; for kvinder: 14 g henholdsvis 16 g. Forskellene for kvinder er mindre end for mænd og ikke signifikant i Sverige.

Energiprocent fedt i kosten i forskellige uddannelsesgrupper
For danske mænd ses en forskel på 3,7 procentpoint (p<0,001). For svenske mænd er forskellen kun 1,7 procentpoint (p<0,05). For kvinder er forskellen mindre i begge lande. Signifikant i Danmark (p<0,001), men ikke i Sverige. Samme mønster ses også for mættet fedt (Tabel 2).
Udviklingen i de sociale forskelle i kostvaner er mindsket i perioden mellem 1989 og 1997-1998 i Sverige (W. Becker, Livsmedelsverket, mundtlig meddelelse). En sådan tendens kan ikke påvises i Danmark (31, 33).

Diskussion og konklusion
Det anvendte datamateriale har visse mangler, men er det eneste anvendelige til at belyse udviklingen i kostvaner i forskellige lande over en længere tidsperiode. Ved sammenligning af forsyningsstatistikker og vejledende mængder skal der tages hensyn til, at forbruget ofte overvurderes i forsyningsstatistikken. Inddragelse af supplerende data fra andre kilder underbygger dog de overordnede konklusioner vedrørende udviklingen og forskelle mellem landene og dermed statistikkernes gyldighed på det overordnede plan.
Udviklingen i kostvaner i Danmark og Sverige siden 1965 udviser visse fællestræk. Stigende forbrug af grøntsager, frugt og bær samt kød og faldende forbrug af smør og margarine. Dette har medvirket til et fald i kostens samlede fedtenergiprocent i de seneste ti år. Begge lande går derfor mod sundere kostvaner, om end der er et stykke vej før de ernæringspolitiske målsætninger er opfyldt.
Sociale forskelle i kostvaner ses i begge lande. De højtuddannede spiser i større udstrækning i overensstemmelse med anbefalingerne. De sociale forskelle er blevet mindre i Sverige, og tendensen er derfor, at sociale forskelle i kostvaner er større i Danmark end i Sverige.
Data tyder på, at kostvanerne i Sverige er sundere end i Danmark. Danskerne har et højere indtag af fedtstoffer og kød og et lavere indtag af frugt og fisk end svenskerne, og det medvirker til en højere fedtenergiprocent i Danmark. De konstaterede forskelle i kostvaner kan derfor have bidraget til forskellene i middellevetid mellem landene.

Summary

Margit Velsing Groth & Sisse Fagt:

Trends in dietary habits in Denmark and Sweden since the 1960's.
Ugeskr Læger 2001; 163: 425-9.

Dietary habits in Denmark and Sweden are compared during the period 1965-1998 based on data from Food Balance Sheets. Common trends are an increase in consumption of vegetables, fruits, berries and meat and a decrease in consumption of fats. In the latest ten years percentage of energy from fat has also decreased. Denmark has a higher consumption of fats and meat and a lower consumption of fruits, berries and fish. These differences contribute to a higher percentage of energy from fat in the Danish diet compared to the Swedish. Data consequently indicate that dietary habits in Sweden are healthier than in Denmark. Differences in dietary habits may have contributed to differences in life expectancy between the countries. Disparities in dietary habits are seen in both countries. The tendency is greater social differences in Denmark.

Reprints: Margit Velsing Groth, Åbakkevej 8, DK- 2720 Vanløse.
E-mail: m.groth@dadlnet.dk
De statistiske analyser af sociale forskelle i kostvaner i Danmark er udført med økonomisk støtte fra Helsefonden. J.nr.: 11/028-98.

Litteratur

1. Willett W. Nutritional epidemiology. New York: Oxford University Press, 1998.
2. Nordiske Näringsrekommendationer 1996. Publ. 28. København: Nordisk Ministerråd, 1996.
3. Trolle E, Fagt S, Ovesen L. Frugt og grøntsager. Anbefalinger for indtagelse. København: Veterinær- og Fødevaredirektoratet, 1998.
4. Sundhedsstyrelsen. Overvægt og fedme. København: Sundhedsstyrelsen, 1999.
5. Marckmann P, Grønbæk M. Fish consumption and coronary heart disease mortality. A systematic review of prospective cohort studies. Eur J Clin Nutr 1999; 53: 585-90.
6. Osler M, Gotfredsen J, Grønbæk MN, Marckmann P, Overvad OK. En kvantitativ vurdering af kostens betydning for dødeligheden af hjertesygdomme i Danmark. Ugeskr Læger 2000; 162: 4921-5.
7. WHO. Obesity ­ preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO Consultation on Obesity, Geneva, june 1997. WHO, 1998.
8. Becker W, Hagman U. Rekommendation om konsumtion av frukt och grönsaker. Uppsala: Statens Livsmedelsverk, Näringsenheten.: Mat och hälsa, 2000.
9. Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008. København: Sundhedsministeriet, 1999.
10. Nationale mål og strategier for nutrition 1999-2004. Stockholm og Uppsala: Folkhälsoinstitutet, Livsmedelsverket, 1999.
11. Sweden's Country Paper to the FAO/WHO International Conference on Nutrition 1992. Stockholm: Swedish Ministry of health and Social Affairs & Swedish ministry of Agriculture, 1992.
12. Förslag till nationell handlingsplan för nutrition. Uppsala: Livsmedelsverket, 1994.
13. Regeringens forebyggelsesprogram. København: Sundhedsministeriet, 1989.
14. Peetz-Schou M. Levnedsmiddelstyrelsens ernæringsoplysning 1991-1995. København: Levnedsmiddelstyrelsen, 1997.
15. Brockenhuus-Schack A. Projekt Landevejskroen.Vital 1998, nr. 4: 22-4.
16. Becker W. Livsmedelskonsumtionen i Norden 1965-1998. Nationell, årlig per capita statistik. Uppsala: Statens Livsmedelsverk, 2000.
17. Fagt S, Groth M. Udviklingen i danskernes fødevareforbrug 1955-1990. København: Levnedsmiddelstyrelsen, 1992.
18. Haraldsdottir J, Holm L, Jensen JH, Møller A. Danskernes kostvaner 1985. Bd. 1 og 2. København: Levnedsmiddelstyrelsen, 1986 og 1987.
19. Becker W. Befolkningens kostvaner och näringsintag i Sverige 1989. Uppsala: Statens Livsmedelsverk, 1994.
20. Andersen NL, Fagt S, Groth MV, Hartkopp HB, Møller A, Ovesen L et al. Danskernes kostvaner 1995. Hovedresultater. København: Levnedsmiddelstyrelsen, 1996.
21. Groth MV, Fagt S. Danskernes kostvaner 1995. Teknisk rapport 1. København: Levnedsmiddelstyrelsen, 1997.
22. Becker W. Svenskerne äter nyttigere ­ alt fler väljer grönt. Vår Föda, 1999; 1: 24-7.
23. Mad og sunde tal ­ en lille levnedsmiddeltabel. København: Forbrugerstyrelsen, 1995.
24. Grønnsak- og fruktinntakket i Norden. København: Nordiska Ministerrådet, 1998.
25. Johansson L, Becker W, Fagt S, Thorgeirsdottir H, Valsta L. Grønnsak- og fruktinntaket i Norden. Näringsforskning 1999; 43: 8-12.
26. Møller-Olsen K. Mere fisk til danskerne. FødevareNyt 2000; 4: 7-8.
27. Heitman BL, Lissner L, Osler M. Do we eat less fat, or just report so? Int J Obes 2000; 24: 435-42.
28. Health statistics in the Nordic Countries 1997. København: NOMESCO, 1999.
29. Roos G, Prättälä R, and FAIR- Disparities group. Disparities in food habits. Helsinki: Folkhälsoinstitutet, 1999.
30. Social ulighed i sundhed. 2. delrapport fra Middellevetidsudvalget. København: Sundhedsministeriet, 2000.
31. Groth MV, Fagt S, Brøndsted L. Social determinants of dietary habits in Denmark. Eur J Clin Nutr (i trykken).
32. De Irala-Estévez J, Groth M, Johansson L, Oltersdorf U, Prättälä R, Martínez-González MA. A systematic review of socio-economic differences in food habits in Europe: consumption of fruits and vegetables. Eur J Clin Nutr 2000; 54: 706-14.
33. Osler M, Gerdes LU, Davidsen M, Brønnum-Hansen H, Madsen M, Jørgensen T et al. Socioeconomic status and trends in risk factors for cardiovascular diseases in the Danish MONICA population, 1982-1992. J Epidemiol Community Health 2000; 54: 108-13.

Antaget den 22. december 2000.
Fødevaredirektoratet, Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, og
Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab.