OVERLÆGER OG SPECIALLÆGER
Journalist Mette-Marie Davidsen, Azygos
»Læger har støt og roligt i gennem mange år tabt jobandele på de Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Det er og bliver i stigende grad et problem for kvaliteten af den prægraduate lægeuddannelse specielt set i lyset af intentionerne af de igangværende omlægninger af studiet«, siger professor Jens Zimmer Rasmussen. En speciallægeanerkendelse for universitetsansatte læger kunne være løsningen
For at opnå den nødvendige kvalitet og den kliniske sammenhæng i den prækliniske lægeuddannelse, er det nødvendigt, at hovedparten af underviserne er læger. Men i dag er den lægelige tyngde blandt underviserne på de sundhedsvidenskabelige fakulteter under pres.
Derfor har de Medicinske Universitetslæreres Forening, MULF, barslet med et forslag om en speciallægeuddannelse i basal medicinsk forskning og undervisning. Formålet er at sidestille universitetsansatte lægers karriereforløb med den øvrige lægestands. MULF forestiller sig en speciallægeuddannelse som en overbygning til en forskeruddannelse inden for basal medicinsk og/eller klinisk forskning og i sammenhæng med en ph.d.-grad på området.
»Det vil kunne betyde, at universitetsansatte læger fremover vil kunne tilbydes en karriere, der er mere konkurrencedygtig med den kliniske, og hvor det er muligt at etablere et sammenhængende og struktureret forløb. Det ville kunne give den universitetsansatte læge en sammenlignelig uddannelsesmæssig, administrativ og forskningsmæssig kompetence«, siger professor ved afdeling for Anatomi og Neurobiologi ved Syddansk Universitet, Jens Zimmer Rasmussen, som er formand for MULF.
»På den måde vil de ca. 300 læger med heltidsansættelse ved universiteterne kunne få sammenlignelige løn- og uddannelsesmæssige muligheder i forhold til deres kolleger i klinikken. Og det vil forhåbentligt gøre det mere attraktivt at lade sig ansætte og forblive i disse stillinger, end det er i dag. Det vil kunne sikre den vigtige tyngde af det lægelige, det kliniske og det lægevidenskabelige i undervisningen«, siger Jens Zimmer Rasmussen, der oplyser, at forslaget om en speciallægeanerkendelse i basal medicinsk forskning og undervisning allerede har været til debat både i FAS' bestyrelse og i universitetsudvalget i Lægeforeningen, hvor forslaget er blevet støttet. Forslaget skal nu fremlægges i Lægeforeningens Uddannelsesudvalg. Herefter håber MULF, at der vil være bred opbakning til at føre forslaget frem i Sundhedsstyrelsen.
I tråd med Speciallægekommissionen
Forslaget om en speciallægeuddannelse i basal medicinsk forskning og uddannelse omfatter i korte træk følgende uddannelsesforløb:
- 18 måneders erhvervserfaring (turnusstilling eller anden klinisk ansættelse, der kan ad hoc-klassificeres)
- 36 måneders ph.d.-forløb (selvstændigt forskningsprojekt på et præklinisk institut eller klinisk afdeling)
- 36 måneders adjunktansættelse (sidestilles med 1. reservelægestilling og indeholder blandt andet videnskabelige projekter, pædagogisk videreuddannelse, administrativ uddannelse)
- evaluering, hvor kandidaten, efter at adjunktansættelsen er gennemført og efter en positiv bedømmelse, kan autoriseres som speciallæge i basal medicinsk forskning og undervisning. Herefter kan man betragtes som kvalificeret på lektorniveau og kan derfor ansættes i lektorstillinger med speciallægetillæg.
Jens Zimmer Rasmussen finder desuden forslaget i samklang med Speciallægekommissionens betænkning.
»Forslaget kolliderer på ingen måde med Speciallægekommissionens arbejde, idet det lægger sig fuldstændig op af Speciallægekommissionens anbefalinger med hensyn til stillings- og uddannelsesstruktur«, siger han.
Arbejdsgiver er enig
Dekan Søren Mogensen, Aarhus Universitet, kan nikke genkendende til problematikkerne og synes umiddelbart, at man skal gå videre med forslaget.
»Vi står i en situation, hvor de sundhedsvidenskabelige fakulteter har et lægeligt rekrutteringsproblem. Det er svært at få en passende lægedækning til de basale institutter. Såvel avancementsmulighederne som lønnen er ikke konkurrencedygtig med det, der tilbydes på hospitalerne. Der er en lønforskel mellem en lektor og en overlæge på mellem 150.000 200.000 kroner årligt. Så selvom vi har fået flere professorater på banen, vil lektorstillingen for de fleste universitetsansatte læger stadig være en slutstilling.
Søren Mogensen mener også, at det er rimeligt at ligestille de kvalifikationer, man opnår, når man går universitetsvejen med dem, man opnår i klinikken.
»Man bliver specialist på dette område nøjagtig som i alle andre lægelige specialer, og det mener jeg, man skal honorere«.
Når der er lønefterslæb for de universitetsansatte læger, skyldes det, at disse lægers løn følger de generelle AC-overenskomster ved universiteterne, hvor flertallet af AC'ere er magistre og DJØF'ere.
»Vi har tradition for, at hvis man foretager løn- eller strukturforbedringer, så gør man det på hele universitetsområdet. Derfor er det måske lidt egoistisk at forsøge at løfte vores folk ved at påpege de specielle kvalifikationer, de har. Men jeg tror, det er den vej, vi skal gå«, siger Søren Mogensen.
Speciallæge i gynækologi og studieleder ved Medicinsk Fakultet på Københavns Universitet, Poul Jaszczak, synes også, der er tale om et interessant forslag.
»Her er jo tale om en gruppe læger, som i princippet opfylder alle forskningsmæssige kriterier for at være speciallæger. Så jeg kan ikke se, hvorfor man ikke kan blive speciallæge på baggrund af en forskningsbaseret kvalifikation med et uddannelsesmæssigt supplement. Og set i lyset af fremtidens krav om universitetslærere, som både skal være gode forskere og pædagoger og med forståelse for den kliniske og teoretiske udvikling, er forslaget kun endnu mere relevant«.
»Tiden er inde til at prøve noget nyt. For det er vigtigt at forsøge at skabe lige vilkår på lige præmisser for de universitetsansatte læger«, siger Poul Jaszczak.
Forslaget om speciallægeuddannelse i basal medicinsk forskning og undervisning kan findes i sin fulde udstrækning på DADLNETTET på adressen www.dadlnet.dk.
