|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(35):4715
|
REDAKTIONELT
Både de økonomiske og de menneskelige omkostninger ved skizofreni er enorme. I forhold til den betydning, som denne lidelse har, er det en gåde, at der i så relativt lille omfang har været afsat ressourcer til at afklare sygdommens ætiologi. I Danmark er mange tusinde mennesker fuldtidsbeskæftiget med at behandle sygdommens symptomer og sociale konsekvenser, og tilværelsen for mange tusinde patienter og pårørende er præget af sygdommen, mens kun et ganske beskedent antal personer er beskæftiget med at afklare sygdommens ætiologi, og så ligger dansk forskning endda i forreste række på dette område. På verdensplan bruger specielt National Institute of Mental Health i USA mange forskningsressourcer på området – tæt fulgt af Stanley Wada Foundation, som er en privat fond baseret på overskuddet i et privat amerikansk postordrefirma. Genetisk skizofreniforskning tiltrækker mange forskningsmidler, både private og offentlige. Skizofrenisygdommen har været omgærdet med myter, såsom at den skyldtes djævlebesættelse eller Guds straf. I senere tid har moderne myter såsom teorien om the schizophrenogenic mother og double bind-teorien (misforhold mellem verbalt og nonverbalt sprog hos omsorgsgiveren) spillet en rolle i den folkelige og professionelle forståelse af sygdommen. Såvel de tidlige som de mere moderne myter har været uden empirisk grundlag. Der er blandt andet i kraft af danske undersøgelser etableret et solidt empirisk grundlag for at antage, at genetiske forhold spiller en rolle ved skizofreni (1). Herudover er der empirisk grundlag for, at andre forhold spiller en rolle, blandt andet fødsel i de tidlige forårsmåneder og fødsel og opvækst i byer. Begge disse forhold må antages at være proxy-mål for bagvedliggende mekanismer, og på det punkt ligger der megen forskning foran os, før det kan afklares, om det er infektioner, ernæringsmæssige, hygiejniske, toksikologiske eller livsstilsmæssige forhold, som spiller en rolle i ætiologien. Både i forbindelse med fastlæggelse af disse ydre forholds betydning og i forsøgene på at afklare mekanismerne bag dem spiller Danmark en væsentlig rolle. I artiklen af Preben Bo Mortensen i dette nummer af Ugeskriftet gennemgås fundet af øget skizofreniincidens i byområder og de eventuelle bagvedliggende faktorer. Inddragelsen af en faktor som for eksempel antal indbyggere per kvadratmeter i boligen vidner om registrenes mangfoldige muligheder og forskernes opfindsomhed. I artiklen af Westergaard T et al i dette nummer af Ugeskriftet sammenholdes data fra det Psykiatriske Centralregister med data baseret på en kreativ udnyttelse af Folkeregisteret og med registrering vedrørende influenzaepidemier til belysning af, om maternelle infektioner eller infektioner i den tidlige barnealder kan forklare den øgede forekomst af skizofreni, der ses hos personer, der er født i de tidlige forårsmåneder. Til belysning af denne problematik vil den ideelle datakilde være en landsdækkende database med individbaserede, serologisk verificerede oplysninger om maternelle infektioner og infektioner hos det lille barn. Når dette ikke foreligger i stor målestok, repræsenterer den anvendte metode en god tilnærmelse og en dygtig udnyttelse af de muligheder, der ligger i de danske registre. At resultaterne af dansk registerforskning også anerkendes internationalt kan blandt andet spores i en aktuel gennemgang af ætiologisk skizofreniforskning (2), hvor publikationer fra den danske forskergruppe udgør ti procent af de mest betydningsfulde publikationer. Ætiologisk skizofreniforskning har bevæget sig ind i en ny æra i kraft af kortlæggelse af genomet og i kraft af, at omfattende datamængder kan lægges til grund for forskningen, data som forhåbentlig har en sådan relevans, kvalitet og mængde, at et gennembrud kan forventes. Danmark er et lille velordnet land, hvor det som et af de få steder i verden registreres, både når folk fødes og dør, omstændighederne omkring disse begivenheder og en række andre forhold, der udspiller sig mellem disse tilværelsens to yderpunkter. Selv om Danmarks befolkning er lille i verdenssammenhæng, betyder registreringens høje kvalitet med hensyn til hvor komplette og pålidelige datasæt, der kan skaffes tilveje, at vi i Danmark råder over nogle af verdens mest værdifulde datakilder, der kan anvendes til mangfoldige formål, således for eksempel ætiologisk skizofreniforskning, fastlæggelse af betydningen af stressende livsbegivenheder under graviditeten (3), fastlæggelse af risikoen for komplicerede graviditetsforløb hos kvinder med skizofreni (4) og selvmordsdødeligheden efter apopleksi ( 5). Som det blev understreget i Mortensens tiltrædelsesforelæsning som professor og leder af Center for Registerforskning, kan registerforskning som værktøj sammenlignes med et elektronmikroskop eller en kraftig stjernekikkert: Man får mulighed for at få øje på noget betydningsfuldt og hidtil uset.
MERETE NORDENTOFT
Litteratur
1. Kety SS, Rosenthal D, Wender PH, Schulsinger F, Jacobsen B. Mental illness in the biological and adoptive families of adopted individuals who have become schizophrenic. Behav Genet 1976; 6: 219-25.
2. Jones PB. Schizophrenia: social and environmental factors: implications for aetiology. Curr Opin Psychiatr 2001; 14: 39-43.
3. Hansen D, Lou HC, Olsen J. Serious life events and congenital malformations: a national study with complete follow-up . Lancet 2000; 356: 875-80.
4. Bennedsen BE, Mortensen PB, Olesen AV, Henriksen TB. Preterm birth and intra-uterine growth retardation among children of women with schizophrenia. Br J Psychiatry 1999; 175: 239-45.
5. Stenager EN, Madsen C, Stenager E, Boldsen J. Suicide in patients with stroke: epidemiological study. BMJ 1998; 316: 1206.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
