|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(35):4736
|
En litteraturgennemgang
ORIGINAL MEDDELELSE
Stud.scient. Lillian Jespersen, stud.scient. Marianne Uhre Jakobsen, stud.scient. Henrik Hasseldam & Peter Marckmann
Resumé
Introduktion:
EU finansierer en storstilet kampagne for olivenolie, hvor olivenolie fremstilles som det optimale fedtstof i diætetisk forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom. Der henvises i den forbindelse specielt til olivenolies effekt på blodlipiderne.
Materiale og metode:
Vi har foretaget en systematisk gennemgang af samtlige kostforsøg på mennesker, hvor olivenolies effekt på blodlipider er blevet sammenlignet med effekten af andre vegetabilske olier.
Resultater:
Der foreligger i alt 15 forsøg, hvor olivenolie er blevet sammenlignet med enten solsikke-, modificeret solsikke-, majs-, raps-, vindruekerne- eller jordnøddeolie. Sammenlignet med et gennemsnit af samtlige alternative olier fandt vi, at olivenolie var forbundet med signifikant højere plasmakoncentrationer af low density lipoprotein-kolesterol (+6,5%), high density lipoprotein-kolesterol (+5%) og triglycerid (+7%). På baggrund af disse forskelle og tidligere publice-rede risikokoefficienter beregnede vi, at risiko for iskæmisk hjertesygdom er insignifikant (p=0,09) forhøjet med 7%, når olivenolie bliver anvendt som det primære fedtstof i kosten frem for et gennemsnit af de alternative olier.
Diskussion:
Vores resultater viser, at olivenolie ikke kan betragtes som mere hjertevenlig end andre umættede, vegetabilske olier vurderet ud fra oliernes effekt på blodlipider.
EU har i de seneste ti år søgt at fremme salget af olivenolie i Europa gennem store kampagner, som er blevet baseret på et budskab om, at olivenolie har særlige, gunstige egenskaber i forhold til forebyggelse og behandling af iskæmisk hjertesygdom. Kampagnerne har været rettet mod opinionsledere i regeringer, fødevareindustri og offentlige myndigheder, men også mod læger, diætister og forbrugere, der ifølge kampagnen skal: påvirkes til at acceptere de gunstige egenskaber ved olivenolie og principperne i middelhavskosten (http://europa.eu.int/comm/dg06/prom/olive/medinfo/dk/
consensus/index.htm, maj 2000). Kampagnerne har i Danmark været ledsaget af en tredobling af olivenoliesalget. Det er velkendt, at low density lipoprotein-kolesterol (LDL-C) og i visse undersøgelser ligeledes triglycerid (TG) er positivt associeret med forekomst af iskæmisk hjertesygdom. Det er også velkendt, at high density lipoprotein-kolesterol (HDL-C) er inverst associeret med iskæmisk hjertesygdom. En høj LDL/HDL-kolesterol-ratio er derfor ufordelagtig (1). Når fedtstoffer rige på mættede fedtsyrer erstattes af fedtstoffer rige på umættede fedtsyrer, medfører det et fald i LDL-kolesterol og et relativt mindre fald i HDL- kolesterol (2). Af disse grunde er der almindelig konsensus om, at det er fordelagtigt at erstatte mættede fedtstoffer med umættede fedtstoffer med henblik på forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom. Der er til gengæld ikke konsensus om, hvorvidt fedtstoffer rige på monoumættede fedtsyrer er at foretrække frem for fedtstoffer med et højt indhold af polyumættede fedtsyrer, men ifølge de gennemførte olivenoliekampagner er olivenolie, som er rig på den monoumættede oliesyre, at foretrække. Vi har efterprøvet denne påstand i den foreliggende undersøgelse, som er en systematisk gennemgang af samtlige kostforsøg, hvor olivenolies effekt på blodlipiderne blev sammenlignet med effekten af andre vegetabilske olier.
Materiale og metoder
Relevante artikler er fundet ved søgning på MEDLINE (via PubMed) med brug af søgeordene: olive, lipoprotein, cholesterol samt ved gennemgang af referencelisterne i de fundne artikler. Vi fandt i alt 17 artikler ved søgningen, men udelod to fra nærværende sammenstilling, idet resultaterne i disse to artikler allerede var medtaget i to af de øvrige artikler. Af de i alt 15 inkluderede forsøg var 11 randomiserede overkrydsningsforsøg (3-13) (Tabel 1 [se UFL 163/35, p. 4737, 27. august 2001]), mens de øvrige fire var »enarmede« forløbsundersøgelser, hvor først et og derefter et andet fedtstof blev afprøvet (14-17) (Tabel 2 [se UFL 163/35, p. 4737, 27. august 2001]). Samtlige forsøg var rene fedtforsøg, hvor indholdet af alle øvrige komponenter af kosten blev holdt konstant. Samtlige forsøg var velkontrollerede, idet forsøgspersonerne fik udleveret den færdiglavede forsøgskost. I undersøgelsen af Ruiz-Gutierrez et al (8) blev resultaterne for normo- og hyperlipidæmikere analyseret hver for sig, og de er derfor også angivet separat i Tabel 1. I undersøgelsen af Sirtori et al (14) blev data for de to grupper i overkrydsningsforsøget ikke analyseret under et, og vi har derfor måttet betragte studiet som bestående af to separate forløbsundersøgelser, som derfor er blevet grupperet sammen med de øvrige forløbsundersøgelser i Tabel 2. I undersøgelsen af Mata el al (15) blev resultaterne analyseret for mænd og kvinder hver for sig, og de er derfor også opført separat i Tabel 2. I to undersøgelser blev olivenolie sammenlignet med to andre olier (5, 13). I vores opgørelse har vi betragtet disse to studier som bestående af to separate forsøg, hvor olivenolie er blevet sammenlignet med først en og siden en anden olie. I vores samlede analyse indgår af disse grunde i alt 20 sammenligninger af olivenolie med alternative olier. På baggrund af de rapporterede forskelle i blodlipidværdier fra olivenolie og de alternative olier har vi beregnet de deraf afledte forskelle i risiko for iskæmisk hjertesygdom. Til brug herfor har vi anvendt risikokoefficienter som beskrevet af Kris-Etherton et al (12): Et fald på 1% i LDL-C medfører 1,5% fald i risiko; et fald på 0,1 mmol/L i HDL-C medfører 10% stigning i risiko (beregnet som gennemsnit af risikoændring for mænd og kvinder på henholdsvis 8% og 12%); et fald i TG på 1 mmol/l er forbundet med et fald i risiko på 25,5% (beregnet som gennemsnit af risikoændring for mænd og kvinder på henholdsvis 14% og 37%).
Resultater
Effekt på blodlipider
De observerede plasmakoncentrationer af LDL-C, HDL-C, LDL/HDL-ratio og TG ved afslutning af hver kostperiode for samtlige undersøgelser er vist i Tabel 1 og 2. I Tabel 3 (se UFL 163/35, p. 4738, 27. august 2001) præsenteres gennemsnitlige værdier af blodlipider grupperet i forhold til den sammenlignede olie samt et samlet gennemsnit af blodlipidværdier observeret efter kostperioder med henholdsvis olivenolie og en alternativ spiseolie. Sidstnævnte samlede opgørelse viser, at olivenolie er forbundet med signifikant højere plasmakoncentrationer af LDL-C, HDL-C og TG end et gennemsnit af de alternative olier. Ved eksklusion af de i Tabel 2 præsenterede forløbsundersøgelser fra den samlede opgørelse findes fuldstændig samme billede.
Risikoestimater
Baseret på forskellene i blodlipidværdier mellem olivenolie og gennemsnittet af de alternative olier fandtes olivenolie at være forbundet med en 7,4 ± 4,1% (p=0,088) øget risiko for iskæmisk hjertesygdom. Effekten af olivenolie på LDL-C bidrog til det samlede risikoestimat med en risikostigning på 11,6 ± 3,4%, effekten på HDL-C bidrog med en risikoreduktion på 6,3 ± 2,0%, og effekten på TG bidrog med en risikostigning på 2,1 ± 0,7% (Fig. 1 (se UFL 163/35, p. 4739, 27. august 2001) ). Tilsvarende beregninger efter eksklusion af undersøgelserne præsenteret i Tabel 2 viste ligeledes en øget risiko efter indtagelse af olivenolie i forhold til et gennemsnit af de alternative olier. Risikostigningen var i dette tilfælde på 10,0 ± 4,6% (p=0,048).
Diskussion
Vi har i denne undersøgelse gennemgået samtlige kostforsøg på mennesker, hvor olivenolie er blevet sammenlignet med andre vegetabilske olier. Undersøgelsen viste, at olivenolie var forbundet med højere plasmakoncentrationer af LDL-C, HDL-C og TG end et gennemsnit af de alternative olier. En beregning af et risikoestimat for iskæmisk hjertesygdom baseret på disse forskelle i blodlipidværdier antyder, at olivenolie er forbundet med forhøjet risiko for iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med et gennemsnit af de undersøgte alternative olier. Oliernes forskellige effekt på blodlipidprofilen er forklaret ved deres specifikke, kemiske sammensætning. Det er velkendt, at oliernes indhold af de forskellige klasser af fedtsyrer har betydning (2). Olivenolie er kendetegnet ved at have et højere indhold af mættede fedtsyrer og et ret begrænset indhold af de kolesterolsænkende, polyumættede fedtsyrer i forhold til de fleste andre vegetabilske olier (Fig. 2 (se UFL 163/35, p. 4739, 27. august 2001) ), hvilket delvis forklarer de påviste forskelle i blodlipider. Det er mindre velkendt, at der i spiseolier også er andre fedtstoffer, som påvirker lipidstofskiftet. Olivenolie indeholder således betydelige mængder squalen i forhold til andre olier (18). Dette kan have betydning for olivenolies LDL-C-øgende effekt, idet squalen er et mellemprodukt i kolesterolsyntesen. Det er tidligere vist, at daglig indtagelse af 1 g squalen om dagen øger LDL-C med 12% (19). Indtagelsen af squalen igennem olivenolie lå på omkring 250 mg/dag i de forsøg, som er indgået i nærværende undersøgelse. Oliernes forskellige indhold af plantesteroler er yderligere en faktor med betydning for lipidstofskiftet. Plantesteroler inhiberer absorptionen af kolesterol i tarmen, både det kolesterol, der kommer fra kosten, og det endogent udskilte fra leveren (20). Indholdet af plantesteroler i olivenolie er relativt lavt i forhold til indholdet i de fleste andre vegetabilske olier (18). Også denne forskel vil bidrage til, at indtagelse af olivenolier medfører højere kolesterolniveauer i blodet. Det af os beregnede risikoestimat for fremtidig iskæmisk hjertesygdom skal naturligvis tages med de nødvendige forbehold, men antyder trods alt, at olivenolie kunne medføre en forhøjet risiko i forhold til de alternative vegetabilske olier. Dette resultat står i skærende kontrast til budskaberne i EU's kampagner, hvor olivenolie fremstilles som det optimale fedtstof i en hjertevenlig kost. Noget tyder således på, at de politiske intentioner med olivenoliekampagnen i for høj grad har fået lov til at præge den ernæringsvidenskabelige del af kampagnematerialet. Vi har i vores sammenstilling præsenteret de rapporterede værdier for LDL-C og HDL-C observeret efter hver kostperiode, men har desuden selv beregnet LDL/HDL-C ratio for alle undersøgelserne. Denne ratio anses af mange for at være særlig velegnet til at vurdere risiko for iskæmisk hjertesygdom. Som det fremgår af Tabel 3 fandt vi ingen forskel i LDL/HDL-C ratio mellem olivenolie og de alternative olier, og heller ikke på dette punkt kunne vi således bekræfte, at olivenolie skulle være mere hjertevenlig end de alternative olier. Hypotesen om, at olivenolie er særlig fordelagtig med henblik på forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom, stammer fra Ancel Keys' syvlandsstudie, hvor den specielle kretensiske kost med et højt indhold af olivenolie blev sat i relation til en lav hjertedødelighed på Kreta, som ikke alene kunne forklares ud fra plasmalipider. Blodtrykket, aktiviteten af koagulationsfaktorer og det endogene fibrinolytiske system, LDL-partiklens oxidationsresistens samt endotelcellefunktionen er andre væsentlige faktorer med formodet kausal relation til iskæmisk hjertesygdom. Da tendensen til udvikling af iskæmisk hjertesygdom ikke alene er bestemt af blodets indhold af fedtstoffer, ville det derfor have været ønskeligt også at inddrage observationer vedrørende de forskellige oliers effekt på disse forhold i den samlede vurdering af oliernes sundhedsmæssige betydning. Der foreligger imidlertid meget få undersøgelser vedrørende disse øvrige forhold, og vi har derfor valgt at fokusere på blodlipiderne i nærværende gennemgang. Ydermere er det kun for blodlipiderne, at der foreligger rimelig sikre, kvantitative estimater for risikokoefficienter. Vores undersøgelse har vist, at olivenolie ikke kan betragtes som det mest hjertevenlige fedtstof vurderet ud fra dets effekt på blodlipiderne. Olivenolie medførte signifikant højere LDL-C, HDL-C og TG end gennemsnittet af de alternative olier og det samlede risikoestimat for iskæmisk hjertesygdom ved indtagelse af olivenolie var på grænsen til at være signifikant højere (+7,4%) sammenlignet med et gennemsnit af de alternative olier. Vurderet alene ud fra effekter på lipidprofilen må man derfor konkludere, at andre vegetabilske spiseolier er at foretrække frem for olivenolie i forebyggelsen af iskæmisk hjertesygdom. Forskellene i risikoestimater er dog ikke særlig markante, og med de nødvendige forbehold for oliernes eventuelle effekter på andre kausale risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom mener vi ikke, at det er rimeligt ligefrem at fraråde olivenolie. Det skal i den forbindelse huskes, at indtagelsen af spiseolie i Danmark er meget begrænset (<5 g/dag), hvilket yderligere understreger, at betydningen af, hvilken umættet fedtkilde man måtte vælge, må antages at være ret begrænset. Afslutningsvis må det understreges, at enhver umættet (det vil sige letflydende) vegetabilsk olie er forbundet med gunstige effekter på lipidstofskiftet sammenlignet med de mættede, animalske fedtstoffer, som præger danskernes kost. Vores undersøgelse rokker derfor ikke ved den kendsgerning, at danskerne med fordel kunne mindske forbruget af mættede fedtstoffer i form af smør, smør-olie-blandinger (fx Kærgården) og hårde margariner, og at en reduktion i indtagelsen af mættet fedt må have førsteprioriteten i den diætetiske forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom. Hvilken umættet fedtkilde man skal foretrække, forekommer os at være et ret åbent spørgsmål, som det indtil videre kan overlades til forbrugernes smagspræferencer at besvare.
Summary
Lillian Jespersen, Marianne Uhre Jakobsen, Henrik Hasseldam & Peter Marckmann:
The effect of vegetable oils on blood lipids and the risk of coronary heart disease withspecial emphasis on olive oil.
Ugeskr Læger 2001; 163: 4736-40.
Introduction:
The European Union is financing a large-scale campaign, in which olive oil is represented as the optimal fat for dietetic prevention of coronary heart disease.
Method:
We reviewed all controlled dietary studies comparing the effect on blood lipids of olive oil and alternative vegetable oils. Fifteen studies were identified.
Results:
Consumption of olive oil was associated with significantly raised plasma concentrations of low density lipoprotein cholesterol (+6.5%), high density lipoprotein cholesterol (+5%), and triglycerides (+7%) as compared with an average of the alternative oils. In the ligth of these differences in blood lipids and the risk coefficients published earlier, we calculated that the consumption of olive oil was associated with a 7% increase in the risk of coronary heart disease.
Conclusion:
We conclude that olive oil cannot be considered more cardioprotective than other unsaturated vegetable oils as judged from its effects on blood lipids.
Reprints not available. Correspondence: Marianne Uhre Jakobsen, Ericastien 13, DK-2820 Gentofte.
Litteratur
1. Castelli WP. The new pathophysiology of coronary artery disease. Am J Cardiol 1998; 82: 60T-65T.
2. Mensink RP, Katan MB. Effect of dietary fatty acids on serum lipids and lipoproteins – a metaanalysis of 27 trials. Arterioscler Thromb 1992; 12: 911-9.
3. Bonanome A, Pagnan A, Biffanti S, Opportuno A, Sorgato F, Dorella M et al. Effect of dietary monounsaturated and polyunsaturated fatty acids on the susceptibility of plasma low density lipoproteins to oxidative modification. Arterioscler Thromb 1992; 12: 529-33.
4. Sirtori CR, Gatti E, Tremoli E, Galli C, Gianfranceschi G, Franceschini G et al. Olive oil, corn oil and n-3 fatty acids differently affect lipids, lipoproteins, platelets, and superoxide formation in type II hypercholesterolemia. Am J Clin Nutr 1992; 56: 113-22.
5. Lichtenstein AH, Ausman LM, Carrasco W, Jenner JL, Gualtieri LJ, Goldin BR et al. Effects of canola, corn, and olive oils on fasting and postprandial plasma lipoproteins in humans as part of a National Cholesterol Education Program step 2 diet. Arterioscler Thromb 1993; 13: 1533-42.
6. Nydahl M, Gustafsson I-B, Öhrvall M, Vessby B. Similar effects of rapeseed oil (canola oil) and olive oil in a lipid-lowering diet for patients with hyperlipoproteinemia. J Am Coll Nutr 1995; 14: 643-51.
7. Perez-Jimenez F, Espino A, Lopez-Segura F, Blanco J, Ruiz-Gutierrez V, Prada JL et al. Lipoprotein concentrations in normolipidemic males consuming oleic acid-rich diets from two different sources: olive oil and oleic acid-rich sunflower oil. Am J Clin Nutr 1995; 62: 769-75.
8. Ruiz-Gutierrez V, Muriana FJG, Guerrero A, Cert AM, Villar J. Plasma lipids, erythrocyte membrane lipids and blood pressure of hypertensive women after ingestion of dietary oleic acid from two different sources. J Hypertens 1996; 14: 1483-90.
9. Ruiz-Gutierrez V, Muriana FJG, Guerrero A, Villar J. Olive oil and high-oleic sunflower oil on human plasma and erythrocyte membrane lipids. Nutr Res 1997; 17: 1391-9.
10. Howell TJ, MacDougall DE, Jones PJH. Phytosterols partially explain differences in cholesterol metabolism caused by corn or olive oil feeding. J Lipid Res 1998; 39: 892-900.
11. Nicolaïew N, Lemort N, Adorni L, Berra B, Montorfano G, Rapelli S et al. Comparison between extra virgin olive oil and oleic acid rich sunflower oil: Effects on postprandial lipemia and LDL susceptibility to oxidation. Ann Nutr Metab 1998; 42: 251-60.
12. Kris-Etherton PM, Pearson TA, Wan Y, Hargrove RL, Moriarty K, Fishell V et al. High-monounsaturated fatty acid diets lower both plasma cholesterol and triacylglycerol concentrations.Am J Clin Nutr 1999; 70: 1009-15.
13. Pedersen A. The impact of dietary oils on fasting and postprandial lipoproteins [ph.d.-afhandling]. København: DSR Grafik, 1999.
14. Sirtori CR, Tremoli E, Gatti E, Montanari G, Sirtori M, Colli S et al. Controlled evaluation of fat intake in the Mediterranean diet: comparative activities of olive oil and corn oil on plasma lipids and platelets in high risk patients. Am J Clin Nutr 1986; 44: 635-42.
15. Mata P, Alvarez-Sala LA, Rubio MJ, Nuño J, de Oya M. Effects of long-term monounsaturated- vs polyunsaturated- enriched diets on lipoproteins in healthy men and women. Am J Clin Nutr 1992; 55: 846-50.
16. Carmena R, Ascaso JF, Camejo G, Varela G, Hurt-Camejo E, Ordovas JM et al. Effect of olive and sunflower oils on low density lipoprotein level, composition, size, oxidation and interaction with arterial proteoglycans. Atheroslerosis 1996; 125: 243-55.
17. Mata P, Alonso R, Lopez-Farre A, Ordovas JM, Lahoz C, Garces C et al. Effect of dietary fat saturation on LDL oxidation and monocyte adhesion to human endothelial cells in vitro. Arterioscler Thromb Vasc Biol 1996; 16: 1347-55.
18. Truswell AS, Choudhury N. Monounsaturated oils do not all have the same effect on plasma cholesterol. Eur J Clin Nutr 1998; 52: 312-5.
19. Miettinen TA, Vanhanen H. Serum concentration and metabolism of cholesterol during rapeseed oil and squalene feeding. Am J Clin Nutr 1994; 59: 356-63.
20. Nguyen TT. The cholesterol-lowering action of plant stanol esters. J Nutr 1999; 129: 2109-12.
Antaget den 19. marts 2001.
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg, Forskningsinstitut for Human Ernæring.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
