Medicinsk Allergologisk Selskab

Der skal være nogen, som føler det som deres hjertebarn at få uddannet og forsket inden for allergologien, siger formanden for de medicinske allergologer.

OVERLÆGER OG SPECIALLÆGER

Lisbeth Dahl, FAS' sekretariat

»Et af selskabets vigtigste opgaver er at højne den allergologiske standard. De allergiske sygdomme skal diagnosticeres, så de kan behandles specifikt. Det kan være med relevante miljøændringer eller måske med allergivaccinationer. Allergisygdommene er så almindelige, at behandlingen i høj grad skal varetages af de praktiserende læger, men der har hidtil været et uddannelsesmæssigt problem – danske læger ved ikke nok om behandlingsmulighederne,« siger Holger Mosbech, formand for Medicinsk Allergologisk Selskab (MAS).
Ifølge Holger Mosbech er der to årsager hertil, dels er allergologi et relativt nyt speciale, som ikke i nævneværdigt omfang indgår i det medicinske studium, og dels har der været for få allergologer (og allergologiske stillinger) til, at de har kunnet løfte opgaven. Der er heldigvis mange andre specialer, som har bidraget inden for hver deres mindre områder, men indsatsen har her ikke været tilstrækkelig koordineret. Der skal være nogen, som føler det som deres hjertebarn at få uddannet og forsket inden for allergologien for at få lavet en samlet indsats på området. Det er her, de medicinske allergologer kommer ind.

Folkesygdom
Allergi er så hyppig, at den kan betegnes som en folkesygdom, endda en folkesygdom i hastig vækst.
Der er flere teorier om årsagen til stigningen, men det eneste man med sikkerhed kan fastslå er, at allergi er forbundet med vestlig levevis. Man ser sjældent allergisygdomme i den 3. verden, men mennesker, der flytter fra den 3. verden og til Vesten, vil udvikle allergi lige så hyppigt, som vi gør.
»Det er ikke blot, fordi vi er bedre til at stille allergidiagnoserne eller er mere pylrede – de faktorer spiller selvfølgelig en vis rolle, men der er tale om en reelt øget allergihyppighed. Der er bl.a. interessante undersøgelser af allergiforekomt i Øst- og Vesttyskland før og efter murens fald. Her var der tidligere en klart lavere allergiforekomst i Østtyskland end i Vesttyskland, men efter murens fald er der sket en væsentlig stigning op mod et vestligt niveau,« siger Holger Mosbech.

Ambulante patienter
Medicinsk Allergologisk Selskab er – knap to år gammelt – oprettet dels for at støtte de medicinske allergologer i deres efteruddannelse, dels for at rådgive sundhedsmyndigheder og andre i medicinske allergologiske spørgsmål.
»Antallet af speciallæger i allergologi er desværre ikke udtryk for, hvor mange aktive allergispecialister der er indenfor for sundhedsvæsenet i Danmark. De fleste har også andre speciallægeuddannelser og er blevet pålagt at fungere indenfor disse specialer.
Allergipatienter er typisk ambulante patienter, som enten ses i almen praksis eller hos de meget få praktiserende speciallæger eller i hospitalsambulatorier, men der er ikke i Danmark tradition for medicinske specialer med en overvejende ambulant funktion indenfor sygehusvæsenet. Der oprettes ikke allergologstillinger til trods for, at flere amter er uden medicinske allergologiske speciallæger. De allergologer, der i dag er i systemet, har ofte måttet igennem en supplerende lungemedicinsk speciallægeuddannelse for at få slutstilling. De sidder nu med arbejdsopgaver, der ikke har meget med allergologi at gøre. Det er et stort problem«, siger Holger Mosbech.

Videreuddannelse
En kardinalopgave for selskabet er at sikre videreuddannelsestilbud til medlemmerne, det samme gælder den prægraduate undervisning i allergologiske sygdomme, som p.t. ifølge Holger Mosbech slet ikke står mål med sygdommenes hyppighed:
»Vi har kæmpet for at få området på banen i studenterundervisningen, men det er ikke lykkedes godt nok. Der er et nyoprettet professorat i Århus, som også dækker lungemedicin, men intet i København eller Odense«.
Netop når der er tale om folkesygdomme bør alle læger vide noget om dem, så det er vigtigt at gøre faget mere synligt i uddannelsen både præ- og postgraduat. Her har selskabet stået for kurset i allergologi, som tilbydes læger under uddannelse i intern medicin. Flere initiativer er på vej.

Aktuelle forskningsområder
Fortsat udvikling af allergivaccination med bl. a. rekombinante allergener og alternative (lettere) administrationsformer er et stort forskningsområde, men også allergenforekomst, indeklimaforhold, fødevareallergi, arbejdsmedicin, genetik og basale immunologiske mekanismer er vigtige allergologiske forskningsområder, sammen med hele det medikamentelle område, hvor senest anti-IgE synes at give nye muligheder.
Danmark har hidtil være i front på verdensplan på det forskningsmæssige område, men selskabet frygter, at en nedlæggelse af specialet vil betyde, at man ikke fortsat kan rekruttere yngre forskere.

Speciale eller fagområde
På et spørgsmål om den medicinske allergologi som selvstændigt speciale eller fagområde, siger Holger Mosbech, at Speciallægekommissionen jo foreslog specialet nedlagt »for at styrke området«, men har svært ved at se, hvordan det hænger sammen og han kan ikke forestille sig, at der ikke fortsat vil være behov for et speciale til at samle trådene og stå for uddannelse og forskning. Vi har fået løfte om, at sagen forelægges i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse .
»I slutningen af august skal arbejdet med målbeskrivelserne sættes i gang. Vi er inviteret, og vi er også med i det udvalg, der skal definere den interne medicinske ,common trunk' (dvs. den fælles interne medicinske viden, som skal indgå i de nye specialer), så her kan vi pege på den del af allergologien, vi mener, enhver intern mediciner skal kunne beherske«.
Vi er rimeligt optimistiske, men vi har undret os over, at det har været så svært at overbevise om vigtigheden af fagets fortsatte beståen som speciale. Det har været vanskeligt at få en dialog med almen praksis. Praktiserende læger møder patienterne med allergi og skal kunne behandle dem. Medicinske allergologer skal ikke behandle alle med allergiske sygdomme, det er hverken muligt eller rimeligt. Men vi mener, det vil give problemer for uddannelse, forskning og udvikling, hvis specialet konverteres til et fagområde«, påpeger Holger Mosbech.

Fremtiden
Hidtil har der ikke været problemer med søgningen til faget, men diskussionen om specialets fremtid har sat sine spor og har gjort interessen mindre udtalt. »Det er uheldigt, og vi ønsker derfor en hurtig afklaring for specialet. Hvis specialet konverteres til fagområde, er det et spørgsmål, om der er basis for et selvstændigt medicinsk allergologisk videnskabeligt selskab«. slutter Holger Mosbech.