|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(35):4713
|
LEDER
Et græsk/italiensk lægeteams planer om at afhjælpe barnløshed ved hjælp af klonede fostre har igen sat fokus på en ny teknologi, der er lige så lovende, som den er skræmmende. »Kloningens cowboys«, som teamet er blevet kaldt, gør sagen en bjørnetjeneste ved deres fremfærd, fordi de holder fokus fast på den dårlige side og skygger for den gode. Tiden er derfor inde til at skille skidt fra kanel ved at sikre tilladelsen til den terapeutiske kloning og indføre lovgivning, der lægger størst mulige hindringer i vejen for den reproduktive kloning. Det er holdningen i Den Almindelige Danske Lægeforening.
Det er den skarpe sondring mellem terapeutisk og reproduktiv kloning, der er det afgørende. Det kan også siges, at grænsen ligger der, hvor kloning sker med henblik på at skabe nye mennesker.
Det er den grænse, som de græsk-italienske cowboys overtræder. Men op til den grænse er det svært at finde tunge etiske problemer, endsige krænkelse af den menneskelige værdighed. Desuden er de perspektiver for lægevidenskaben, der ligger i den terapeutiske kloning, så store, at læger og politikere må sikre anvendelsen af denne teknologi, så de nye muligheder for at hjælpe hidtil uhelbredelige
mennesker ikke risikerer at blive ødelagt af den internationale lægevidenskabs mere vidtløftige cowboys.
Selve udgangspunktet for de to former for kloning er det samme. Kloningen foregår ved, at cellekernen fra et æg, der kun rummer halvdelen af arveanlæggene, bliver fjernet og erstattet med kernen fra en af kroppens færdige celler. Derved har man en stamcelle, der i princippet kan udvikle sig til hvilken som helst del af kroppen, være sig en ny næse eller et nyt organ.
Perspektivet i dette er, at stamcellerne kan bruges til at reparere defekter i kroppen og derved helbrede sygdomme, der hidtil har været uden for terapeutisk rækkevidde. De sygdomme, som typisk bliver nævnt i denne forbindelse, er sygdomme, der følger af hjernedefekter, fx parkinsonisme, og på sigt kan der også være tale om andre sygdomsgrupper.
Forskeren passerer grænsebommen i det øjeblik, hvor stamcellen bruges til at starte reproduktion af et nyt menneske, fx ved at ægget bliver placeret i en kvindes livmoder. Det er klart uetisk og skal være forbudt ved lov.
Den opmærksomme læser vil så spørge, hvem der skal kontrollere, at et sådant forbud bliver overholdt, og det er naturligvis heller ikke muligt.
Men det er ikke noget argument for et totalt forbud mod kloning, fordi det vil afskære de positive aspekter, udenat det giver nogen garanti mod, at allehånde former for kloning finder sted gedulgt i den tredje verden eller i diktaturstater, hvor opfattelsen af lov og orden er anderledes end på vore breddegrader.
Men reproduktiv kloning er på ingen måde en enkel sag. Det er faktisk meget vanskeligt, og en kloning af Saddam Hussein behøver ikke nødvendigvis at skabe et nyt monster. Der er fortsat noget, der både hedder opvækst og miljø. Men Lægeforeningen er altså uanset dette imod reproduktiv kloning i modsætning til terapeutisk kloning.
Herhjemme har et flertal af medlemmerne af Det Etiske Råd allerede anbefalet, at terapeutisk kloning bliver tilladt. Lægeforeningen er helt enig. Det bør følges op af lovgiverne.
Hanne Mollerup
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
