|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(35):4758
|
Er pålideligheden god nok?
INTERNATIONAL FORSKNING
Dorthe Svenstrup Møller & Erling Bjerregaard Pedersen
Blodtryksmåling foregår helt overvejende i lægens konsultation, som såkaldt kasuel måling. Denne målemetode har givet betydelige informationer om blodtrykssygdommens diagnostik, behandling og prognose. Introduktionen af døgnblodtryksmåling viste imidlertid, at blodtrykket ofte overestimeredes i konsultationen, og begrebet konsultationshypertension (white coat hypertension) opstod.
For at undgå konsultationshypertension og for at undgå de betydelige omkostninger, som det ville medføre, hvis blodtryksmålingen skulle baseres alene på døgnblodtryksmåling, har man i nogen grad anvendt hjemmeblodtryksmåling. De tilgrundliggende principper dels med måling af blodtrykket i dagligdagen, dels med øget omsorg for egen sygdom, har været nemme at acceptere. Der er imidlertid betydelige problemer med blot at give patienterne udstyr med hjem til hjemmeblodtryksmåling. Der stilles ikke alene krav til udstyrets kvalitet og til oplæring af patienterne, men der er også en menneskelig faktor, som påvirker målingernes pålidelighed. Dette problem er blevet undersøgt nærmere i to publikationer fra de seneste år (1, 2).
Mengden et al (1) trænede 30 patienter med blodtryksforhøjelse i hjemmeblodtryksmåling. Målingerne skulle gennemføres morgen og aften i en 14-dages-periode og noteres i en logbog. Alle måleresultaterne blev samtidig opsamlet i måleudstyrets hukommelse, men det vidste patienterne ikke. Da undersøgelsen var færdig, var der tre udfaldsrum: 1) Korrekt rapportering, dvs. alle målinger var både i logbogen og i måleudstyrets hukommelse. 2) Underrapportering, dvs. der var målinger i måleudstyret, som ikke var i logbogen. 3) Overrapportering, dvs. der var målinger i logbogen, som ikke fandtes i måleudstyret. Underrapportering påvistes hos alle patienter, gennemsnitlig 36%, spændvidde 3-89%. Overrapportering var sjældnere, gennemsnitlig 9%, spændvidde 0-38%. Helt korrekt rapportering eksisterede ikke. Præcisionen af rapporteringen, dvs. overensstemmelse mellem måleværdierne i udstyret og i logbogen, var 76%, spændvidde 0-100%.
Nordmann et al (2) undersøgte 54 patienter med hypertension, der var verificeret ved døgnblodtryksmåling. Patienterne blev bedt om at måle og notere blodtrykket, som var målt med oscillometrisk udstyr, to gange dagligt i 30 dage. I artiklen anføres, at patienterne flygtigt blev orienteret om, at udstyret havde en hukommelse til opsamling af blodtryksmålingerne. Korrekt måling, dvs. hvis måletidspunkt og den selvrapporterede værdi var identiske med resultaterne i udstyrets hukommelse, påvistes ved 73% af målingerne. Hos 63% af patienterne var 80-100% af målingerne korrekte, hos 37% var mindre end 80% af målingerne korrekte og hos 22% var mindre end 50% af målingerne korrekte. Forfatternes analyse viste endvidere, at lavt uddannelsesniveau var den eneste faktor, som kunne forudsige lav korrekthed i rapporteringen.
Selv om begge materialer (1, 2) indeholder relativt få patienter, er budskaberne fra de to artikler klare. Dels er der en betydelig observationsfejl ved rapportering af hjemmeblodtryksmålingerne, dels kan denne fejl reduceres ved at anvende hjemmeblodtryksmåleudstyr med hukommelse.
Variationen ved hjemmeblodtryksmåling kan henføres til måleudstyret og forsøgspersonen. For forsøgspersonen vil der både være en stokastisk og en systemisk variation. Sidstnævnte omfatter foruden måleomstændigheder, fysisk aktivitet, rygning, færdighed i anvendelse af måleudstyret mv. også rapportering af måleresultaterne.
Moralen er, at udstyr til hjemmeblodtryksmåling skal have en hukommelse, som vil give den korrekte information, medmindre udstyret er brugt til andre forsøgspersoner end patienten. Hvis der anvendes hjemmeblodtryksmåling uden hukommelse, vil rapporteringen være behæftet med en ikke negligeabel fejl. Denne ukorrekthed i rapportering skyldes psykologiske faktorer, måske angst for sygdom, for læger eller for behandlingen.
Budskabet her vedrører alene problemerne ved at anvende hjemmeblodtryksmåling uden hukommelse. Værdien af hjemmeblodtryksmåling som prædiktor for patientens blodtryksniveau er ikke diskuteret.
Litteratur
1. Mengden T, Medina RMH, Beltran B, Alvarez E, Kraft K, Vetter H. Reliability of reporting selfmeasured blood pressure values by hypertensive patients. Am J Hypertens 1998; 11: 1413-7.
2. Nordmann A, Frach B, Walker T, Martina B, Battegay E. Reliability of patients measuring blood pressure at home: prospective observational study. BMJ 1999; 319: 1172.
Antaget den 31. juli 2001.
Holstebro Centralsygehus, medicinsk afdeling, og
Aarhus Universitet.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
