An error occurred while processing the request. Try refreshing your browser. If the problem persists contact the site administrator |
|
Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable |
|
Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable |
Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable |
|
Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable |
|
|
|
|
Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable |
|
| Ugeskr Læger 2001;163(35):4779
|
Små håndholdte computere giver lynhurtig adgang til store datamængder hvor som helst og når som helst.
REPORTAGE OG BAGGRUND
Journalist Jesper Haller, jha@dadl.dk
En gravid pingvin. Det kommer lægen nemt til at ligne med kittellommerne stoppet ud af håndbøger, kalender og løse papirer. Men sådan behøver det ikke være. En håndholdt computer til få tusinde kroner kan erstatte en væsentlig del af papirerne. Den fylder og vejer næsten ingenting og åbner mulighed for nye og mere effektive arbejdsrutiner.
Universitetshospitalet i Mainz har sålededes vurderet, at tyske læger kan spare en times administrativt arbejde om dagen ved maskinernes hjælp.
Reservelæge Thomas Leth Frandsen fra pædiatrisk afdeling ved Amtssygehuset Roskilde har i det forløbne halve år ikke haft andet end en håndholdt computer i kittellommen.
»Jeg behøver ikke at gå og lede efter bøger«, fastslår Thomas Leth Frandsen. »Alle relevante oplysninger er tilgængelige for mig med det samme og hvor som helst, lige meget om jeg er på skadestuen, i børnemodtagelsen eller på fødestuen.
Når jeg står på skadestuen med et barn, som har usædvanlige symptomer, kan jeg via en femsekunders søgning på maskinen spore mig ind på et måske sjældent syndrom. Det ville før i tiden tage mig op mod en halv time.
På computeren har jeg alle vore instrukser samt instrukser fra andre børneafdelinger, diagnose-koder, Lægeforeningens Medicinfortegnelse og en engelsk ditto,
giftinformation, en meget stor canadisk pædiatrisk database med flere tusinde sjældne pædiatriske syndromer og en stor database over intern medicin. Desuden min egen kalender, telefonbog, lommeregner, Word og Excel«.
Logbog for uddannelsen
Overlæge Tommy Grøndahl Nielsen fra anæstesiafdelingen ved Vejle Sygehus lægger vægt på den nemme adgang til at læse – men også til at registrere – data. På afdelingen er der anskaffet håndholdte computere til alle læger.
»Lægerne fører hver især en anæstesilog i en database, så der kan holdes styr på uddannelsesforløbet for de uddannelsessøgende. Anæstesi er jo meget håndgribeligt og nemt at registrere. Jeg vil også lave et regneark til anonymiseret opgørelse af komplikationsfrekvens. Vi har afdelingens instrukser, adresseliste og Lægeforeningens Medicinfortegnelse på computerne, og jeg bruger min til at notere på – for eksempel under forelæsninger«, fortæller Tommy Grøndahl Nielsen, der betegner sig selv som lidt af en »nørd«.
Den betegnelse passer også meget godt på Tomas Norman Dam, kursusreservelæge ved dermatologisk afdeling på Marselisborg Hospital. Han er mere end svært begejstret for den lille maskine, der følger ham overalt og er blevet et fast holdepunkt i den yngre læges nomadeliv
»Vi reservelæger har jo ikke eget kontor med stationær computer, vi kommer mange steder på en arbejdsdag, og pendler typisk også en del i løbet af uddannelsen. Man slæber ikke en bærbar computer med sig rundt på afdelingerne, og i ambulatoriet føler jeg mig bedre tilpas ved at have sådan en lille maskine fremme end en stor computer«, siger Dam.
Øget produktivitet
Han lægger meget stor vægt på muligheden for løbende at opsamle og sortere data systematisk. »Det er guld værd og erstatter en stabel af gule sedler, små lapper og notater i diverse margener. Min produktivitet er klart øget. Jeg får hurtigere og mere effektivt ekspederet en mængde mindre sager.
Til at notere tekst, der skal blive del af noget større, anvender jeg et lille program, der får første linje af det skrevne til at fremstå som en overskrift, som jeg kan kalde frem i en oversigt. Hvis jeg i løbet af dagen skriver på et oplæg, kan jeg holde styr på noterne undervejs ved hjælp af den funktion. Til slut kan jeg eventuelt koble maskinen til min pc, overføre noterne og redigere videre. Og pludselig var der mening i den elektroniske kalender, som jeg ellers ikke havde brugt meget på pc'en.
Jeg har også data fra et forskningsprojekt organiseret i regneark på den håndholdte. Førhen var det et stort problem i en travl hverdag at få de data registreret. Jeg sad tit om aftenen og førte tal ind fra bunker af papirer. Nu kan jeg føre data ind med det samme – på stedet.
Når jeg kører i tog, kan jeg se folk sidde og kæmpe med at få plads til både deres bærbare computer og de papirer, de skal arbejde med. Det problem har jeg ikke, fordi min maskine er så lille. I den kommende periode får jeg en længere togtur til og fra arbejde, og den kan jeg lige så godt udnytte til bl.a. at skrive og besvare e-mails. Men jeg er også betænkelig ved, om den facilitet på længere sigt vil gribe forstyrrende ind i min hverdag.
Jeg går ikke ind for, at arbejdet skal sluge min fritid, men det er rart at kunne tage med familien på skovtur, selv om man har nogle opgaver, der skal løses. Man kan sidde i en strandkant med sådan en lille maskine. Det ville jeg aldrig gøre med en bærbar computer i fuld størrelse«, understreger Tomas Norman Dam.
Til støtte for sin påstand om, at han ikke er fuldstændig arbejdsfikseret, røber Dam, at hans håndholdte computer også rummer en vinfortegnelse!
Religionskrig
Håndholdte computere findes med og uden tastatur. Nogle maskiner er Windows-baserede, andre har andre styresystemer. For nogle er der nærmest tale om religionskrig.
De tastaturløse er mindst og lettest. De betjenes ved, at man prikker eller skriver på skærmen med en særlig pen. Det kan man også på computerne med tastatur, men disse kan betjenes mere som en almindelig bærbar. Til gengæld er de større og noget tungere – de kræver en kittellomme eller bæltetaske. De Windows-baserede maskiner er efter de flestes mening meget hukommelseskrævende.
Thomas Leth Frandsen bruger en håndholdt med tastatur, men er nærmest ligeglad med typen, bare den fungerer. Tommy GrøndahlNielsen er svoren tilhænger af de små, tastaturløse maskiner.
»Størrelsen betyder rigtig meget«, siger Grøndahl Nielsen: »Som anæstesiolog har jeg som regel ikke kittel på, så jeg har ikke plads til at have en af de større maskiner med tastatur i lommen.
Jeg har imidlertid ingen problemer med at læse på den lille skærm, som der er fin kontrast i. Min skærm er sort/hvid, farveskærme tager efter min mening for meget strøm.
Det er meget nemt at skrive uden tastatur, faktisk tæt på at skrive almindelig håndskrift. Jeg har tit taget noter under forelæsninger. Genveje gør det nemt at skrive ord, man bruger ofte. Når jeg for eksempel skriver ,an', skriver maskinen selv ,anæstesiologisk'. Søgefunktionerne fungerer også godt. Det er nemt at kommunikere med andre. Hvis jeg har en lille instruks e.l., kan jeg ,beame' den over til en anden maskine ved hjælp af infrarød dataoverførsel«.
Ram rigtigt
Det er svært at vælge håndholdt. Som med alt andet edb-udstyr får man hele tiden mere computerkraft for pengene, og modellerne er ganske forskellige. Se debatten »Læger og lommecomputere« på DADLNET.
På Internet er der hundredvis af hjemmesider om håndholdte computere. Søg udenlandske sider under PDA (Personal Digital Assistant).
Komfort er afgørende. Hvis maskinen føles for tung, stor, klodset, langsom, svær at betjene, ender den i skuffen. Lån om muligt forskellige modeller, gå rundt med maskinen, prøv at skrive, læse længere tekster og søge i den.
Hukommelse kan man ikke få for meget af, men behovet er forskelligt. Programmer og data fylder mere på Windows-baserede maskiner. Indstikskort med lagermulighed er godt.
Skærmen ser imponerende ud i farver, men det trækker strøm.
Det er også afgørende, at maskinen »taler godt« sammen med de computerprogrammer, du eller afdelingen ellers benytter. Stol ikke på reklamerne. Prøv det selv eller tal med erfarne kolleger.
Vær kildekritisk
Tomas Norman Dam er tastaturtilhænger, fordi han skriver så meget på sin maskine.
»Pegepindsmetoden har sine begrænsninger, hvis man gerne vil skrive lidt længere dokumenter. Jeg har også lagt stor vægt på, at maskinens software skulle være kompatibel med programmerne på min egen, stationære pc.
Jeg har kigget meget på medicinsk software til de forskellige systemer, men ikke fundet store forskelle i mængden af funktionel software. Jeg har fundet ud af, at man skal være meget kildekritisk, hvad angår medicinsk materiale. Det er godt, at folk lægger deres renskrevne noter ud, men det er jo altså personlige noter«.
Dam er ikke ubetinget begejstret for søgning på den håndholdte: Hvis man har svært ved at huske, hvordan et produkt staves, er det for eksempel ganske svært at finde det i den elektroniske medicinfortegnelse, mener han.
»Fornemmelsen fra håndbogen kan ikke rigtigt erstattes. På den anden side kan man i den elektroniske udgave søge på en tilstand og få alle de præparater frem, hvor tilstanden er en velkendt bivirkning«.
Hverken Tommy Grøndahl Nielsen eller Tomas Norman Dam er begejstrede for håndholdte computere baseret på Windows-styre-systemet, som de finder ustabilt og uforholdsmæssigt hukommelseskrævende.
|
|
Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable |
|
An error occurred while processing the request. Try refreshing your browser. If the problem persists contact the site administrator |
|
Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable |
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
