|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(25):3518
|
|
YNGRE LÆGER
 Journalist og læge Jan Andreasen, Azygos
I Roskilde Amt er der opbygget en god samarbejdskultur. Men selvom yngre lægers tillidsrepræsentanter generelt er engagerede, så er det meget velkomment, hvis læger er mere aktive i samarbejdet i hverdagen og her arbejder mere for at løse fælles opgaver. Med indgåelse af MED-aftale er der i Roskilde Amt skabt en god ramme om samarbejdsstrukturen. Denne er døbt MUS – Medarbejderindflydelses Udvalg i Sygehussektoren. I Roskilde Amt hedder samarbejdsstrukturen i sygehusvæsenet MUS – Medarbejderindflydelses Udvalg i Sygehusvæsenet. Sygehusvæsenet i Roskilde Amt omfatter Roskilde Amts Sygehus Køge, Amtssygehuset Roskilde og Roskilde Amtssygehus Fjorden. Central Hoved Udvalget: Samarbejds- og sikkerhedsudvalg på amtsplan – på tværs af forvaltninger Forvaltningsudvalg (MUS): Samarbejds- og sikkerhedsudvalg på forvaltningsniveau Sygehus-MUS: Samarbejdsudvalget på sygehusplan, i Roskilde kaldet RAS-MUS, RASK-MUS og RAF-MUS Lokal-MUS: de enkelte afdelingers samarbejdsudvalg. Kontaktudvalg: medarbejder sidens mødeforum, hvor der holdes møder forud for møder i samarbejdsudvalgene. I MED-aftalen er der nedskrevet aftaler vedrørende bl.a. procedurer for, hvordan møder skal afholdes, hvilke temaer der skal drøftes og regler for rundsending af referater fra udvalg på alle niveauer. MED-aftalen i Roskilde Amt er enstrenget, hvilket betyder, at sikkerhedsarbejdet er en del af aftalen, hvorfor tillidsrepræsentantarbejdet ikke er adskilt fra arbejdet i sikkerhedsorganisationen. For yngre læger har det den praktiske konsekvens, at deres sikkerhedsrepræsentant kan være en sygeplejerske, en sygehjælper eller en social- og sundhedsassistent. »Det at vi i Roskilde har fået en MED-aftale har gjort, at vi måske har diskuteret struktur på en anden måde end før, og det har måske været med til at forbedre samarbejdet. Hvor godt dette er, afhænger meget af, hvilke personer der deltager, men det er den almindelige opfattelse blandt medarbejderne, at læger deltager i medarbejdersamarbejdet, når de har fordel af det«, siger fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne Karen Buur, Amtssygehuset Roskilde, der dog understreger, at hun har et meget godt samarbejde med Yngre Lægers nuværende tillidsrepræsentanter. »Det er mit indtryk, at der bliver diskuteret mere politik i MED-systemet end i det traditionelle SU-system. Generelt er læger mere interesseret i at tale politik frem for samarbejde«, siger Karen Buur. Sygehjælper og fællestillidsrepræsentant for sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, Pernille Knudsen, er enig i, at samarbejdet er meget personbestemt, og at det fungerer godt i Roskilde Amt især på amtssygehusniveau og lokalt sygehusniveau. »Det er dejligt, når lægerne kommer til møderne og er engagerede«, siger Pernille Knudsen. At samarbejdet på flere niveauer fungerer godt, er formanden for amtsreservelægerådet i Roskilde Amt og medlem af FAYL's repræsentantskab, afdelingslæge, Finn Erland Jensen, enig i. Han oplever ikke, at lægegruppen har de store konflikter med de andre faggrupper, men også han understreger nødvendigheden af engagement. »Det er væsentligt, at man møder op i de udvalg, man er repræsenteret i og viser flaget og sit engagement. Jeg sidder som Yngre Lægers repræsentant på både forvaltningsniveau, sygehusniveau og afdelingsniveau og det har den fordel, at jeg dels kan følge sager gennem systemet, men også arbejde for indflydelse på forskellige niveauer«, siger Finn Erland Jensen. Indflydelsen kan ske dels direkte gennem udvalgsarbejdet, men også gennem de referater der skrives fra de enkelte møder, og som dels sendes til de øvrige udvalg men også til politikerne i amtet, hvorved de har mulighed for at blive gjort opmærksom på, hvilke problemstillinger medarbejderne tager op. Det handler om prioritering Ifølge både Karen Buur og Pernille Knudsen er lægerne mest engagerede og konstruktive i samarbejdet på forvaltningsniveau og på det lokale sygehusniveau, hvorimod de er mere usynlige på centralhovedsamarbejdsniveau. Men i det lokale MUS-samarbejde på afdelingsniveau kan lægerne dog lære mere om samarbejdets ædle kunst. »På forvaltningsniveau (sygehusforvaltningen) er det min oplevelse, at lægerne er meget aktive. I vores forvaltningsudvalg har lægerne to pladser og er meget engagerede. Her har vi et godt samarbejde, men på centralhovedsamarbejdsniveau er det ikke mit indtryk, at lægerne gør deres indflydelse gældende. På afdelingsniveau derimod oplever de øvrige medarbejdergrupper, at lægerne ikke er så interesseret i samarbejdet. De har travlt og kommer ofte ikke til formøderne og kontaktudvalgsmøderne, og når de kommer, så deltager de ofte for egen vindings skyld. Ofte har de ikke sat sig ind i MED-aftalerne. Det kan virke som en rød klud for de øvrige medarbejderrepræsentanter. Det er trist for os alle, for det er en fælles opgave, vi skal løse«, siger Karen Buur. Pernille Knudsen deler Karen Buurs beskrivelse af, at læger i det lokale samarbejdsudvalg kommer mere til møderne i egen personlig interesse end på vegne af deres faggrupper eller som en del af medarbejdergruppen. Hun peger på, at det vekslende engagement, dels kan skyldes kulturforskelle men også manglende kollegial opbakning. »Repræsentanterne har ofte svært ved at få deres kolleger til at passe vagthyleren, og derfor er de tvunget til at forlade et møde i utide eller undlade at møde op«, siger Pernille Knudsen. Hun peger på, at det vekslende engagement også kan skyldes kulturforskelle, hvor andre faggrupper har mere tradition for at deltage i arbejdet i tillidsmandssystemet, men også være en følge af at de øvrige faggrupper er længere tilknyttet til sygehuset eller den enkelte afdeling, end læger er med deres kortere og tidsbegrænsede ansættelser. Derved får de ikke samme erfaringshistorie som de øvrige faggrupper. Nedprioriteringen af samarbejdet opfatter de øvrige medarbejderrepræsentanter som en afvisning af samarbejdets betydning. Når samarbejdet fungerer, så oplever hverken Karen Buur eller Pernille Knudsen, at lægerne bringer faghierarkiet med over i udvalgsarbejdet – på nær nogle gange i samarbejdsudvalgene på afdelingsniveau. Men tidligere generationers evne og mulighed for at handle på egen hånd har yngre lægegruppen dog ikke helt glemt. »De handler ofte på egen hånd, og henvender sig direkte til cheflægen med et problem i stedet for at tage det op i de respektive samarbejdsudvalg. I stedet laver de direkte aftaler med cheflægen, som overlægerne gjorde tidligere, når de skulle have noget igennem over for politikerne. Det fornemmer jeg, lægerne er gode til«, siger Pernille Knudsen.
Arbejdsgrupper under MUS: Lønpolitikudvalg: Arbejder med de bløde værdier, hvordan den gode medarbejder, der får tingene til at køre godt og er fleksibel, bliver honoreret inden for ny løn. Faggrænseudvalg: Hvorledes skal arbejdsfunktionerne fordeles mellem de forskellige faggrupper i fremtiden. De fleste faggrupper på sygehusene er repræsenteret i dette udvalg. Forskelle i frikøb Arbejdet som tillidsrepræsentant tager tid, både fra den enkelte repræsentant men også fra den afdeling, hvor tillidsrepræsentanten er tilknyttet. Grundreglen for MED-aftalerne er, at tillidsrepræsentanter skal have den fornødne tid/tjenestefrihed uden indtægtstab, og at der i de endelige aftaler kan indgå aftaler om bl.a. frikøb. »I Roskilde Amt er tillidsrepræsentantarbejdet relativt prioriteret i form af, at afdelingen får timekompensation for de møder, der ligger på sygehusplan og forvaltningsplan, som jeg deltager i. Men den tid der går til mere rent yngre læge-arbejde, bliver ikke kompenseret«, siger Finn Erland Jensen. Han finder, at det at amtet har accepteret, at tillidsrepræsentantarbejdet er en prioriteret struktur, gør strukturen bedre, og han oplever det som en vis anerkendelse fra amtets side af tillidsrepræsentantarbejdet. Men på dette felt har sygeplejersker og sygehjælpere bedre forhold. »Jeg er frikøbt en halv stilling. Fællestillidsrepræsentanterne for sygeplejersker og sygehjælpere blev for mange år siden frikøbt af sygeplejeledelsen, som det hed dengang. Derudover får vi tid for at sidde i nogle forskellige udvalg. Så vi er de faggrupper, der reelt er mest frikøbt. Min afdeling får således kompensation for mig for en ½ stilling. Her har læger og sekretærer et problem«, siger Pernille Knudsen.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet. Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde. Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|