|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(25):3508
|
|
OVERLÆGER OG SPECIALLÆGER
Journalist Anna Louise Stevnhøj, Azygos
Der er store geografiske afstande, rekrutteringsproblemer og stærke traditioner for at identificere sig med sit eget lokalområde frem for med hele amtet. Derfor må funktionsbærende enheder i Viborg Amt udformes i en tillempet version
Kun 234.000 mennesker har folkeregisteradresse i Viborg Amt, der til gengæld strækker sig over 150 kilometer på den længste led fra Hvorslev i sydøst over hovedbyen Viborg i Midtjylland til den yderste klitrække ved Hanstholm. Viborg Amt udgør 10 procent af Danmarks samlede areal – men har under 4 procent af indbyggerne. Og de 234.000 sjæle svarer knap og nap til det antal borgere, som sygehuskommissionen i sin betænkning foreslog skulle være grundlag for en enkelt kirurgisk funktionsbærende enhed.
Heldigvis huskede kommissionen at nævne, at det kunne være nødvendigt at tage hensyn til geografiske forhold.
Det er gjort i Viborg Amt ved at bevare tre sygehusenheder i amtet. I 1999 blev det besluttet at sammenlægge Viborg og Kjellerup sygehuse, og i nord er det Thisted og Nykøbing sygehuse, der er blevet fusioneret. Midten udgøres af Skive Sygehus, der består som selvstændigt sygehus.
De kirurgiske afdelinger på hhv. Kjellerup og Nykøbing sygehuse er i vid udstrækning omdannet til dagkirurgiske operationssteder, og specialerne forsøges fordelt mellem sygehusene for at tilnærme sig visionerne om de funktionsbærende enheder.
Vil have arbejdsro
Omstruktureringerne har været smertefulde for især det nordlige sygehus i Nykøbing/Thisted. Interne samarbejdsproblemer i den ny sygehusledelse for Sygehus Nord, hvor den ene kom fra Thisted og den anden fra Nykøbing, resulterede umiddelbart før påske i indeværende år i, at både sygehusdirektør og chefsygeplejerske blev fritstillet af amtsborgmesteren. Årsagen til problemerne var angiveligt gnidninger forårsaget af sygehussammenlægningen.
Det har også voldt diskussioner, hvordan specialer og interesseområder skulle fordeles i forbindelse med sammenlægningerne. På overlægeniveau beskrives problemerne imidlertid som værende til at løse – også i takt med at tiden går.
Overlægerådsformand Torben Scherff Sørensen, som er administrerende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Sygehus Nord, Nykøbing/Thisted, oplever dog ikke, at der er tale om de store kultursammenstød mellem lægegrupperne fra de to sygehuse, der nu har fået fælles decentral ledelse for hvert speciale.
»Inden for mit eget felt har vi allerede i mange år taget forskud på de omstruktureringer, der nu er sket. Vi har i høj grad fordelt interesseområderne mellem os, og det gælder også i forhold til de øvrige sygehuse i amtet«, siger Torben Scherff Sørensen, der dog oplever, at det giver praktiske problemer i hverdagen at have én afdeling på to matrikler.
»Modellen er ikke optimal. Det er svært at få samlet medarbejderstaben til møder, den fælles information er besværlig at få ud i alle hjørner, og sidst men ikke mindst savner man den uformelle snak, som hører med til det at være én afdeling og én medarbejdergruppe«, siger Torben Scherff Sørensen, der nu mest af alt ønsker ro til at få implementeret omstruktureringerne.
»Vi har her i amtet gode og velfungerende specialeråd, og vi finder som regel ud af tingene. Men det er belastende, hvis den overordnede struktur hele tiden skal ændres«, siger Torben Scherff Sørensen.
Specialer på få hænder
Torben Scherff Sørensen mener, at funktionsbærende enheder i et amt som Viborg med de særlige geografiske omstændigheder må finde en egen form.
»Jeg går ubetinget ind for et tæt specialesamarbejde på tværs af sygehusadresser, men jeg mener, at lægerne fint kan finde ud af at gøre det uden detailmodeller oppefra. Her bruger vi i høj grad specialerådene, og amtets størrelse gør, at det er mindre kompliceret. På papiret har vi eksempelvis fordelt interesseområderne, så der særligt opereres rygge i Viborg, skuldre i Skive og Viborg og håndkirurgi i Thisted og Viborg. Men det dækker blandt andet over, at vi ikke er så mange på hvert felt, og at tingene også har skulle fordeles efter kompetence. Som eksempel er vi kun to i hele amtet, der tager os af håndkirurgi. Jeg sidder her i Thisted, og min kollega sidder i Viborg, og det betyder, at vi internt holder tæt kontakt, informerer hinanden, og fordeler patienterne mellem os, ligesom vi dækker ind for hinanden«, fortæller Torben Scherff Sørensen, der egentlig ikke mener, det er lægerne, der bliver bremseklods for sammenlægninger og centralisering af specialer.
»Vi har interesse i at have få akutberedskaber og i at være flere på ét sted, for det fremmer rekrutteringen, hvor vi er udsatte på grund af vores geografiske placering. Tilbage i 80'erne var der overvejelser om at samle al ortopædkirurgi i Skive, som er den sygehusadresse, der ligger mest centralt i amtet. Men tanken faldt på baggrund af lokalpolitisk modstand fra de øvrige områder. Personligt var jeg ikke begejstret for netop den model, for der er for store afstande til, at det var hensigtsmæssigt. Men det er udpræget lokalpolitiske hensyn, der bestemmer, hvad der skal være hvor her i amtet og ikke så meget overordnede hensyn«, siger Torben Scherff Sørensen.
Supersygehus på Mors
Gynækolog Lars Schierup fra Viborg-Kjellerup Sygehus, som er amtsrepræsentant for FAS, siger det endnu mere lige ud:
»Der bliver stadig ført sognerådspolitik her i amtet. Amtet er traditionelt delt op i tre regioner, nord, midt og syd, og lokalpolitisk værner man om sine egne lokalinteresser frem for at tænke på amtet som et hele. Det har flere gange bremset for centraliseringstanker, og hver gang der er tanker om at samle et eller andet ét sted, risikerer man politisk modstand. Det gør det svært at samle specialer.
Fødeklinikken i Skive er et godt eksempel. Det var et politisk kompromis, fordi et helt amtsrådsvalg kom til at handle om, at man fra lokal side var vrede over, at man lukkede fødestedet på Skive Sygehus. Så fik man en jordemoderledet fødeklinik«, siger Lars Schierup. Han understreger, at der bliver gjort et godt stykke arbejde af jordemødrene i Skive, men at han som gynækolog er betænkelig ved en fødeklinik uden læger så langt fra et sygehus med gynækologiske læger.
Kunne Lars Schierup med ét trylleslag fjerne de bestående sygehuse, kan han godt drømme om at gøre det og så bygge ét superamtssygehus.
»Fællesskab skaber udvikling og faglig opkvalificering. Men man kan selvfølgelig ikke se bort fra, at nogle af de læger, der har valgt at arbejde på mindre steder, netop har truffet det valg, fordi de kan lide mentaliteten og vilkårene på små sygehuse«, siger Lars Schierup.
Han mener, det i høj grad har forebygget de helt store konflikter, at lægerne og afdelingerne i Viborg Amt længe har arbejdet på at fordele specialer og interesseområder mellem sig – også før ordet funktionsbærende enheder blev opfundet.
»Det har vores størrelser tvunget os til. Selvfølgelig har der været gnidninger undervejs, og det vil der være en rum tid endnu, men meget vil løse sig efterhånden som man ansætter nye læger, der er ansat på de vilkår og præmisser, og som i øvrigt vil ønske at arbejde på den måde, fordi de er uddannet til det«, siger Lars Schierup.
Tynd dokumentation
Amtssundhedsdirektør Henning Bruun-Schmidt har også et relativt pragmatisk syn på anbefalingerne om funktionsbærende enheder. Han mener for det første, at dokumentationen for, at modellen skulle være den eneste farbare vej til kvalitetsløft, er for tynd. Dernæst peger han på, at yderamterne har en række andre problemstillinger, som kolliderer direkte med teoriernes verden.
»I realiteten er det sådan, at vi slet ikke kan have et sygehusvæsen i amtet, hvis vi skal leve op til modellerne. For vi har ikke engang indbyggere nok til én funktionsbærende enhed på det kirurgiske område«, siger Henning Bruun-Schmidt med en hentydning til anbefalingen om, at der skal være omkring 250.000 indbyggere til én kirurgisk enhed.
»Vores situation er den, at hvis man skulle forestille sig en gennemgribende sygehusreform med store sygehusenheder, kræver det enten en kommunalreform, eller at staten overtager sygehusvæsenet. Så ville borgerne i Viborg Amt blive fordelt geografisk på de store sygehuse, der ligger tæt op ad vores amtsgrænser til forskellige sider«, siger Henning Bruun-Schmidt, der dog i samme åndedrag understreger, at han ikke ønsker sig en sådan reform.
Han mener egentlig, at amtet løser sine sygehusopgaver tilfredsstillende under de betingelser, der er til stede.
»Jeg mener i udpræget grad, at specialerådene gør et stykke arbejde for at samordne behandlingen, og vores tætte samarbejde med en række af naboamterne dækker ind for en del af de højt specialiserede funktioner. Dertil kommer, at vi er langt fremme, når det gælder udnyttelsen af IT i sundhedsvæsenet«, siger Henning Bruun-Schmidt, der mener, at et sygehusvæsen skal tilfredsstille tre dimensioner. Det skal have en tilstrækkelig faglig kvalitet, det skal være økonomisk bærbart, og så skal det også matche de politiske ønsker, som i Viborg Amt i høj grad handler om lokalpolitiske hensyn.
»Det er ikke så mærkeligt, at borgerne i samtlige regioner ønsker at være sygehusdækket og at have fødesteder – det er der ikke noget forgjort ved. Så må man indrette et sygehusvæsen, som er attraktivt for både borgere og læger«, siger Henning Bruun-Schmidt.
Somatiske sygehuse i Viborg Amt
Viborg-Kjellerup Sygehus udgør én administrativ og ledelsesmæssig enhed, det samme er tilfældet for Sygehus Nord, Nykøbing/Thisted.
Skive Sygehus er ét sygehus med egen administration og ledelse.
Viborg: Intern medicin, gyn./obst., ortopædkirurgi, organkirurgi, kar/thoraxkirurgi, KAG-funktion, paraplegi (landsdelsfunktion), børn, neurologi, øre-næse-hals, intensiv, anæstesiologi.
Kjellerup: Intern medicin, ortopædkirurgi, organkirurgi, plastikkirurgi, dermatologi, anæstesiologi.
Skive: Intern medicin, lungemedicin og allergologi, ortopædkirurgi, organkirurgi, reumatologi, arbejds- og miljømedicin, fertilitetsklinik, OBS-pladser, anæstesiologi.
Nykøbing: Intern medicin, ortopædkirurgi, organkirurgi, gynækologi, anæstesiologi.
Thisted: Intern medicin, gyn./obst., ortopædkirurgi, organkirurgi, øjne, OBS-pladser, anæstesiologi.
Skadestuefunktionerne varetages af døgnbemandede skadestuer i hhv. Viborg, Skive og Thisted, mens der er en lægebemandet skadestue i Nykøbing i dagtimerne på hverdage.
Der er billeddiagnostiske afdelinger på alle fem sygehusenheder. Disse varetager hele området, herunder konventionel billeddiagnostik, MR- og CT-funktioner m.v. Afdelingerne er fuldt digitaliserede, elektronisk forbundet og har netværksforbindelser til sygehusene i Aalborg og Skejby.
Rekrutteringssituationen bestemmer
Amtssundhedsdirektøren tror ikke for indeværende på en yderligere centralisering.
»Der er for store afstande i amtet til ét sygehus, og befolkningen ønsker ikke den model. Desuden kan man diskutere, hvor et sådant sygehus skulle ligge. For midten af amtet kan defineres på to måder.
Geografisk eller befolkningsmæssigt. Det helt store flertal af borgerne bor jo rent faktisk i den sydøstlige del af amtet omkring Viborg.
Det ville være en grotesk situation at anbringe et hovedsygehus et andet sted, end der hvor folk bor«, siger Henning Bruun-Schmidt, der også minder om rekrutteringssituationen.
»En del af udviklingen er vi faktisk ikke herrer over på planlægningsbordet. Vi kan højst prøve at indrette os efter den. For realiteten er, at vi stadig kan trække læger til Viborg, fordi det ligger i en tålelig kørselsafstand fra Århus. Skive kan også gå, men det er smertegrænsen. Det er svært at rekruttere læger til den nordlige del af amtet, og p.t. står vi i den meget alvorlige situation, at man ikke kan sælge lægepraksiser nordpå. Det er ganske alvorligt, fordi almen praksis er hovedhjørnestenen i sundhedsvæsenet. Vi står også i den situation, at vi ikke kan få praktiserende speciallæger, så vi er nødt til at overveje at etablere blandt andet øjenklinikker i forbindelse med sygehusene. Et nyt fænomen i dansk sygehusvæsen. Vi skal forsøge at dække sygehusbehovet ind, samtidig med at vi i høj grad skal planlægge ud fra, hvilke læger vi kan få, og hvilke forhold de ønsker at arbejde under. Det er realiteten«.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
