|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(25):3514
|
|
TEMA: TIDEN EFTER YL
YNGRE LÆGER
Journalist Karen Brygmann
Fra den ene dag til den anden fik deres ord pludselig betydelig mere vægt, oplever nyudnævnte overlæger.
De bliver konstant mødt med forventning om at skære igennem diskussioner og tage beslutninger.
Usikkerhed lærer de at gemme for sig selv
Der gik ikke mange timer fra morgenmødet var overstået, til to chartekker landede på Inger Bak Andersens skrivebord. »Lægeligt godkendt« stod der på det ene, »Ikke godkendt« lød det på det andet chartek.
»På mødet diskuterede vi proceduren i forbindelse med blodprøvesvar, og jeg sagde, at jeg mener, det bør være en læge, der godkender og underskriver prøvesvaret. Pludselig lå de to chartekker på mit bord, og jeg blev mindet om, at der er en helt anden magt bag mine ord nu end tidligere.
Som afdelingslæge kunne jeg frit kaste en idé ud i en diskussion, men nu bliver den samme bemærkning tillagt en helt anden vægt. ,Sådan vil overlægen have det', hører mange det, man siger. Det skal man lige vænne sig til«, siger Inger Bak Andersen.
Inger Bak Andersen har blot et par uger på bagen som overlæge ved Amager Hospitals Intern Medicinsk Klinik, og både hun og Lise Møller, der 1. marts i år tiltrådte stillingen som klinikchef og overlæge ved Helsingør Sygehus gynækologisk-obstetrisk afdeling, er i fuld gang med at omstille sig til de nye krav og forventninger, de oplever følger med deres overlægetitler.
»I den første måned kimede min telefon i et væk fra dag ét. Om kontorer, der skulle fordeles, forskellige arbejdsgrupper, som havde spørgsmål, eller teknisk afdeling, der ville vide, hvor der skulle males. Skal jeg virkelig også mene noget om det, tænker man indimellem. Desuden lærte jeg hurtigt at sige, at det vil jeg lige tænke over og så vende tilbage med et svar«, fortæller Lise Møller.
»Det er endegyldigt slut med, at andre samler op for én. Som 1. reservelæge kan du sige, at du først vil konferere med overlægen, inden du tager beslutning. Nu er du selv den, der skal give svaret«, supplerer Peter Steen Hansen, der september 1999 tiltrådte som vikarierende overlæge ved hjertemedicinsk afdeling B ved Skejby Sygehus, pr. 1. juni er stillingen permanent.
Yngre læger uden indflydelse
Alle tre har ambitioner om at tegne og udvikle hvert deres faglige område, derfor var det et naturligt skridt at søge en overlægestilling, mener de.
»Som yngre læge kan du være nok så vellidt og respekteret, alligevel har du ingen indflydelse på, hvilken vej afdelingen skal gå. De hyppige skift gennem hele vores uddannelse betyder, at indflydelsen er knyttet til slutstillingerne«, bemærker Peter Steen Hansen.
For Lise Møller og Inger Bak Andersen handler ambitionerne i høj grad også om at påtage sig et større administrativt ansvar.
»Jeg havde allerede en række administrative opgaver som afdelingslæge, og det var jeg meget glad for. Men jeg savnede mulighed for blandt andet at ændre arbejdsgange og uddannelsesmuligheder i afdelingen. Det har jeg nu fået som overlæge med ansvar for endoskopiafsnit og daghospital på Amager«, forklarer Inger Bak Andersen.
Lise Møller var afdelingslæge i fem et halvt år, inden hun blev overlæge.
»Jeg oplevede til sidst, at jeg havde samme erfaring som mange af overlægerne på min afdeling. Derfor blev jeg træt af, at andre i kraft af en titel fik en medbestemmelse, jeg ikke selv havde. Nu får jeg muligheden for at prøve, om den ledende rolle er noget for mig«, forklarer hun.
Det er først og fremmest i forhold til lægekollegerne, at Peter Steen Hansen oplever, at han har en anden funktion.
»Nu kommer de yngre læger til mig for at få svaret. Tidligere kom de for at diskutere noget, inden de gik til en anden for at få svar. Jeg bestræber mig på at tage den faglige dialog, mens lægen står med det kliniske problem, og patienten er på afdelingen. Det har man krav på som uddannelsessøgende«, siger han.
Desuden oplever Peter Steen Hansen, at det har været en udfordring både for ham selv og hans to nærmeste overlægekolleger at skulle udvikle et ligeværdigt samarbejde.
»Mine to nærmeste samarbejdspartnere i det daglige kliniske arbejde har begge været på afdelingen i op mod ti år og har i høj grad været med til at udvikle afdelingens arbejde med hjerterytmeforstyrrelser som subspeciale i kardiologien. Så det stiller krav til både dem og mig, at jeg kommer ind som tredje person i diskussionerne, og vi har alle tre arbejdet med vores roller i forhold til hinanden«, forklarer Peter Steen Hansen, der også havde sidste del af sin 1. reservelægetid på den hjertemedicinske afdeling.
Overlægen klarer alt
Fra alle sider mødes overlægen med forventninger om klare svar og løsning af problemer, oplever Inger Bak Andersen og Lise Møller.
»Det gælder alle faggrupper og patienterne med. Mens den almindelige patient ikke kender forskel på eksempelvis reservelæge- og afdelingslægefunktionerne, forbinder de fleste noget trygt og velkendt med overlægetitlen.
I både film og ungpigebøgerne bliver der bragt orden i tingene, når overlægen træder ind på scenen – titlen giver status og en positiv autoritet«, mener Lise Møller.
Yngre Lægers formand, Erik Jylling, beskrev for nylig yngre lægers higen efter en overlægestilling i et interview i Dagens Medicin. Lidt polemisk, mener de tre, for ifølge dem handler det mere om at skaffe sig indflydelse end om at positionere sig i et hierarki.
»Jeg har ikke oplevet en higen efter overlægetitlen i sig selv, men muligheden for den indflydelse, der følger med en overlægestilling, tiltrak mig – muligheden for at ændre på ting, der ikke fungerer hensigtsmæssigt. Eksempelvis er det vigtigt for mig stadig at have klinikken og kontakten med patienterne. At være administrerende overlæge tror jeg ikke er mig«, fastslår Inger Bak Andersen.
Derimod nikker alle tre genkendende til Erik Jyllings beskrivelse af overlæger, der har udviklet sig til ronkedorer, ensomme gamle hanelefanter, som nyder deres magtposition. Dem har de alle mødt undervejs i karrieren.
»Det er som regel en han, der er fyldt 50. Ofte starter de en sætning med ,Da jeg var ung...' De findes på alle hospitaler«, mener Lise Møller.
Ronkedoren er ikke et forbillede for nogen af de tre. Og de har svært ved at forestille sig, at de overhovedet får lov at udvikle sig i den retning. Dertil er der i dag for mange krav om forandring til sygehusvæsenet.
»Ronkedorerne er på vej ud. For 30-40 år siden kunne systemet leve med deres egensindighed og magtglæde. Nu ser vi, at de bliver afskediget på grund af samarbejdsproblemer. Hos os stilles der i dag store krav til de 15 overlæger om at samarbejde i et kollektiv. Her er ganske enkelt ikke plads til en hanelefant«, siger Peter Steen Hansen.
Inger Bak Andersen
Tiltrådte 1. maj i år som overlæge ved Intern Medicinsk Klinik med ansvar for endoskopiafsnit og daghospitalet på Amager Hospital. Kom fra en stilling som afdelingslæge ved medicinsk afdeling F, Amtssygehuset i Gentofte, hvor hun havde været i halvandet år.
Lise Møller
Tiltrådte 1. marts i år som klinikchef og overlæge ved gynækologisk-obstetrisk afdeling på Helsingør Sygehus, som ved årsskiftet blev sammenlagt med den tilsvarende afdeling på Hillerød Sygehus til et center. Jobbet svarer på mange måder til en stilling som administrerende overlæge uden overordnet økonomisk ansvar. Hun kom fra en stilling som afdelingslæge på Hillerød Sygehus og havde været afdelingslæge i godt fem år.
Peter Steen Hansen
Tiltrådte 1. september 1999 som vikarierende overlæge ved hjertemedicinsk afdeling B ved Skejby Sygehus og bliver 1. juni i år fastansat. Han var tidligere 1. reservelæge samme sted og har gennemført den sidste del af sin uddannelse på afdelingen.
Usikkerhed viser man ikke
De evindelige krav om at tage stilling til stort og småt, lærer hurtigt én at skjule den usikkerhed, der opstår nu og da, fremhæver Lise Møller.
»Afdelingen er nødt til at vide, at man kan træffe afgørelser, derfor kan du ikke være vægelsindet i starten. Du kan sige, at du har brug for at tænke over det, før du giver et svar. Men usikkerheden må man som oftest gemme, til man kommer hjem«, fortæller hun.
Selv vil de tre overlæger gerne kendes for et højt fagligt niveau i patientbehandlingen, for gode evner til at formidle faget til eksempelvis yngre kolleger, for at skabe et godt samarbejde på deres afdeling og for at lægge vægt på uddannelse af alle faggrupper, fremhæver de blandt andet.
»Desuden må man selv være rollemodel for den ånd, man ønsker at skabe og eksempelvis selv skrive journal, hvis der er travlt i skadestuen«, siger Inger Bak Andersen.
Lise Møller håber, at hun vil bevare åbenheden og lysten til forandring, også når nogen om fem år foreslår at ændre på de ting, hun selv har indført.
»Man kan ikke udelukke, at andre ser os som ronkedorer om nogle år. Selv oplever jeg, at forandring hører med i mit liv, og måske har jeg søgt et andet job om fem år. Men samtidig kan jeg godt se, at jeg ikke længere har samme behov for forandring, som da jeg var 15 år«, siger Lise Møller.
Dette er første artikel i serien.
Næste artikel omhandler skift til praktiserende læge.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
