|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(26):3464
|
REDAKTIONELT
Den vaginale operationsmetode for fjernelse af livmoderen er ved at få en renæssance takket være den store interesse for minimalt invasive kirurgiske metoder (1). Hysterektomi er gynækologernes »store« operation, som på en effektiv måde hjælper mange kvinder med underlivsproblemer såsom blødning, smerte, store fibromer etc. Operationen kan udføres abdominalt, vaginalt eller laparoskopisk (2). Det er af stor betydning at afveje fordele og ulemper ved disse metoder både af hensyn til de opererede kvinder og af samfundsøkonomiske årsager. Set i et historisk perspektiv er den vaginale metode ældst og er allerede beskrevet i antikken, som behandling af prolaps. Metoden udvikledes fra slutningen af 1800-tallet, men gik senere noget i glemmebogen, da man fik bedre muligheder for at udføre laparotomi. I Norden har metoden endnu ikke haft større udbredelse, mens den bruges alment i det øvrige Europa og i USA (3). Det, som har begrænset anvendelsen af vaginal teknik ved hysterektomi, har sandsynligvis været traditionelle opfattelser af kontraindikationer og mangel på operativ træning. Skeptikeren mener ikke, at man kan fjerne uterus nedefra, hvis ikke kvinden har mere eller mindre prolaps, har født vaginalt, har en relativt lille uterus, ikke tidligere er laparotomeret, har fået foretaget kejsersnit osv. Disse »kontraindikationer« er imidlertid relative set i forhold til operatørens træning i at løse peroperative problemer. Operationen kan let udføres som en del af en prolapsplastik, medens det er en anden sag ved en forstørret uterus at foretage en vaginal hysterektomi på en kvinde, som ikke har født vaginalt. Man må derfor ved bedømmelse af operationsmaterialer tage hensyn til, om der var prolaps eller ej, hvor meget uterus vejer, andelen af nullipariteter samt evt. tidligere sectio. Fordelene med vaginal hysterektomi er, at man får et mindre operationstraume, bugvæggen er jo helt urørt uden et smertende ar. Således forkortes både tiden, der skal tilbringes på hospitalet, og selve rekonvalescenstiden (4). Disse fordele har man da også ved laparoskopisk teknik, men her er operationstiden længere og teknikken mere afhængig af avanceret og dyr teknologi (5). Udrustningen til brug for vaginal teknik er kun basale flergangsinstrumenter. Det er derfor meget glædeligt nu at se et dansk materiale om denne operation. Niels Kjærgaard et al konkluderer beskedent, at vi her har »et muligt behandlingsalternativ for visse patienter«. Opgørelsen er en retrospektiv analyse af fire års vaginale hysterektomier på Frederikshavn-Skagen Sygehus, i alt 207 kvinder, og omfatter resultaterne fra introduktionsperioden. Man har haft en noget forsigtig indikationsstilling, hvilket er klogt i en indledningsfase. Komplikationsmønstret er ikke foruroligende, da behandlingskrævende febrilia ikke helt kan undgås på trods af antibiotikaprofylakse. Kun to ukomplicerede blærelæsioner må siges at være et meget godt resultat i en indledningsfase. Ligeledes er forekomsten af reoperation og konversion til abdominal operation helt på linie med, hvad der rapporteres om i litteraturen. Indlæggelsestiden var kort, selv om man ventede, til der havde været tarmfunktion. Man har yderligere, traditionsbundet valgt at anbefale en relativt lang sygemeldingsperiode, noget som påvirker patienternes forventning. Det er imponerende, at man i undersøgelsesperioden har øget andelen af vaginale operationer fra 47% til 80%. Det er vigtigt at arbejde for en øget anvendelse af vaginal operationsteknik ved hysterektomi. Der udføres årligt ca. 6.000 hysterektomier i Danmark. En del af disse er ikke egnede til vaginal operation, men mindst halvdelen er sikkert mulige kandidater. Hvis man sparer en dag på sygehuset og en uges rekonvalescens for 3.000 kvinder per år, er det ikke ligegyldigt. For at øge andelen af vaginale hysterektomier må flere gynækologer uddannes i den operative teknik. Der vil sandsynligvis i fremtiden være en positiv holdning til at fjerne uterus vaginalt. Operationsresultaterne bør overvåges med registrering af enkle parametre som i den aktuelle undersøgelse, men bedst sker dette inden for prospektive, kontrollerede studier. Som specialister i gynækologi skal vi holde denne teknik i hævd, så den ikke betragtes som noget eksklusivt, men som et førstehåndsvalg ved fjernelse af uterus.
CHRISTIAN OTTOSEN
Litteratur
1. Querleu D, Cosson M, Parmentier D, Debodinance P. The impact of laparoscopic surgery on vaginal hysterectomy. Gynaecol Endosc 1993; 2: 89-91.
2. Carlson KJ, Nichols DH, Schiff I. Indications for hysterectomy. N Engl J Med 1993; 328: 856-60.
3. Ottosen C. Våga vaginalt! Vaginal hysterektomi att föredra om specifik indikation för abdominell hysterektomi saknas. Läkartidningen 1997; 94: 2183-6.
4. Ottosen C, Lingman G, Ottosen L. Three methods for hysterectomy: a randomised, prospective study of short term outcome. Br J Obstet Gynaecol 2000; 107: 1380-5. 5. Garry R. Towards evidence-based hysterectomy. Gynaecol Endosc 1998; 7: 225-33.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
