|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(26):3492
|
|
REPORTAGE OG BAGGRUND
Journalist Dorte Jungersen, Dj@dadl.dk
Politikerne mener, at der foretages for mange unødige fosterreduktioner og foreslår derfor – i lighed med et flertal i Det Etiske Råd – at læger ved IVF-behandling kun må lægge et befrugtet æg op i kvinden medmindre forældrene på forhånd tilkendegiver, at de er villige til at tage imod to eller flere børn.
Men reduktionerne er så få, at de ikke udgør noget problem, mener fertilitetslæger.
Hvis Folketinget i den nye folketingssamling beslutter at læger fremover kun må lægge ét æg op i kvinden ved IVF-behandling, reduceres chancerne for at barnløse kan blive gravide.
Forslaget indebærer, at der som hovedregel ikke må lægges mere end ét befrugtet æg op i kvindens livmoder, hvis et par på forhånd afviser at blive forældre til mere end ét barn.
»Det kan godt være, at man løser et problem ved kun at lægge ét æg op i kvinden, men man skaber et nyt, idet kvindens mulighed for at blive gravid herved mindskes«, siger Hanne Mollerup, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg.
Ifølge Jan Blaabjerg, Fertilitetsklinikken IVF i Ballerup, halveres kvindens chance for at blive gravid, såfremt Folketinget beslutter, at der kun må lægges ét æg op.
»Vi har nogle uskrevne løfter til amtet om at kunne gøre syv-otte ud at ti barnløse par gravide.
Skal vi fortsat kunne leve op til denne succesratio, må vi give dobbelt så mange behandlinger og det vil dermed blive dobbelt så dyrt.
Dette problem er ikke så stort, som nogen vil gøre det til.
De reduktioner der foretages er ganske få. Jeg har via mit arbejde dels på Herlev, dels her på klinikken kendskab til knap ti procent af de cykli der foretages – og vi har lavet to henvisninger til fosterreduktioner på to år«, siger Jan Blaabjerg.
Også leder af Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus, Jakob Ingerslev, mener at politikerne problematiserer noget, der ikke er et reelt problem. Bl.a. bekymringen for at der foretages reduktion fra to til et foster.
»Hvorfor er det legalt at afbryde en normal graviditet, men angribeligt at foretage fosterreduktion i de tilfælde, hvor der er tvillinger? Der er i princippet ikke forskel – man slår et liv ihjel.
For mig at se er der ikke en moralsk forskel, medmindre muligheden for fosterreduktion misbruges«, siger Jakob Ingerslev, der støttes i sit synspunkt af Hanne Mollerup.
Kvindens suveræne valg
Følgende eksempel fra Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus er således ikke misbrug efter Jakob Ingerslev opfattelse:
»Vi har her på stedet været udsat for en patient, der havde bestilt tid til en provokeret abort med en tvillinggraviditet. Kvinden mente ikke, at hun kunne klare to børn på grund af mandens arbejde, der indebar, at han var væk fra hjemmet det meste af tiden.
Ved at lave fosterreduktion på den ene reddede jeg den anden, og det har jeg det ikke dårligt med.
– Men der forelå ikke en medicinsk indikation?
»Nej, det gjorde der ikke. Jeg kan ikke se, hvorfor der skal gives særskilte begrundelser og gælde en særskilt moral for fosterreduktion, når man i øvrigt kan vælge spontan abort inden 12. uge. Vi har her i landet den grundholdning, at det er kvindens eget valg, om hun vil have abort frem til 12. uge«, siger Jakob Ingerslev og fortsætter:
»Det, jeg i stedet synes, man skal undgå, er, at fertilitetsbranchen ikke presser graviditetschancerne op ved unødigt at lægge flere æg tilbage end vi kan leve med i dette land eller give insemination i tilfælde, hvor der er udviklet mere end to-tre follikler.
I USA presser man succesraterne op ved at lægge mange æg op i kvinden og så foretager man fosterreduktioner som en slags reparation bagefter. Det er kritisabelt. Ganske vist findes den slags ikke i Danmark, men der er selvfølgelig nogle nuancer.
Fx kan man jo overveje, om det er rigtigt, at der fødes cirka 700 ekstra tvillingepar om året, hvilket svarer til en tvillingforekomst på 25 procent som følge af IVF-behandlingen. Det belaster neonatalafdelingerne såvel som de obstetriske afdelinger som følge af øget komplikationsfrekvens«, lyder det fra Jakob Ingerslev.
Ifølge Jan Blaabjerg kan man på klinikken i Ballerup »aldrig finde på at foretage fosterreduktion ved tvillinggraviditeter«.
»Og jeg kan heller ikke forestille mig at det gøres, idet der ikke er nogen nævneværdige farer. De forældre bliver lykkelige, også selv om de har tvillinger i forvejen«, siger Jan Blaabjerg, der mener, at der er mange mytedannelser forbundet med diskussionen om fosterreduktion.
Således påpeger han, at der altid foreligger medicinsk indikation, når der sker bortreduktion af et foster ved trillinggraviditet.
»De fødes ofte i 31. uge, ligger i kuvøse i lang tid og får en række følgesygdomme. Det var skrækkeligt, da det blev klarlagt, hvordan det egentlig stod til med trillingerne«.
Fosterets tarv
For Mette Hartlev, næstformand i Det Etiske Råd, er abort begrun-det i hensynet til kvinden – at hun ufrivilligt bliver gravid og ikke på et tidspunkt i sit liv magter at få et barn.
»Fosterreduktion uden medicinsk indikation er ikke begrundet i et etisk rationale og den frasortering er problematisk. Den er ikke begrundet i vitale hensyn til hverken moder eller fosteret, der risikerer at blive født med et handicap.
Vi skylder derfor fosteret den respekt, at vi ikke frasorterer det uden en tilstrækkelig vægtig grund – den er ikke til stede her.
»Men det pikerer selvfølgelig mange, at kvinden i disse situationer kan vælge at få foretaget en fuldstændig abort, hvilket da også kan virke mærkværdigt – men det er jo et fåtal det handler om.
Kvindens selvbestemmelsesret gælder imidlertid ikke ubetinget. I det øjeblik vi siger, at der ikke skal være specifikke begrundelser, så glider vi derud hvor vi trivialiserer det spirende liv.
Det er kvindens selvbestemmelsesret der skal afvejes i forhold til respekten for fosteret – og i dette tilfælde falder det ud til fordel for fosteret.
Jeg er ikke i tvivl om, at det er en belastning at få tvillinger – fx når man er under uddannelse – men så må man fra samfundets side kompensere for den belastning ved at give støtte til ung pige i huset, rengøring osv.«, siger Mette Hartlev.
For hende gælder de samme argumenter ved spørgsmålet om reduktion af trillingfostre: »Men her er det mere ,enkelt', fordi der altid foreligger en medicinsk indikation«.
MTV-projekt
På fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus vil man iværksætte et MTV-projekt for at afdække, hvad det vil betyde for graviditetschancerne hvis man i stedet for to, kun lægger et æg op. Man medinddrager det økonomiske aspekt, herunder hvad tvillinggraviditet – forårsaget af IVF-behandling – koster i form af obstetrisk og neonatal service samt sygefravær fra arbejdspladsen.
»Derudover skal vi selvfølge-lig også medinddrage hvad patienterne selv ønsker sig.
Nogle vil formentlig have den holdning, at fordi behandlingerne er ubehagelige, vil de hellere have to børn på en gang end at skulle igennem en hel ny serie behandlinger til barn nummer to.
Det offentlige giver kun tilskud til ét barn – derfor er det fra et patientsynspunkt nok ret optimalt for de fleste at få to børn på én gang«, vurderer Jakob Ingerslev.
Æg og fostre
Ifølge dansk lovgivning må der maksimalt lægges to æg op i kvinden eller tre frosne optøede æg (pga. den væsentligt lavere befrugtningschance).
I dag lægges der hyppigst to æg op, men – hvis kvinden er oppe i årene og hidtidige behandlinger ikke er resulteret i graviditet – kan man godt med loven i hånd lægge tre æg op – i USA op til ti æg.
På basis af IVF-registrets oplysninger for perioden 1994-1999 har Sundhedsstyrelsen undersøgt udviklingen i antal oplagte æg, udregnet som et gennemsnit for alle kvinder og alle klinikker. Gennemsnittet falder i den pågældende periode fra 2,4 til 2,0 æg per kvinde.
Siden 1997 har læger skullet indberette antallet af fosterreduktioner til Sundhedsstyrelsen. Det totale indberettede antal var for året 1998: 22 – heraf tre efter 12. uge; for året 1999: 25 – heraf otte efter 12. uge og for året 2000: 19 – heraf tre efter 12. uge.
Det årlige antal fosterreduktioner i størrelsesordenen 20-25 skal ses i forhold til et samlet antal behandlinger (alle former for IVF-behandling og ægstimulation) på omkring 10.000-12.000 og et skønnet samlet antal fødsler på omkring 2.200 som følge af behandlingerne.
Sammenlagt har styrelsen fra 1998-2000 kendskab til tre tilfælde, hvor der er sket fosterreduktion af et tvillingefoster uden at der forelå medicinsk indikation herfor.
Der udføres årligt cirka 16.000 »almindelige« aborter.
Uden lovhjemmel
Da Folketinget onsdag før pinse behandlede et lovforslag, der har til hensigt at foretage fosterreduktion på sunde fostre, blev beslutningsforslaget henvist til fornyet behandling i Sundhedsudvalget – politikerne fandt, at de manglede informationer for at kunne tage stilling.
Politikerne fra Venstre, De Konservative, Socialistisk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti, Dansk Folkeparti – samt løsgængerne Frank Dahlgaard og Ole Donner – vil have sat en stopper for, at der i forbindelse med flerfold graviditet foretages fosterreduktion uden nogen form for lovhjemmel.
Fosterreduktioner er ikke omfattet af abortloven. En embedsmandsgruppe under Sundheds- og Justitsministeriet undersøger i øjeblikket, hvorvidt og i hvilket omfang fosterreduktion kan reguleres inden for Abortlovens rammer.
Ud fra et sundhedsfagligt synspunkt er fosterreduktion et abortindgreb, som er mere begrænset end »almindelig« provokeret abort, hvor alle fostre aborteres. Og eftersom der er adgang til fri abort inden udgangen af 12. uge, blev der i en årrække – inden fosterreduktioner var blevet en del af politikernes interessefelt – foretaget reduktioner inden for denne tidsfrist i formodning om, at dette mere begrænsede indgreb var lovmæssigt i orden. Fosterreduktion blev altså anmeldt og registreret som abort.
Selv om den vigtigste indikation for anvendelse af fosterreduktion er flerfold graviditet med mere end to fostre – som er forbundet med øget risiko – anvendes indgrebet også efter udgangen af 12. uge. Det sker, hvis der ved fosterdiagnostik er konstateret alvorlig arvelig sygdom, som fx Down-syndrom, Turner-syndrom, udposning af hjernen samt manglende kranium.
Men politikerne er blevet fortørnede over, at formand for Flerlingeforeningen Freja til flere medier har udtalt, at så godt som alle trillinggravide gennem de senere år er blevet tilbudt fosterreduktion alene på social indikation. Det er faldet flere af forslagsstillerne for brystet, at der er forældre, som har trodset lægernes opfordring og derpå født sunde og raske børn.
Det støder politikernes etiske grænse, at der foretages fosterreduktioner som følge af det der er beskrevet som en »for effektiv barnløshedsbehandling«, og beslutningsforslaget ligger således i tråd med anbefalingen fra Det Etiske Råd sidste år om ved lov at forbyde at reducere en tvillinggraviditet, hvor der ikke foreligger medicinsk indikation.
Ifølge Venstres sundhedspolitiske ordfører Ester Larsen, har regeringen i denne sag »udvist en ligegyldighed og en passivitet som nærmest er rystende«.
Sundhedsstyrelsen har i et notat fra maj måned i år konkluderet, at der ikke er grund til at ændre på nugældende praksis. I notatet slås det fast, at fosterreduktion skal afværge eller mindske en risiko for alle fostrene, eller for kvinden. Og at i de tilfælde, hvor en kvinde på forhånd tilkendegiver, at muligheden af tvillingesvangerskab ikke er acceptabel for hende, bør der ikke tilbydes behandling »hvor risikoen herfor er øget væsentligt«.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
