|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(26):3459
|
LEDER
Forudsætningen for at arbejdspladserne – og ikke mindst arbejdspladserne i det offentlige – i dag kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft er, at arbejdsgiveren har et mindstemål af respekt for de ansatte. I modsat fald vil nye og gamle medarbejdere søge andre steder hen. Derfor er det yderst beklageligt, ja nærmest trist, at den øverste repræsentant for sundhedssektorens arbejdsgiverorganisation, direktøren for Amtsrådsforeningen, i forløbne uge leverede en respektløs og nedladende svada til sundhedssektorens ansatte. En svada som forhåbentligt ikke har dækning i den politiske ledelse.
Amtsrådsforeningens direktør er citeret for udtalelser om, at »det efterhånden er blevet et almindeligt traume, at man bliver udbrændt, hvis man bestiller noget. Hvis vi hele tiden bekræfter hinanden i, at ih hvor har vi travlt, og ih hvor er vi udbrændte – ja så kommer vi til at føle os udbrændte. Der bliver i realiteten tale om et kollektivt selvsving«.
Baggrunden var resultatet af Arbejdsmiljøinstituttets såkaldte PUMA-undersøgelse om udbrændthed. Den viste, at personalet på landets sygehuse har et markant dårligere psykisk arbejdsmiljø end gennemsnittet af andre danskere, og at det især er grupper som jordemødre, sygeplejersker og reservelæger, der har problemer. Det fremgik, at en tredjedel af de adspurgte yngre læger har fortrudt, at de blev læger. Undersøgelsen beskrev en lang række af de faktorer, der ligger bag resultatet.
Hvis PUMA-undersøgelsen havde været en enlig svale, og alt andet foreliggende materiale viste, at de ansatte i sundhedssektoren stortrivedes, ville der måske være belæg for at nedgøre resultaterne. Men der er tale om endnu en videnskabelig undersøgelse, der beskriver og bekræfter et meget tungt problem. Det er blot et halvt år siden, at Arbejdstilsynet afsluttede en landsdækkende stikprøveundersøgelse på landets sygehuse med et resultat, der fik Tilsynet til at tænde en meget stor rød lampe. Den viste, at de undersøgte sygehuse var så gennemsyrede af stress, jag, overbelægning og underbemanding, at det udgjorde en risiko for såvel personalet som patienterne.
Lægeforeningen afsluttede for halvandet år siden sin egen arbejdsvilkårsundersøgelse, der også afdækkede meget alvorlige problemer. Der er i alle tre tilfælde anvendt metoder og spørgsmål, der også har været anvendt i anden sammenhæng i såvel det private som det offentlige. Inden for sundhedssektoren har de tegnet et entydigt billede af meget store problemer, og de er blevet suppleret af en lang række mindre undersøgelser og individuelle udsagn. En del af problemerne er det logiske resultat af, at det er en sektor under meget pres og med for få medarbejdere. Fx er det vel ikke så underligt, at en konstateret lægemangel på omkring 700 er mærkbar for resten, og det er udtryk for en uhørt arrogance at kalde en kortlægning af problemer, der burde optage sygehusejerne intenst, for selvsving.
Hvis en leder af en privat arbejdsgiverorganisation havde luftet tilsvarende synspunkter, havde det udløst et ramaskrig. Det gjorde det også blandt de repræsentanter for sundhedssektoren, der kom til orde i medierne. Lægeforeningen giver sig ikke af med ramaskrig, men det bliver meget svært at gennemføre det store kvalitetsspring for den danske sundhedssektor, hvis den seneste udmelding fra Amtsrådsforeningen er repræsentativ for sygehusejerne. Det vil gøre det meget svært at tiltrække unge til sundhedssektoren, og det vil gøde jordbunden for flugten til andre fag eller til et privat, forsikringsfinansieret system. Der lever man af medarbejdere, der er engagerede og motiverede, fordi man viser dem respekt.
Jesper Poulsen
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
