Brist i det danske sundhedssystem ved behandling af flerkulturelle patienter

KOMMENTAR

Wael el Youssef

Som læge kommer jeg fra en af de såkaldt fremmede kulturer og har i ti år haft kontakt med multikulturelle patienter i Danmark, bl.a. gennem undervisning på flerkulturelt kvindecenter i Nykøbing F. og Dansk Røde Kors.
Hver dag ser jeg eksempler på konflikter og problemer, der skyldes brist i kommunikationen og forståelsen mellem flerkulturelle patienter og sundhedspersonalet.
Årsagen til disse konflikter skyldes dels personalets manglende kendskab til andre kulturer, dels udenlandske patienters uvidenhed om det danske sundhedsvæsen og dansk kultur. Desværre bliver resultatet ofte at udenlandske patienter, i stedet for at få den nødvendige lægelige behandling, dybt skuffede og frustrerede går hjem med følelsen af at være andenklasses mennesker, mens sundhedspersonalet på deres side føler at de har spildt tid og resurser.
Medicinske, sociale og kulturelle dimensioner hænger sammen. I nutidens Danmark, hvor der findes mange forskellige minoriteter, er det meget vigtigt at sundhedspersonalet kender til disses kulturer og traditioner, så det sikres at patienter får den optimale behandling.
For at forebygge spild af resurser i sundhedsvæsnet vil jeg med baggrund i nedenstående fire eksempler belyse årsagen til de oftest opståede misforståelser mellem personale og patienter:

1. Patient eller familie ønsker ikke en mandlig læge
Den muslimske tro forbyder ikke at en kvindelig patient undersøges af en mandlig læge ­ der findes intet om dette i Koranen eller Sonna (muslimsk lære).
Når en afrikansk eller asiatisk kvinde kun ønsker at blive gynækologisk behandlet af en kvindelig læge, skyldes det ikke mandens modvilje, det er heller ikke et spørgsmål om lægens moral og etik. I deres kultur er det tabu at tale om sex, privat og offentligt. For ikke at krænke kvinden under en gynækologisk undersøgelse bør man huske følgende:
– Bede hende lægge tøjet i et andet rum eller bag et forhæng.
– Læg et klæde over nedre abdomen under undersøgelsen.
– Brug ikke et sprog, der virker kommanderende.
Generelt findes der fem grupper patienter, der ønsker kvindelige læger.
a. Kvinder, der fejlagtigt tror, at deres religion forbyder dem at blive undersøgt af en mandlig læge.
b. Kvinder der er generte pga. deres kulturelle baggrund.
c. Kvinder der er blevet mishandlet af mænd.
d. Kvinder der har været udsat for smertelige gynækologiske undersøgelser af mandlig læge.
e. Både kvinden og manden ønsker kvindelig læge, da ingen anden mand må berøre hende

2. Dårligt/forkert sprog = dårlig/forkert behandling?
Sproget er et kommunikationsmiddel. Mange ældre indvandrere har en meget beskeden uddannelse, andre har kun boet i Danmark i en kort periode, og det kan ikke forventes at de taler eller forstår dansk. Nogle læger ønsker kun at undersøge en patient hvis der er en tolk til stede. Enkelte forlanger endda en tolk med speciale i medicinsk oversættelse. Jeg foretrækker at lade patienten selv fortælle om sin sygdom uden brug af tolk, da det trods sproglige barrierer er muligt at kommunikere med hinanden, således at en rigtig diagnose kan stilles.
Dårligt sprog er ikke undskyldning for dårlig/forkert behandling.

3. Circumcision – er det profylaktisk procedure eller mishandling af børn?
Det er vigtigt at skelne mellem omskæring af drenge og piger.
Omskæring af piger er ulovlig og betragtes af WHO som mishandling af pigebørn. I samfund, hvor det forekommer er det ikke et religiøst påbud, men en kulturel skik, der går længere tilbage end både den islamiske og kristne tro. Det er derfor nødvendigt at der ydes en massiv indsats for at få stoppet denne tradition.
Omskæring af drenge er ikke ulovlig. Alle muslimer og jøder ønsker at få omskåret deres drengebørn umiddelbart efter fødslen og retter derfor henvendelse til personalet for at oplyst, hvornår dette kan gøres, da de mener at børnene får færre problemer, jo tidligere indgrebet bliver foretaget. Hvis personalet giver udtryk for en anden holdning, kan det medføre utryghed hos forældrene og skabe konflikter.
Tidligere er indgrebet blevet udført på gyn./obst. afdelinger under lokalbedøvelse, nu udføres det kun på privatklinikker.
Der er påvist flere profylaktiske fordele ved omskæring af drenge:
a. Nedsættelse af forekomsten af seksuelt overførte sygdomme (Chlamydia, gonorrhea, syfilis).
b. Mere end 40 undersøgelser har påvist at omskæring beskytter mod hiv. Hiv-frekvens er 2-8 gange mindre end hos ikke omskårne. Årsagen er at forhudens inderside indeholder Langerhans' celler som er receptorer for penetration af hiv, og at glans-penis keratiniseret stratified squamous epithel virker som barriere mod hiv (se 2).
c. Forhuden fra nyfødte, omskårne drengebørn bruges med gode resultater til behandling af diabetisk resistent ulcus (Apligraf) ­ Biologiske transplantater (se 3).

3. Ism Alla/Guds navn
For at undgå at der kastes misundelige øjne på barnet, er det vigtigt at sige »Ism Alla«, før man begynder at rose og beundre et nyfødt muslimsk barn.
Muslimer mener ligesom danskere at råmælken er sund og indeholder antistoffer, som er godt for barnet. Nogle muslimer har ikke været vidende om dette, og personalet på barselsgangen bør så forklare dem at råmælken er sund. Det er intet i orientalsk kultur eller muslimsk tro om at råmælken anses for at være uren og dårlig, og at kvinderne af den grund ikke vil lægge de nyfødte til brystet, før mælken er løbet rigtigt til.
Der er mange andre interessante emner, fx cancer, terminale patienter, psykiske sygdomme, hvor de forskellige folkegrupper, der bor i Danmark har forskellige holdninger, afhænger af deres traditioner og kulturer.
Jeg håber at artiklen vil åbne en kommunikationsdialog, for bedre udredning og behandling for flerkulturelle patienter på den ene side, og vil spare på sygehusenes resurser på den anden side.

Forf.s adresse: Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Centralsygehuset i Nykøbing F.



Litteratur
1. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse af omskæring af piger.
2. Szabo R, Short R. How does male circumcision protect against HIV infection. BMJ 2000; 320: 1592-4.
3. Legemidler og samfunn 2/2000.