|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(23):3285
|
– et af vores vigtigste politiske instrumenter
Yngre læger
 Klaus Matthiesen
Erik Jylling, FAYL formand: ... opfordre alle, der endnu ikke har besvaret enqueten, om at bruge de 20 minutter, det tager at besvare.
På nuværende tidspunkt har lidt mere end 60 pct. af medlemmerne besvaret enqueten, hvilket er bedre end i 1999. Men det er stadig ekstremt vigtigt, at vi får en høj svarprocent – gerne over 80 pct., for at enqueten får den fornødne vægt og validitet. Uddannelsesenqueten er et af vores vigtigste politiske instrumenter, og den har hidtil været den mest pålidelige kilde til information om uddannelsessituationen i Danmark. FAYL har haft stor nytte af enqueten gennem årene, det gælder ikke mindst, når dimensioneringen af den lægelige videreuddannelse er til forhandling med sundhedsmyndighederne.
Uddannelse og overenskomst » ... er for yngre læger to sider af samme sag«, siger Erik Jylling, der også understreger, at uddannelses-enqueten faktisk også kan forventes brugt i de fore-stående overenskomstforhandlinger. »Vores tillægsstruktur er i høj grad bygget op omkring gennemførelsen af speciallægeuddannelsen, hvorfor enqueten også her kan bidrage med en uvurderlig viden til gavn for yngre læger«, pointerer Erik Jylling, der slet ikke synes, at han i tilstrækkeligt omfang kan betone vigtigheden af, at enqueten besvares. »Men hovedformålet er naturligvis at bruge enqueten uddannelsespolitisk, så vi over for Sundhedsstyrelsen, Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og andre aktører på uddannelsesområdet kan dokumentere behovet for uddannelsesstillinger«, fastslår Erik Jylling.
Send svaret i dag »Ved at udfylde enqueten bidrager du til, at FAYL har de bedste muligheder for at varetage dine og dine kollegers interesse på det uddannelsespolitiske område. Så jeg skal indtrængende opfordre alle, der endnu ikke har besvaret enqueten, om at bruge de 20 minutter, det tager at besvare spørgeskemaet«, slutter Erik Jylling. En stor tak til alle dem, som allerede nu har taget sig tid til at besvare enqueten. Men hjælp os til at få de sidste svar ind, så hvis I har en kollega på afdelingen, der endnu ikke har besvaret enqueten, så mind ham lige om det, ikk'!!
Klaus Matthiesen er cand.polit. og konsulent i FAYL's sekretariat
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet. Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde. Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|