|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(23):3286
|
Yngre læger
Journalist Klaus Larsen
Man kan godt overleve som læge uden at tage imod tilbudet om »overlevelseskursus« lige efter kandidateksamen.
Det gør 20 procent af hver årgang.
Men så må en del af dem finde sig i risikoen for at snyde sig selv i løn, klumpe sig sammen i alt for trange »lægeboliger« og leve med usikkerhed om, hvorvidt de nu er ordentligt forsikrede.
Og de går også glip af den sidste sammenkomst med studieholdet, inden alle definitivt rejser hver til sit
Hvor skal man melde sig ind, når man er blevet læge? Hvad skal man have i løn, og hvordan regner man egentlig lønnen ud? Har man krav på en ordentlig lægebolig – eller skal man sige ja og tak til husly i det vagtværelse eller den toværelsers lejlighed, sygehuset anviser? Det er en jungle derude, efter sidste semester på medicinstudiet, eksamen og lægeløfte. »Man kan godt overleve«, siger Christian Lodberg Hvas, der blev kandidat i januar 2000. »Men det går bedre, hvis man har været på overlevelseskursus«. Christian Lodberg Hvas er med i FAYL's arbejdsgruppe GYL (Gruppen af Yngste Læger ), som arrangerer de omtalte overlevelseskurser. Som nybagt kandidat deltog han selv på et af dem og har siden undervist på adskillige. Og kurserne foregår naturligvis ikke med hovedet smurt ind i camouflagefarver og på en diæt af rødder og skovsnegle. Man sidder på bekvemme stole i moderne undervisningslokaler, får gratis frokost og kan gå på værtshus med årgangskammeraterne om aftenen. For sidste gang, inden man forlader universitetsbyen.
Sidste møde før karrieren
De fleste yngre læger har været på overlevelseskursus med GYL. Eller rettere: ca. 80 procent af hver årgang møder op, når GYL inviterer de nye kandidater til FAYL-kurset, der også er en social begivenhed. Kurserne holdes i de tre universitetsbyer Århus, Odense og København hvert halve år, svarende til hvert eksamenshold. »Alle, der bliver færdige, får brev i god tid med tilbudet om at deltage i kurserne, der ligger umiddelbart efter aflæggelsen af lægeløftet og kandidatfesten i Lægekredsforeningen« siger Christian Lodberg Hvas. Derved når man også at fange de fleste, før de forlader universitetsbyen for at begynde på turnus. »Kurserne har både et socialt og et fagligt element«, siger Christian Lodberg Hvas. »For det er også sidste gang, eksamensholdet ser hinanden, inden de flytter og spredes for alle vinde«. Derfor giver FAYL også frokost – og kaffe både før og efter kursusdagen. Hvad deltagerne så laver resten af dagen og aftenen, sker dog for egen regning og risiko. Selve kursusdagen er dog meget faglig, garanterer Christian Lodberg Hvas. »Et af de meget hyppige spørgsmål er: Hvad skal man melde sig ind i? Man skal jo melde sig ind tre steder: I en lægekredsforening, der hvor man bor, i FAYL og i Den Almindelige Danske Lægeforening. Det er der mange spørgsmål om: Hvorfor skal man betale tre kontingenter? Og oven i det, kontingent til Akademikernes Arbejdsløshedskasse? Der er egentlig stor forståelse af, at man skal melde sig ind i de lægelige organisationer. Blot nogen forvirring om, hvorfor det netop er sådan, og hvorfor kontingentet er forskelligt, alt efter hvor i landet, man bor«. Kurset er således en introduktion til organisationerne og deres ikke altid helt letforståelige struktur.
Man kan da overleve...
Christian Lodberg Hvas ved ikke, hvem de 20 procent er, som ikke tager imod tilbudet om at komme på »overlevelseskursus«. Men de, han har mødt, har typisk ment, at informationerne på kurset jo er frit tilgængelige, hvis man bare gider opsøge dem. »Vi har samlet informationerne, og min erfaring er, at mange aldrig ville få informationerne, hvis de selv skulle lede efter dem«. Så man kan godt overleve uden at have deltaget på kurset? »Ja, det kan man. Men nogle af de ting, man får med fra et overlevelseskursus er fx: Hvordan sikrer jeg, at jeg får det rigtige i løn, og hvordan sørger jeg for at blive rigtigt forsikret? Der er mange, der ikke får det rigtige i løn, og som ikke er rigtigt forsikrede. Men de overlever jo«. Christian Lodberg Hvas peger også på, at enhver læge statistisk set render ind i en klagesag hvert 7. arbejdsår. Og naturligvis kan man overleve, uden at man har brugt noget af en eftermiddag på at høre om, hvordan man forholder sig i dén situation. »Men alt andet lige vil man nok overleve bedre og mere bekvemt, hvis man har fået noget materiale om det og ved, hvem man skal ringe til«.
Du kan bo i vagtværelset
Et andet hit på overlevelseskurset er lægeboliger: »Vi ved, at mange bor overenskomststridigt. På kurserne gennemgår vi kort reglerne for lægeboliger, som kan være et problem, man hurtigt står overfor efter sin kandidateksamen. Når man fx skal flytte til Tønder og får tilbudt en »lægebolig« i form af en toværelsers lejlighed. Det må og skal man ikke acceptere. Men mange ved det ikke og tager det, som bliver tilbudt« fortæller Christian Lodberg Hvas, som kender et eksempel på en turnuslæge, der tog til takke med et vagtværelse som bolig. For når man kommer fra et kollegieværelse, og i øvrigt er vant til at tage FaDL-vagter, er man vant til de usle vilkår, forklarer Christian Lodberg Hvas: »Så tænker man, nå, ja. Jeg tager jo hjem til Århus hver weekend og skal bare arbejde her. Mange ved ikke, at de bare kan sige nej til den slags, og at sygehuset – bortset fra dem i hovedstaden – skal skaffe en billig lægebolig på mindst tre værelser«. »Vi er jo så tolerante og forvænte. Vi tror, at alt er så gennemorganiseret og reguleret, og at tingene nok er, som de skal være – der er styr på det. Men så graver man lidt, og der dukker de mest absurde sager op. Derfor er det tit nødvendigt at vide, hvad man ikke bare skal tage for gode varer«. Og boligerne findes, tilføjer Christian Hvas. Problemet er, at mange sygehuse har disponeret over dem til andre personalegrupper, der naturligvis gerne tager imod tilbudet om en femværelsers lejlighed til typisk 3.500 kroner om måneden eller et parcelhus til 2.500 kroner. Sygehusene må ikke nedsætte det antal »rigtige« – og billige – lægeboliger, som fandtes i 1981. Omvendt er sygehusene heller ikke forpligtet til at skaffe flere. For den anden type boliger, som er til markedsleje, er der ingen krav til størrelsen. Dog »bør der tages størst muligt hensyn til lægens familiemæssige behov og ønsker«, som det står i overenskomsten. »Det skal man vide. Sygehuset kan være i bekneb for billige boliger, men må tilbyde noget til markedsprisen. Men det kan aldrig blive et vagtværelse«.
Halløj på lønkontoret
Og det er ikke kun boligforholdene, der kan være en jungle. Også et lønningskontor kan have mindre styr på tingene, end en godtroende velfærdsdansker med blind systemtillid forestiller sig: »70 pct. af FAYL's medlemmer har oplevet fejl i lønsedlerne. Og sjovt nok får de fleste af dem for lidt. Derfor handler kurset også om at læse en lønseddel: Får jeg det rigtige? Og hvad gør jeg, hvis det ikke er tilfældet?« Med den nye løn er lønsedlerne blevet endnu mere individuelle og om muligt endnu mere uoverskuelige med nye tillæg. Dermed er risikoen yderligere vokset for, at der er fejl på lønsedlen. Fejl, som sjældent er i lægens favør. »Mange tror – og egentlig med god ret – at lønkontorerne har godt styr på den slags. Men det er langtfra altid tilfældet«, siger Christian Lodberg Hvas, der også har hørt mange beklage sig over, at lønkontoret opfører sig, som om pengene var deres egne – så modvillige er de til at give slip på dem. »Derfor er det nødvendigt, at man selv er i stand til ikke bare at tjekke, at tillæggene er med, men også, at de er beregnet korrekt«, siger Christian Lodberg Hvas. »Det er, sammen med bolig og forsikring noget af det, vi får allerflest spørgsmål om på kurserne«.
Kontrolgruppe
Der er andet, der kan være nyttigt at vide: Hvordan er de særlige arbejdstidsregler for læger? Hvad dækker Akademikernes a-kasse? Hvordan ser det ud mht. barsel og dagpenge? Hvor længe må man blive på samme afdeling? Hvad gør jeg, hvis jeg får en klage, og hvordan kan Lægeforeningen hjælpe? Dertil kommer de valg, der skal træffes: Skal man vælge militærtjenesten eller tvinges af sted? Hvilken pensionsordning med tilhørende forsikringer bør jeg vælge? For ikke at tale om de snesevis af praktiske småting, man altid lige overså og tips om småting, man såmænd nok skulle finde ud af selv, men som det bare er hundrede gange lettere at vide på forhånd. I øvrigt er overlevelseskurserne kommet til at spille en utilsigtet rolle, nemlig som statistisk population: »Vi dokumenterer, hvordan ventetiden til turnus udvikler sig«, siger Christian Lodberg Hvas. »Man kan frygte, at når der kommer flere kandidater, vil ventetiden til turnus stige. Amterne har forpligtet sig til at hindre det ved at oprette nye stillinger, svarende til kandidaterne på årgangene. Vi bruger overlevelseskurserne til at dokumentere, om det sker, ved at uddele spørgeskemaer til deltagerne. Og vi kan foreløbig se, at visse amter skiller sig ud med lange ventetider: Århus Amt, Frederiksborg Amt og H:S«. »Det er en udvikling, vi vil følge tæt. Og det kan vi netop gøre på overlevelseskurserne, fordi der kommer så mange«.
Hvad er GYL?
Gruppen af Yngste Læger (GYL) er ikke FAYL's ungdomsorganisation, men en permanent arbejdsgruppe under bestyrelsen, bestående af de såkaldte årgangsrepræsentanter og deres suppleanter. Årgangsrepræsentanterne er de nyuddannede kandidaters repræsentanter i amtsreservelægerådene samt i FAYL's og DADL's repræsentantskaber. Der vælges også en suppleant, der deltager i arbejdet sammen med årgangsrepræsentanten. Da der er tre universiteter med medicinske uddannelser, og da årgangsrepræsentanterne sidder i halvandet år, består GYL altså af ni repræsentanter og ni suppleanter – 18 personer i alt. GYL-arbejdsgruppens væsentligste aktivitet er – foruden at holde overlevelseskurser for nye kandidater – arbejdet med turnusordningen og at minde omverdenen om de yngste lægers problemer. Interessen for at være med er stor. I hvert fald nok til, at der var kampvalg i både København, Odense og Århus sidst, der skulle vælges årgangsrepræsentanter.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
