|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(23):3237
|
KOMMENTAR
Peter Riis Hansen
Prognosen efter akut myokardieinfarkt bestemmes af mængden af irreversibelt beskadiget myokardium, der er hovedårsag til hjertesvigt og pludselig død. Terapeutisk erstatning af en død hjertemuskel med en levende ditto har derfor i de senere år været afprøvet eksperimentelt ved intramyokardial transplantation af forskellige slags donorceller, fx føtale hjertemyocytter eller skeletale myoblaster (1). Anvendelse af stamceller fra knoglemarven rummer fordele, bl.a. fordi disse celler kan være multipotente (med mulighed for modning til både hjertemyocytter og de understøttende blodkar), de lader sig let og uden etiske problemer opsamle fra det voksne individs egen knoglemarv, og autolog transplantation heraf eliminerer risikoen for rejektion. I dyremodeller kan overførsel af specialdyrkede knoglemarvsceller til arvævsområder efter myokardieinfarkt medføre forbedret hjertefunktion (2), og der er opnået forøget neovaskularisering af iskæmisk muskelvæv efter autolog transplantation af knoglemarvsceller (3). Nu tyder nye resultater på, at der fra knoglemarven kan isoleres en population af multipotente stamceller, som ved injektion i infarktområdet kan danne nyt kontraktilt myokardievæv (4). Orlic et al identificerede og isolerede en gruppe multipotente knoglemarvsceller karakteriseret ved ekspression af overfladeproteinet c-kit (som er receptor for den såkaldte stamcellefaktor), men uden tilstedeværelse af en række traditionelle hæmatopoietiske overflademarkører. Disse stamceller blev udtaget fra donormus, der havde fået indsat et transgen, som medførte ekspression af et fluorescerende protein. Recipientmusene fik påført et myokardieinfarkt ved ligering af en koronararterie og få timer efter blev de multipotente donorceller injiceret i sundt myokardium omkring infarktzonen. Efter ni dage var over halvdelen af infarktområdet erstattet af nydannet myokardium, hvori alle celletyper (dvs. hjertemyocytter, glatmuskelceller og endotelceller) indeholdt den fluorescerende donormarkør. Nydannede hjertemyocytter i det regenererede myokardium havde muskelspecifik genekspression og en høj proliferationsrate, ligesom hjertefunktionen hos de behandlede mus var markant forbedret i forhold til kontrolmus, der ikke var blevet behandlet, eller som havde fået overført knoglemarvsceller uden ekspression af c-kit (4). Undersøgelsen tyder på, at der i knoglemarven hos voksne findes multipotente stamceller, som kan erstatte ødelagt hjertemuskel. Der er dog en række uafklarede spørgsmål, fx vedrørende donorcellernes levetid, deres evne til fuld differentiering og genskabelse af myokardiets komplekse vævsarkitektur og funktionelle integritet, hvorvidt de kan regenerere ældre arvæv, samt detaljerne i transplantatets samspil med det native myokardium. Der vil derfor utvivsomt gå en del år, før man kan evaluere den kliniske effekt af dette behandlingsprincip, men det er bemærkelsesværdigt, at der for nylig er fundet tegn på regenerering af myokardialt arvæv efter injektion af autologe skelettale myoblaster i relation til koronar bypassoperation (5).
Litteratur
1. Taylor DA, Atkins BZ, Hungspreugs P, Jones TR, Reedy MC, Hutchenson KA et al. Regenerating functional myocardium: improved performance after skeletal myoblast transplantation. Nat Med 1998; 4: 929-33.
2. Tomita S, Li R-K, Weisel RD, Mickle DAG, Kim EJ, Sakai T et al. Autologous transplantation of bone marrow cells improves damaged heart function. Circulation 1999; 100 (suppl. I): 247-56.
3. Shintani S, Murohara T, Ikeda H, Ueno T, Sasaki K.-i, Duan J et al. Augmentation of postnatal neovascularization with autologous bone marrow transplantation. Circulation 2001; 103: 897-903.
4. Orlic D, Kajstura J, Chimenti S, Jakoniuk I, Anderson SM, Li B et al. Bone marrow regenerate infarcted myocardium. Nature 2001; 410: 701-5.
5. Menasché P, Hagège AA, Scorsin M, Pouzet B, Desnos M, Duboc D et al. Myoblast transplantation for heart failure. Lancet 2001; 357: 279-80.
Antaget den 17. maj 2001.
Amtssygehuset i Gentofte, kardiologisk laboratorium.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
