|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(23):3199
|
LEDER
Det danske sundhedsvæsen står ved en skillevej. Der er gennem de seneste år sket en kraftig udvidelse af behandlingsgarantierne for livstruende sygdomme, og der investeres igen i bygninger og udstyr. Arbejdet med akkreditering og kvalitetssikring skrider frem. Den elektroniske patientjournal er omsider på vej, og der er en stigende erkendelse af, at der må sættes effektivt ind for at forbedre patientsikkerheden.
Det vil alt sammen på sigt give et sundhedsvæsen, der er mere effektivt og leverer en bedre kvalitet. Men der skal sås, før der kan høstes. Det store spring over kvalitetskløften kan kun lade sig gøre, hvis der i en periode tilføres sundhedsvæsenet ekstraordinære ressourcer.
Det skal erkendes, at synspunktet ikke er båret af den store originalitet. Det er fremsat mange gange og ofte med stor forudsigelighed fra lægeside. Men vi står alligevel i en ny situationen.
Når man inden for den samme uge oplever, at overlægerne ved H:S anbefaler, at et af de store veludbyggede sygehuse i hovedstadsområdet bliver lukket for at redde de øvrige fra et langsomt forfald, og en kommune går ind i at sygdomsforsikre alle sine erhvervsaktive borgere for at skære ned på udgifterne til syge borgere, der går og venter på behandling, så er signalerne blevet så skingre, at de er svære at overhøre.
Så hjælper det ikke, at vi fortsætter med at forsikre hinanden om, at det danske sundhedsvæsen er bedre end sit rygte og at det kun er nogle få procent, der ikke bliver behandlet inden for tre måneder. Der skal mere til.
Vi er sikre på, at indførelse af en effektiv gennemført elektronisk journal med fælles standarder og et fælles sprog vil betyde meget store rationaliseringsgevinster i alle sektorer af sundhedsvæsenet. Det vil samtidig fjerne en lang række fejlkilder og øge patientsikkerheden markant. Hvis det samtidig lykkes at få etableret et centralt system for indberetning af fejl og næsten-fejl, som sundhedsministeren nu har bebudet, kan vi yderligere fjerne en lang række af de faktorer, der fører til de utilsigtede hændelser, der skader patienterne og koster samfundet store beløb.
Men uanset, hvor megen god vilje og entusiasme, der er omkring disse ting på sundhedsvæsenets arbejdspladser, så kan det store ryk fremad kun lade sig gøre ved tilførsel af flere ressourcer.
Da kvalitetskulturen for alvor brød igennem i den private sektor for over en snes år siden resulterede den i, at de, som var i stand til at gennemføre den med størst effektivitet, blev forgyldt.
Latteren hos de underleverandører, der fik besked på, at deres store kunder inden for fx bil- og elektronikindustrien ikke længere accepterede fejl overhovedet, forstummede meget hurtigt. De, som ikke investerede i en ændring af såvel produktion som kultur, forsvandt ret hurtigt fra markedet. De, som fik sig omstillet i tide oplevede stor vækst, og hele kvalitetskulturen var en af bærerne af den store velstandsstigning, som vi har oplevet de sidste ti år.
Selv om der naturligvis er forskel på private virksomheder og offentlige sygehuse, så er en sammenligning på netop dette punkt relevant, fordi der er stor overensstemmelse i teorierne bag udviklingen og gennemførelsen af kvalitetskulturen.
Det kræver betydelige investeringer at ændre produktion og kultur, så kvaliteten kommer i orden, så journalerne er til at finde og forstå, og så patienternes sikkerhed ikke længere trues. Men det er bestemt også dyrt at undlade disse investeringer.
Politikerne er nødt til at erkende dette, hvis vi skal undgå overflødige udgifter, patientskader og dårlig kvalitet og samtidig leve op til det erklærede mål, at skabe et sundhedsvæsen, der er så godt, at det ville være tåbeligt at forsikre sig til behandling andre steder.
Jesper Poulsen
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
