|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(23):3205
|
REDAKTIONELT
I et moderne samfund bliver retten til at køre bil af mange betragtet som en ukrænkelig rettighed, og myndigheden, der inddrager denne rettighed, betragtes tilsvarende som uforstående skrankepaver. Et regelsæt, der er udarbejdet, så det kan forstås også af menigmand, er derfor en forudsætning for at reglerne vil blive overholdt. Den basale grundholdning i alle trafikmedicinske regelsæt, hvad enten der er tale om regler for erhvervspiloter eller almindelige bilister, er, at de andre trafikanter og eventuelle passagerer ikke må komme til skade som følge af kendt sygdom hos den enkelte certifikatindehaver. Ligeledes er det indbygget i de forskellige trafikmedicinske regelsæt, at der skal tages hensyn til typen af det enkelte certifikat, idet der jo er forskel på at flyve rutefly med flere hundrede passagerer og køre alene ned til bageren efter morgenbrød. Problemets omfang er ukendt, men kasuistiske meddelelser om alvorlige uheld, der er forårsaget af akut inkapacitet, kendes fra såvel fly- som tog- og bilulykker. Den intense trafik inden for og mellem de enkelte lande i Europa nødvendiggør et fælles regelsæt. Et meget detaljeret regelsæt er vedtaget for flytrafikken for nogle år siden, og et tilsvarende er under udarbejdelse for jernbanetrafikken. Når det gælder biltrafikken, der omfatter såvel erhvervskørsel som privatkørsel, er der ikke noget detaljeret fælles regelsæt, men inden for det kardiologiske område er der på initiativ fra Europæisk Cardiologisk Selskab nedsat en arbejdsgruppe, der har søgt at udarbejde fælles retningslinier for de enkelte lande. Sideløbende har en dansk gruppe, der er nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen, udarbejdet detaljerede retningslinier i form af »Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom«, der er trykt i dette nummer af Ugeskriftet. Vejledningen er tiltrådt af Sundhedsstyrelsen. Der skelnes i de vejledende retningslinier klart mellem den almindelige private bilist (gruppe 1) og rækken af erhvervsbilister (gruppe 2). Sidstnævnte omfatter personer med førerbevis til lastbil, bus, hyrevogn og ambulance. Der er udført et stort arbejde med at beskrive retningslinierne for udstedelse og fornyelse af kørekort både til patienter med almindeligt og mere sjældent forekommende kardiale lidelser. Arytmierne har fået et særligt afsnit i anneks 1. I retningslinierne tilstræbes det, at hjertepatienter, der er velbehandlede og ikke har betydende risiko for akut inkapacitet, kan genoptage deres dagligdag og herunder også eventuel erhvervskørsel. Ønsket om grundig systematik og beskrivelse af alle kardiale problemstillinger har ikke forenklet retningslinierne, og de er ikke umiddelbart til at bruge for den praktiserende læge, der skal udfylde kørekortattesten. Det er et håb, at Sundhedsstyrelsen med denne nye vejledning vil foranledige, at hospitalsafdelinger og praktiserende speciallæger i kardiologi implementerer retningslinierne i det daglige arbejde, således at der for alle kardiolo- giske patienter tages stilling til køreevnen som et naturligt led i undersøgelse og behandling. Der savnes i de udsendte retningslinier en meddelelse om, hvornår de revideres. Da den kardiologiske behandling hele tiden udvikler sig, bør revision som et minimum foretages hvert andet år. Der bør være en ankemulighed for den enkelte patient, idet der vil være forskellige tolkningsmuligheder af så komplicerede retningslinier. Det vil være naturligt, at Sundhedsstyrelsen nedsætter et udvalg, der kan behandle disse anker. Retningslinierne i den endelige form bør være tilgængelige for såvel læger som lægfolk og bør kunne findes på Internettet.
REGITZE VIDEBÆK
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
