|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(23):3276
|
PRAKTISERENDE LÆGER
Kurt Møller Lauritzen, Hesselager
Kommentarer til »Den elektroniske patientjournal kan også blive borte« (Ugeskr Læger 2001; 163: 2698-9).
Vi kan mindske kaos
Ole Nordland gør opmærksom på et ganske væsentligt problem med lægejournalen anno 2001: den kaotiske elektroniske patientjournal med den eksponentielt stigende informationsmængde og det lille skærmindblik samt problemerne med at finde ældre oplysninger til brug for den aktuelle konsultation.
Papirjournalen var som nævnt af ON mere læsevenlig, men bestemt sjældent vel struktureret, og det var med tiden meget svært at finde ældre oplysninger heri også.
Med det elektroniske medium får vi et hjælpemiddel i bogstaveligste forstand i hænderne med nogle ret enestående muligheder. Vi kan gemme og finde de fleste informationer uden brug af nævneværdig tid, forudsat vi markerer dem inden vi lægger dem væk. Det kan gøres på flere måder, men den vigtigste er at hæfte en diagnosekodning på notatet.
ON nævner at »Kodning ikke løser problemet«.
Det er nu ikke kodningens skyld.
Skylden skal i det væsentlige findes hos dem der vejleder software-firmaerne. Og i meget mindre målestok hos kodningssystemet. For at tage det sidste først:
ICPC-kodningssystemet er et kodningssystem der er konstrueret til brug for almen praksis. Systemet er opdelt i et mere symptombeskrivende diagnoseafsnit (som man med fordel bruger til de mange konsultationer, der ikke med sikkerhed afgrænser en nøje defineret sygdomsenhed) og et afsnit med udvalgte, hyppigt – i almen praksis – forekommende veldefinerede sygdomsenheder, de egentlige sygdomsdiagnoser.
Det kan i starten virke frustrerende at skulle bruge de diagnoser der »kun« omhandler et symptom. F.eks. brugen af diagnosekoden for »hoste«, i de konsultationer hvor man ikke har sikre kliniske/parakliniske fund hos patienten. Flere lignende konsultationer med hoste, kan f.eks. føre til handlinger (udredning/evt. behandlinger) der ikke var faldet i øjnene hvis man havde lagt for meget vægt på empiriske diagnoser som »asthma obs.«, »bronchitis obs.«...., hvis hostetilfældene i virkeligheden endte med at være starten til hjerteinsufficiens.
Udvidet ICPC (ICPC-e) er en meget brugervenlig dansk udgave af diagnosesystemet, hvor man har udvidet det meget begrænsede udbud af veldefinerede sygdomsenheder i ICPC (ca. 360 diagnoser), med praksisrelevante diagnoser fra sygehusvæsnets meget udspecificerede ICD-10 system (ca. 10.000 diagnoser inkl. de ekstremt sjældne diagnoser) til ICPC-e`s i alt ca. 2.000 diagnoser.
Systemet opdateres løbende af læge Erik Falkø, så det efterhånden tilgodeser også sjældne diagnoser i almen praksis, samtidig med at man bibeholder en brugervenlig diagnosemenu, som vi kender fra medicinordinationsprogrammerne.
Denne udvikling begrænser besværet ved at bruge diagnosekodning til alle konsultationer.
Men hvorfor skal vi egentlig bruge tid på diagnosekodning?
Hvis man efter hver konsultation »samler tankerne« et ganske kort øjeblik, og sammenfatter patientens henvendelse i en diagnose fra ICPC-registret, har man et ultrakort, beskrivende resume af en klinisk begivenhed. Den seriøse kodning er kendetegnet ved at diagnosen aldrig er mere specifik end de diagnostiske kriterier tillader det,- og derfor – som beskrevet – bruges hyppigt »symptomdiagnoserne«. Med denne »mærkning« af vore mangfoldige konsultationer, burde man med et veludbygget diagnosekodningssøgesystem med få tastetryk kunne få informationer om:
– Hvilke organsystemer har patienten egentlig konsulteret mig for gennem tiden (helhedsindtryk)?
Hvor hyppigt har patienten egentlig konsulteret mig for bestemte kategorier af sygdomme: infektioner, skader ...?
– Den dynamiske journal, hvor man udelukkende kalder bestemte notater frem, mens man skjuler alle andre (notat filtrering). F.eks. fremvises på skærmen alle »hjerte-kar-system«-konsultationer, der både indbefatter konsultationer om hypertension, angina pectoris, hjerteinsufficiens , da de jo hænger nøje sammen. Eller alle psykiske« henvendelser, inkl. patientens depression, søvnbesvær, nedsatte libido, og herved vækkes måske mistanken om et bagvedliggende alkoholmisbrug, der ikke annonceres tydeligt af patienten. Eller alle »diabetes mellitus«- diagnoserne gennem årene/en kortere tidsperiode, hvorved man ser sygdomsudviklingen/behandlingskvaliteten i en større helhed, og herved lettere opdager forsømte områder: kolsterolværdierne?
– Fremsøgning af epikriser der udelukkende omhandler »hjertekar-sygdomme«
– Fremsøgning af samtlige uarbejdsdygtighedsattester.
– Fremsøgning af informationsmateriale til patienterne, forundersøgelsesprogrammer, behandlingsvejledning omhandlende bestemte diagnoser, osv.
Listen kan blive uendelig lang, med de muligheder et godt søgesystem kan berige vores til tider kaotiske og tidspressede arbejdsform med. Ikke mindst i en tid der kræver dokumentation for mange handlinger (konkret udvikling før en indlæggelse, forsikringsoplysninger, generelle helbreds attester, klagesager).
Søgesystemer skal udvikles
Desværre må jeg skuffe læseren med at ingen systemer endnu kan opfylde bare en brøkdel af de nævnte ønsker, end ikke brugervenlige diagnosekodningsmenuer. Og tilsyneladende heller ikke ON's system.
De få systemer der har implementeret diagnosekodning (endnu kun ca. 4), har kun ganske elementære søgesystemer. Og det er en stor skam.
Værdien af diagnosekodning ligger helt og holdent i et veludbygget søgesystem. Det kræver naturligvis nogle ressourcer og at brugerne indser behovet og gør leverandørerne af lægesystemerne opmærksom på den ønskelige udvikling.
At det kan lade sig gøre er beskrevet i »Rapport om Elektronisk Patient Journal i almen praksis år 2000« udgivet af DSAM og P.L.O. (og forfattet af »styregruppen vedrørende edb-programmer i almen praksis«, en softwarekonsulent og undertegnede, udgivet juli 2000).
Alle softwareproducenter af lægesystemer har et eksemplar af rapporten, der er tænkt som en slags »kogebog« for programudviklere til fremme af det dynamiske jour-nal instrument, vi først nu har fået mulighed for med den elektroniske journal og som vil kunne distan-cere papirjournalen på de fleste områder.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
