Ugeskrift for Læger - FAS-lønenquete 1999

« læger.dk

Error: The portlet could not be contacted.

Error: The listener returned the following Message: 500 Internal Server Error

Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable

Ugeskr Læger 2001;163(23):3278

FAS-lønenquete 1999

OVERLÆGER OG SPECIALLÆGER

Konsulent Jens Nørby Winther,FAS' sekretariat

FAS udsendte i efteråret 2000 en lønenquete til samtlige erhvervsaktive medlemmer i FAS dog med undtagelse af praktiserende speciallæger og privatansatte.
Formålet med enqueten var at skaffe overblik over forhold vedr. løn, tillæg, vagtbelastning og bibeskæftigelse for FAS' medlemmer.
FAS vil ved hjælp af enqueten blive bedre rustet til kommende forhandlinger og samtidig kunne give bedre vejledning til medlemmer i netop spørgsmål omkring løn, tillæg og vagt.
Fremover vil enqueten blive gennemført en gang om året.
Sidste års enquete vedr. lønforhold i 1999 blev udsendt til 4.267 medlemmer, og FAS modtog 2.840 besvarelser svarende til 67 pct.
En tilfredsstillende besvarelsesprocent også set i forhold til, hvad andre organisationer opnår, om end målet er en højere besvarelsesprocent.

Løn og spredning
På Fig. 1 ses løngennemsnit for forskellige stillingskategorier. For at skabe sammenlignelighed mellem overenskomstansatte og tjenestemandsansatte er den angivne løn uden pension.

Fig. 1. Løngennemsnit ekskl. pension.

Der er som vist på Fig. 1, et par grupper i hver ende af lønoversigten som skiller sig ud, således er gennemsnitslønnen ca. dobbelt så stor for kliniske professorer og cheflæger som for kommunallæger og lektorer. Derimod er gennemsnitslønnen lidt mere homogen for de resterende grupper.
Hvis løn og spredning sammenholdes som på Fig. 2 ses en tendens til, at den største lønspredning ikke nødvendigvis er at finde blandt de højest lønnede.

Fig. 2. Lønspredning som procentvis andel af gennemsnit

Faktisk findes den laveste spredning blandt kliniske professorer, medens gruppen af kommunallæger og andet har langt større spredning. Noget af forklaringen herpå kan dog være, at kommunallæger på fuld tid ikke nødvendigvis er ansat i hvad der normalt svarer til en fuldtidsstilling, og dermed bliver lønspredningen større og løngennemsnittet mindre for kommunallæger. For gruppen af andet kan lønspredningen forklares med, at den i sagens natur er en meget uhomogen gruppe. Desuden kan den lave lønspredning blandt de højest lønnede stillingsgrupper muligvis forklares med, at tillæg ikke nødvendigvis vejer lige så meget i forhold til den samlede løn som for stillingsgrupper med lavere gennemsnitsløn, og dermed bliver lønspredningen relativt lavere for højt lønnede.
Spredning opgjort på fraktiler inden for de enkelte grupper kan ses i Tabel 1.

Tabel 1. Lønspredning fordelt på 25, 50 (median), 75 og 90 fraktil samt gennemsnit.

Lønfraktiler	25%	median	75%	90%	gns.
Kommunallæge (n=71)	289.205	376.568	437.014	477.070	354.360
Lektor (n=71)	344.454	372.086	392.220	410.000	371.216
Embedslæge (n=40)	446.409	469.359	477.616	488.890	463.773
Militærlæge (n=24)	473.441	482.561	493.203	550.000	482.197
Andet (n=49)	381.974	510.000	628.000	801.413	520.926
Professor (n=45)	463.405	500.000	552.562	640.886	525.843
Sygehuslæge (n=52)	492.273	521.896	581.927	612.796	532.903
Ok. ovl. (n=680)	522.840	562.692	619.526	673.383	564.924
Sideordnet ovl. (n=844)	531.000	561.869	613.724	674.239	579.410
Adm. ovl. (n=597)	558.885	600.000	650.000	717.713	618.108
Klinisk professor (n=18)	650.000	672.000	715.000	741.468	676.352
Cheflæger (n=52)	635.848	673.182	725.000	775.708	692.307

I forbindelse med en evt. overgang til Ny Løn bliver lønspredning et af de områder, som bliver meget interessant at følge fremover. Både om der sker forskydning i løn-spredningen inden for de enkelte stillingsgrupper, og om der sker forskydninger mellem stillingsgrupperne.

Tillæg
Ligesom der er stor forskel på løn og spredning er der på samme måde markante forskelle på udbredelsen af individuelle tillæg, hvilket fremgår af Fig. 3.

Fig. 3. Andel som modtager et eller flere tillæg samt den gennemsnitlige størrelse af indkomst fra tillæg.

Den viser, at udbredelsen af tillæg er mest markant blandt ansatte på universiteter, eftersom mere end halvdelen af gruppen af lektorer og professorer modtager mindst et personligt tillæg. Men også blandt adm. overlæger og cheflæger er der en forholdsvis stor andel, som modtager individuelle tillæg. Derimod er individuelle tillæg ikke særlig udbredt for så vidt angår militærlæger og kommunallæger.
Det skal i øvrigt bemærkes, at der er stor forskel imellem de enkelte grupper om, hvorvidt de givne tillæg udmøntes som midlertidige, varige eller som engangsvederlag.
Eksempelvis modtager sygehuslæger, cheflæger, andet, lektorer og militærlæger flest varige tillæg, mens hovedparten af de tillæg, som professorer, kliniske professorer samt sideordnede, adm. og overenskomstansatte overlæger modtager, er midlertidige. Embedslæger er den eneste gruppe, som primært modtager tillæg i form af engangsvederlag.
På trods af forskelligartethed, hvad angår typen af tillæg, som de enkelte grupper modtager, er der imidlertid ikke de samme forskelle, når det drejer sig om indkomst fra tillæg. Den gennemsnitlige indkomst fra tillæg, blandt de personer, som modtager mindst ét tillæg, ligger således på 30.000- 50.000 kr. dog med undtagelse af cheflæger og andet, som ligger væsentlig højere.

Vagt
Spørgsmålet om deltagelse i vagt og beredskab er hovedsageligt relateret til sygehusansatte, og der er her fire grupper, for hvem vagtdeltagelse er relevant, nemlig overenskomstansatte, sideordnede og adm. overlæger samt sygehuslæger.
Fig. 4 viser andelen af personer inden for hver gruppe, som deltager i mindst én form for vagt eller beredskab.

Fig. 4. Andel som deltager i vagt eller beredskab.

Af Fig. 4 fremgår, at sygehuslæger er den gruppe, som er mest vagtbelastet. Men vagtbelastningen syntes at være omfattende for de andre grupper ligeså. Der er imidlertid store forskelle på, hvilken form for vagt
de enkelte grupper deltager i (fremgår ikke af figuren). Sygehuslæger har næsten udelukkende vagt uden for eller på tjenestestedet (hurtigt fremmøde) og kun meget lidt beredskab.
Overenskomstansatte overlæger deltager for over 41 pcts. vedkommende i vagt uden for tjenestestedet, mens fordelingen af vagt og beredskab er mere jævnt fordelt blandt sideordnede overlæger. For så vidt angår adm. overlæger deltager den overvejende del i særlig beredskab, men der er dog en andel, som har vagt både på og uden for tjenestestedet.
Indtjeningsmæssigt udgør betaling for vagt eller beredskab ca. 20 pct. af den samlede løn for de sygehuslæger, som går vagt og/eller har beredskab, og ca. 15 pct. for overenskomstansatte og sideordnede overlæger som går vagt og/eller har beredskab. For adm. overlæger udgør betaling for vagt og/eller beredskab ca. 13 pct. af den samlede løn.

Bibeskæftigelse
De fleste medlemmer af FAS har en eller anden form for bibeskæftigelse, hvoraf udskrivning af attester samt undervisning og censorvirksomhed er de mest almindelige former.
Fig. 5 viser den gennemsnitlige (brutto)indkomst inden for forskellige områder af bibeskæftigelse.

Fig. 5. Indkomst ved bibeskæftigelse.

Der hæfter sig nogen usikkerhed til beløbsstørrelserne, idet enqueten ikke har været tilstrækkelig klar vedr. spørgsmålet om angivelse af brutto- eller nettoindkomst for så vidt angår indkomst ved bibeskæftigelse. Særlig indkomst erhvervet ved praksis på eller uden for sygehus er der usikkerhed forbundet med. Kommende enqueter vil være mere entydige omkring problemstillingen.
Enqueten for 2000 muliggør endvidere opdeling på køn, ansættelsesområde og speciale, og dermed åbnes der for mere detaljerede analyser.

Lønenquete 2000

Omkring den 23. maj kom lønenquete for år 2000 ind ad døren hos omkring 4.500 medlemmer af FAS – dog med undtagelse af praktiserende speciallæger og privatansatte.
På grundlag af medlemmernes oplysninger fra enqueten, bliver FAS i stand til at lave en årlig lønstatistik til brug for fremtidige forhandlinger. Hovedresultaterne fra enqueten bliver endvidere tilsendt FAS' medlemmer ved udsendelse af årets skema.
Lønstatistikken er imidlertid ikke blot et vigtigt redskab til forhandlingsbrug for FAS. I takt med udbredelsen af nye decentrale lønformer bliver netop lønstatistik stadig vigtigere for det enkelte medlem, som med statistikken selv kan »tjekke« lønniveauet.
Til forskel fra den tilsvarende enquete som blev udsendt i efteråret, har FAS med lønenqueten for år 2000 forsøgt at forbedre detaljeringsgraden således, at der ud over opdeling på ansættelsesforhold også kan laves opgørelser på køn, ansættelsesområde og speciale. Til hjælp for udfyldning af enqueten har FAS endvidere lavet en lille vejledning.
Svarprocenten på sidste års enquete blev på ca. 67pct. – et ganske godt resultat set i forhold til andre organisationer, men den skulle gerne med dette års enquete endnu højere op, således at billedet over lønstigninger, lønspredning, vagtbelastning mv. bliver så præcist som muligt.
Lønenqueten skal være retur den 7. juni.

Error: The listener returned the following Message: 503 Service Unavailable

UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.