|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(23):3203
|
REDAKTIONELT
Vi venter på den med utålmodighed (1). Efter flere års pilotprojekter har Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen sammen med amterne og H:S sat sig i spidsen for en »National strategi for IT i sygehusvæsenet« (2). Arbejdet har den elektroniske patientjournal (epj) som omdrejningspunkt. Målene er dels bedre service for borgerne i form af let kommunikation med behandlingssystemet og sammenhængende behandlingsforløb, dels støtte til det patientnære, kliniske arbejde. Sidstnævnte indebærer adgang for autoriserede brugere til al den indsamlede information, der er brug for i den kliniske situation uafhængig af tid og sted. Endvidere drejer det sig om videnbaserede støttesystemer, kvalitets- og effektdokumentation, reduktion af medicineringsfejl etc. Data bør kun skulle indtastes en gang og kunne genbruges i andre sammenhænge. Epj skal være tværfaglig og fremstå som en fællesjournal. Klinisk IT-anvendelse stiller krav: Et absolut krav om sikring af data, fortrolighed og patienternes rettigheder og som hovedregel krav om driftsstabilitet og systemadgang 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Behovet for IT i klinikken har været manifest længe. Men det er hverken let eller billigt at få udviklet de rigtige epj'er. Desværre var de tidlige epj-systemer ikke tilfredsstillende, og sygehusmyndighederne satte i stedet de administrative systemer i højsædet. Alligevel er det værd at fastslå, at Danmark ikke har været bagud med indførelse af epj. Maksimalt 10% af patientbehandlingen i den vestlige verden er epj-understøttet (3). Flere, men ikke alle, steder hvor epj blev indført tidligt, er skuffelsen stor, og udbedring eller udskiftning er i gang. En dansk succes må fremhæves: Alment praktiserende læger har længe og generelt i større omfang end deres udenlandske kolleger brugt epj. Epj er et flertydigt begreb. På den ene side er den et hjælpeværktøj til den aktuelle »her og nu«-situation helst med adgang til tekst og billeder. På den anden side har vi den mere omfattende, dokumenterende, forløbsorienterede journal med mulighed for at generere administrative oplysninger samt aggregere oplysninger til databaser og myndigheder. Fra den tidlige erkendelse af behovet for epj på sygehusene og indtil det nuværende, landsdækkende arbejde for at tilgodese det, har forskellige pionergrupper udviklet deres egne hjælpeværktøjer, hvad enten det har været kliniske databaser eller journallignende systemer. Dermed har de bidraget afgørende til den nationale bevidstgørelse og udvikling. I dette nummer af Ugeskriftet fremlægger Biering-Sørensen et al (4) et godt og praktisk arbejdsredskab: journal og database i et. Det letter arbejdet og sikrer dokumentationen. Den vanskelige implementering og dens betydning for personale og arbejdsgange beskrives indgående. Arbejdet udgår fra Rigshospitalets para- og tetraplegiklinik med heldigvis relativt få, men desværre relativt statiske patienter. Det er sværere, hvis en epj skal tilfredsstille behovet på et sygehus med akutmodtagelse og mange specialer. Dermed kommer vi til det beskrevne værktøjs begrænsninger og til de risici, som pionererne altid løber. På trods af den anførte fleksibilitet ligger begrænsningerne i, at paraplegiklinikkens epj er en relativt isoleret informationsø. Den har ganske vist forbindelse med det patientadministrative system, men ikke med produktionssystemer som fx røntgen- og laboratoriesystemer. Den tillader endnu ikke medicinordination, selv om det forudses af forfatterne, og den kan ikke i sin nuværende form udveksle information med andre systemer på afdelinger med andre specialer. Det fremstår måske som utopiske krav, som kun få systemer kan honorere. Det er imidlertid disse krav og flere endnu, det nationale initiativ søger at tilfredsstille, uden at det bedste skal være det godes fjende. Derfor er risikoen for dem, der i dag måtte følge det af Biering-Sørensen et al beskrevne koncept eller endog starte et isoleret initiativ fra bunden, at et sådant arbejde kolliderer med og bliver isoleret fra de bredere anlagte initiativer, der er startet i sygehusforvaltningerne og på tværs af amtsgrænserne. Budskabet er derfor, at Danmark skal udnytte de organisatoriske, teknologiske og implementeringsmæssige erfaringer, der er høstet, men at tiden ikke længere er til isolerede tiltag. Gode ideer for den fremtidige udvikling bør udmøntes i koordineret samarbejde i egen sygehusforvaltning og mellem amterne. Der er der basis for nu.
NIELS ROSSING
Litteratur
1. Poulsen J. Epj-udviklingen er en skandale. Ugeskr Læger 2000; 162: 2539.
2. Sundhedsministeriet. National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002. København: Sundhedsministeriet, 1999.
3. Deloitte & Touche. The emerging European health telematics industry. Market analysis. Health information society technology based industry study. Bruxelles: EU-Kommissionen, 2000.
4. Biering-Sørensen F, Gregersen H, Hansen HV, Nielsen L, Ranneries P, Rolfsager K et al. Tværfaglig elektronisk patientjournal og klinisk database i et. Ugeskr Læger 2001; 163: 3207-12.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
