|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(23):3283
|
Selskabets vigtigste opgaver er først og fremmest at arrangere videnskabelige møderom sygdomme i bevægeapparatet og bindevæv
OVERLÆGER OG SPECIALLÆGER
Lisbeth Dahl, FAS' sekretariat
I det seneste år har Dansk Reumatologisk Selskab også haft en tiltagende stor opgave på det uddannelsesmæssige område med rådgivning i forbindelse med Speciallægekommissionens betænkning. Herunder har spørgsmål om reumatologiens indplacering i sundhedsvæsenet, ikke mindst i forhold til specialets indplacering i de funktionsbærende enheder, været diskuteret.
»Diskussionen er slet ikke færdig endnu, den foregår i alle grenspecialerne for øjeblikket. For os har det været lidt specielt med funktionsbærende enheder, fordi specialet i sin nuværende form som medicinsk grenspeciale er relativt nyt. Vi har ikke haft samme tradition inden for intern medicin som de andre grenspecialer, vi har været selvstændigt speciale frem til 1980, hvor specialet blev ændret til medicinsk grenspeciale.
Det er ikke helt nemt, reumatologerne kan en del intern medicin, men omvendt er det min fornemmelse, at kolleger i andre grenspecialer i intern medicin ikke kan særlig meget reumatologi«, siger formanden for Dansk Reumatologisk Selskab, Jan Pødenphant.
Forskningsområde
Selskabets formål er at fremme forskning og uddannelse inden for reumatologi samt at virke rådgivende vedrørende reumatologiens placering inden for det danske sundhedsvæsen.
Faget favner bredt. Det handler om bevægeapparatets sygdomme, og faget er opdelt i den klassiske fysiurgi og den inflammatoriske reumatologi – det første er rygsygdomme, muskelsygdomme og degenerative ledsygdomme.
I Ringe er der lavet to professorater, der beskæftiger sig med rygsygdomme.
Inden for det inflammatoriske er der opbygget en database, som har hjemsted på amtssygehuset i Herlev. I databasen registreres primært patienter med reumatologiske sygdomme, og der foregår et forskningssamarbejde mellem sygehusene Herlev, Hvidovre, Odense, Århus og Gråsten.
På Frederiksberg Hospital ligger Parker Instituttet, der beskæftiger sig med forskning inden for muskel- og rygsygdomme.
Endelig er der et professorat i idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.
Efteruddannelse
En betydelig del af selskabets arbejde er at arrangere relevant efteruddannelse. Dansk Reumatologisk Selskab arrangerer et efteruddannelseskursus hvert andet år.
Aktiviteterne finansieres via medlemskontingentet. Selskabet har differentieret medlemskontingent, hvis man er fx emeritus, er man kontingentfri, og en gruppe kan også være medlem af selskabet. P.t. er 5-6 medicinalfirmaer medlemmer af selskabet.
»Ud over medlemskontingenterne sponsoreres vi af industrien til at holde vores møder – vi har typisk to større videnskabelige møder om året, der støttes af sponsorer – resten af møderne finansieres via medlemskontingenterne.
Dansk Reumatologisk Selskab har – i lyset af de seneste års diskussioner – udarbejdet retningslinjer for, hvordan sponsorering fra medicinalindustrien skal foregå.
Der er bl.a. regler for, at det ikke må være den samme sponsor til vores forårs- og efterårsmøde. Selvsagt har sponsorerne ikke nogen indflydelse på mødeindholdet«, understreger Jan Pødenphant.
Bredt forankret
Dansk Reumatologisk Selskab er et bredt forankret, stort selskab med 365 medlemmer.
»Der er ikke problemer med at rekruttere medlemmer, de kommer af sig selv, og rekrutteringen sker typisk fra lægerne på de reumatologiske afdelinger rundt om i landet. Når interessen hos de yngre læger for faget er blevet tilstrækkelig stor, finder de ud af, at det er en god idé at blive medlemmer af selskabet«, siger Jan Pødenphant.
Specialet favner vidt, reumatologiens område er bevægeapparatet, og det spænder lige fra at have ondt i en muskel til svære bindevævssygdomme. Det afspejles også inden for selskabet, som har en broget medlemsskare med forskellige interesseområder, herunder idrætsmedicin og rehabilitering.
I de senere år har der været stor enighed om vigtigheden af selskabet og af specialet. Sygdomme i bevægeapparatet er et stort og stigende problem. Fx er rygproblemer den næsthyppigste årsag til sygefravær. ca. 300.000 danskere har osteoporose, men kun 15 pct. ved det, ligesom osteoarthrose er et stigende problem.
Dansk Reumatologisk Selskab er stiftet den 5. marts 1902
Bestyrelsen: Formand: Overlæge Jan Pødenphant Næstformand: Overlæge Inger Lauge Johansen Sekretær: 1. reservelæge Berit Schiøttz-Christensen Kasserer: Overlæge Ole Slot Medlem: Overlæge Claus Rasmussen Medlem: Speciallæge Erik Gustavsen Medlem: 1. reservelæge Annette Hansen Suppleant: Overlæge Jens Møller Rasmussen Suppleant: Overlæge Gorm Thamsborg Selskabet har 365 medlemmer Selskabets adresse: Berit Schiøttz-Christensen. Reum afd. Viborg Sygehus. Kontingent: 450 kroner Læs mere om selskabet på www.gigt/suite.dk/DRS.html
Rekruttering
»Det er ikke enkelt at svare på, hvorvidt specialet har rekrutteringsproblemer eller ej. Vi kan godt få dækket uddannelsesstillingerne på 1. reservelæge-niveau. For få år tilbage havde vi lidt rekrutteringsproblemer i relation til uddannelsesstillingerne. Det handler om, at vi på det tidspunkt havde meget store krav til kursusstillingerne i form af, hvad den enkelte læge skulle lave af forskning for at få en kursusstilling. På et tidspunkt var der en ordning, hvor reumatologer blev favoriseret i kursusstillinger, men i de senere år har der ikke været noget problem«, fortæller Jan Pødenphant og fortsætter:
»Vi kan konkurrere på lige fod, dels er der sket en udvikling inden for reumatologisk forskning, dels er kravene generelt stagneret noget inden for kursusstillingerne.
1. reservelæge-stillingerne kan vi som nævnt dække, men generelt på landsplan mangler der reumatologer«.
På selskabets hjemmeside kan man læse bud på, hvordan fremtidens reumatologiske speciallæge kan komme til at se ud, herunder uddannelsens opbygning og placering samt den reumatologiske speciallægeuddannelse i et nyt perspektiv.
Positionering
»Vi arbejder i øjeblikket med at få os positioneret i forhold til Speciallægekommissionens betænkningsrapport, og med at få idrætsmedicin og rehabilitering på plads som fagområder inden for reumatologien.
Vi er ligeledes i gang med at lave et »policy-paper«, der giver status over dansk reumatologi og anvisninger på, hvordan vi fremover kan håndtere reumatologien i Danmark«, slutter Jan Pødenphant.
Der afholdes medlemsmøde om emnet i oktober måned i år.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
