|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(20):2844
|
YNGRE LÆGER
Journalist Klaus Larsen
Lægerne skal ikke sidde og vente på, at stadig flere undersøgelser giver dem ret i kritikken af klagesystemet.
Vi skal selv gå foran i forsvaret af patienternes interesser og imod utilsigtede hændelser, før populistiske enkeltsagspolitikere tager initiativet
Der blev ikke gået i detaljer, da Erik Jylling aflagde sin formandsberetning på FAYL's repræsentantskabsmøde den 23.-24. april.
Men tre år mellem overenskomsterne giver overskud til at tænke på andet og mere end dagen og vejen. Tanker om, hvordan fremtiden vil forme sig for FAYL og Lægeforeningen i et sundhedssystem, der er under kraftig og konstant ombygning, hvor borgernes og politikernes krav ikke bliver mindre, og hvor nye årgange af læger stadig skal kunne føle, at de hører til og vil deltage, eller i det mindste mærker, at kontingentkronerne er godt givet ud.
Revner i betonen
På den ene side indledte Erik Jylling med at »slå fast så ingen er i tvivl: FAYL er en fagforening og skal varetage medlemmernes interesser bedst muligt til enhver tid«.
På den anden side var »tiden ikke til betonpolitik«, og hermed lancerede han en metafor, der skulle dukke op flere steder under debatten de næste to dage: Beton er et solidt fundament at bygge på, erklærede nogle, mens andre pegede på, at beton også har en anden egenskab: Den slår revner, når omgivelserne bevæger sig.
Erik Jyllings alternativ til betonpolitik er »at analysere det politiske billede og søge allierede for at nå de politiske mål. Resultater opnås i disse år bedst gennem samarbejde, der bygger på gensidig forståelse, respekt og tillid«.
Hjemmearbejdet er gjort, fortsatte han og henviste til FAYL's satsningspapir, som efter omfattende debatter blev vedtaget på forrige repræsentantskabsmøde, og hvor foreningens værdier og langsigtede mål på centrale områder blev lagt fast, og indsatsområderne prioriteret som lige vigtige. Det ville dog være de ydre vilkår, der til enhver tid skulle afgøre, hvornår og hvordan der skal satses på hvad.
»Fx bliver vilkårene for at gøre en indsats på arbejdsmiljøområdet det psykiske såvel som det fysiske næppe bedre end netop nu«, konstaterede Erik Jylling i oplægget til den debat, som skulle bekræfte, at dét netop er, hvad medlemmerne anser for det mest påtrængende problem (se forrige artikel, red.).
Patienter og populister
Der er muligheder og udfordringer forude: overenskomstforhandlinger og folketings- og kommunalvalg. Der er en nærliggende risiko for, at det brede og velsmurte samarbejde mellem organisationer, sygehus-ejere og myndigheder vil blive forplumret og destabiliseret af populistiske enkeltsagspolitikere med behov for at profilere sig, og det gør de vilkår, FAYL skal agere under, usikre.
Men når patienten/vælgeren kommer i fokus, giver det også muligheder:
»Der er en udpræget overensstemmelse mellem patienternes interesser og de forslag til forbedringer af sundhedsvæsenet, som er beskrevet i satsningspapiret«, sagde Erik Jylling, og derfor skal FAYL ikke lade sig koste rundt af enkeltsager, men skabe resultater sammen med de sygehusejere, statslige myndigheder og andre organisationer, der vil arbejde med på dette grundlag.
Et eksempel er den aktuelle debat om et bedre patientklagesystem. Kritikken, senest fra ombudsmanden, er udtryk for en voksende opbakning til den kritik, FAYL selv har fremført.
Et klagesystem skal ikke blot indsamle klager over enkeltpersoner, men også over forløb og service. Et sådant system kan fint kombineres med ønsket om bedre retssikkerhed for indklagede læger, mente Erik Jylling.
»Men vi ønsker også kvalitets- og serviceforbedring for patienterne i de forløb, hvor de slet ikke når at opdage, at der er problemer. Det skal gøres ved at registrere utilsigtede hændelser og near misses«.
Mens et nyt og udvidet klagesystem kan etableres relativt hurtigt og problemløst, er diskussionen om utilsigtede hændelser politisk set vanskeligere: »Trods muligheden for at evidensunderbygge denne form for kvalitetsudvikling, er vi som læger alt for sårbare over for det letkøbte argument om, at vi blot vil løbe fra autorisationsansvaret«.
Derfor skal lægerne tage sagen i egen hånd og »gøre kampen mod utilsigtede hændelser til et professionsanliggende« og levere løsningerne i stedet for at sidde og vente på et udspil fra politikerne.
Specialerne, de videnskabelige selskaber og de enkelte afdelinger må hver især fremelske metoder og en kultur, der systematisk opsamler erfaringer vedrørende utilsigtede hændelser, sagde Erik Jylling. I stedet for at vente på, at stadig flere undersøgelser giver FAYL ret, skal man demonstrere, at det faktisk lader sig gøre: »Metoden kender vi jo: Fuld åbenhed og interkollegial tillid, systematisk audit, tværfaglighed osv.«.
Akkreditering husk uddannelsen
Erik Jylling berørte også kvalitetsudviklingen, herunder akkrediteringsprojektet i H:S, som han fortsat fandt det vigtigt, at yngre læger tager del i også for at sikre, at uddannelse og forskning bliver tilgodeset.
I samme forbindelse slog han til lyd for én fælles dansk model i stedet for den frodighed af forskellige veje, landets sygehusejere afsøger. Og var det egentlig ikke en opgave for en uafhængig, stærk Sundhedsstyrelse at sætte sig i spidsen for et samlet, nationalt kvalitetsudviklingsprojekt?
Se på egne fejl
Arbejdsmiljø og -kultur havde en stor og central plads i beretningen og i repræsentantskabets debatter. Under de ivrige diskussioner på kredsgeneralforsamlinger havde det været et gennemgående tema, at dårlig lægelig afdelingsledelse blev betragtet som en helt afgørende årsag til dårligt psykisk arbejdsmiljø, sammen med vagtvilkårene og de korte ansættelser.
På lægemødet i maj skal FAYL sørge for at føre debatten videre, så den ikke løber ud i sandet, men tværtimod »bliver startskuddet til, at vi alle i Lægeforeningen, hver for sig og sammen beslutter at gøre noget ved det«.
»Metoden er ikke at pege fingre ad de andre , som når vagt-aben sendes på turné. Metoden er derimod at koncentrere os om vore egne fejl og mangler. Gå foran med et godt eksempel. Altid stille os selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre bedre?«, sagde Erik Jylling.
Som det fremgår af artiklen på disse sider om overenskomstdebatten, vil krav til arbejdsmiljøet blive et vigtigt tema til de kommende overenskomstforhandlinger.
Men næppe det eneste, for som Erik Jylling sagde:
»I øvrigt har vi Finansministeriets budgetredegørelses ord for, at de andre personalegrupper på sygehusene havde en langt bedre lønudvikling fra 1992 til 1999. Det skal der også rettes op på!«
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
