|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(20):2761
|
REDAKTIONELT
Ikke blot blandt patienter, men generelt i det danske samfund, er der et udtalt ønske om, at kræftsygdomme må behandles, ikke alene med henblik på helbredelse, men også selv om der kun kan blive tale om en livsforlængende indsats eller lindrende terapi. Loven om patienters retsstilling sikrer, at ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Der er således her i landet lovhjemmel for, at kræftbehandling i det etablerede sundhedsvæsen må være et personligt valg forudgået af adækvat lægefaglig information. Brystkræft er et alvorligt sundhedsproblem. Hyppigheden er stigende, og siden 1940'erne er der iagttaget en firfold øgning af tilfældene. Risikoen for at udvikle brystkræft stiger, og nyere dansk forskning har vist, at kvinder født omkring 1950 har en trefold øget risiko for at få brystkræft sammenlignet med kvinder født omkring 1900 (1). På initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab blev DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) oprettet i 1977. Gruppen er en tværfaglig sammenslutning af læger fra de specialer, der forestår udredning og behandling af brystkræft i Danmark. DBCG har siden stået for koordinering og initiering af nye behandlingsprincipper og metoder her i landet. Efter godt 20 års virke kan det konstateres: 1) at kvaliteten af diagnostik og behandling er forbedret, 2) at dødeligheden for samtlige patienter under 70 år er faldet med omkring 30%, 3) at de nyeste beregninger tyder på en yderligere forbedring på grund af en øget behandlingsindsats, især blandt de yngre patienter, 4) at overlevelsen nu er ens på landsplan, hvilket ikke var tilfældet før etablering af DBCG, og 5) at enhver kvinde med brystkræft nu uafhængigt af geografisk tilhørsforhold kan modtage den behandling, der til enhver tid anses for den bedste (2). DBCG's landvindinger er helt i overensstemmelse med de seneste internationale resultater inden for moderne brystkræftbehandling (3, 4). DBCG fungerer således inden for det etablerede sundhedsvæsen i overensstemmelse med internationale forskningsresultater. Der indføres ingen nye undersøgelsesmetoder eller behandlingstiltag, uden at værdien hviler på et forskningsmæssigt grundlag. Det er derfor interessant at læse Lise Christensen et al's artikel i dette nummer af Ugeskrift for Læger, hvor den danske befolknings accept af behandling for brystkræft nærmere analyseres. Arbejdet har krav på særlig bevågenhed, idet der i medierne især inden for brystkræft pågår en debat om værdien af den lægefaglige indsats. Det diskuteres således fortsat her i landet, om tidlig diagnostik af brystkræft kan anbefales, ligesom såkaldt alternativ behandling fremhæves (5). Diskussionen forekommer fornuftsstridig. Det er en kendsgerning, at prognosen for de fleste kræftsygdomme, brystkræft indbefattet, er afhængig af sygdomsstadiet på diagnosetidspunktet. Det er også en kendsgerning, at overlevelsen bedres ved en forbedret lægelig behandlingsindsats. Det er viden, der allerede var kendt i senantikken. Allerede bl.a.Galen, der levede fra 130 til 201, citeres for iagttagelsen, »... this ailment (breast cancer) in its beginning we have often cured, but when it rose to notable size without surgery nobody has cured« (6). Set med nutidens øjne kan man selvfølgelig opretholde en vis skepsis over for antikke mestres iagttagelser, men eftertidens erfaringer har dog ikke rokket ved deres grundteser. Det er derfor forunderligt, at vi her i landet fortsat diskuterer værdien af tidlig diagnostik og øget behandlingsindsats, ovenikøbet i et land, der tilsyneladende har den højeste mortalitet af kræftsygdomme ikke alene i Norden, men også i forhold til andre vestlige lande (7, 8). Det væsentligste budskab i Lise Christensen et al's arbejde må blive, at patienter ramt af brystkræft ikke fravælger den etablerede lægevidenskabelige behandling til fordel for den såkaldte alternative behandling. Arbejdet er værdifuldt, idet det afliver en del mytedannelse opstået gennem medieomtale og læsning af diverse ugeblade og læglitteratur. Over en ca. 18-års-periode kunne der ved en omhyggelig registeranalyse kun findes 17 patienter, der tilhører kategorien ubehandlet brystkræft efter eget ønske. Heraf fik fem kvinder dog fjernet kræftknuden kirurgisk, hvilket reducerer antallet til 12 i stedet for 17. Af de 17 er ni døde, heraf havde de fem avanceret sygdom. Debatten om viden kontra tro vil nok fortsætte. Tilsyneladende ønsker de syge en evidensbaseret behandling. Forhåbentlig vil diskussionen i fremtiden kunne føres på et mere struktureret grundlag med oprettelsen af Sundhedsministeriets Viden- og Forskningscenter for alternativ behandling.
MOGENS BLICHERT-TOFT
Litteratur
1. Ewertz M. Breast cancer in Denmark. Incidence, risk factors, and characteristics of survival [disp]. Auning: DataGraf, 1993.
2. DBCG, Danish Breast Cancer Cooperative Group. Organisation og resultater 1977-1997. København, 1997.
3. EBCTCG, Early Breast Cancer Trialists's Collaborative Group. Tamoxifen for early breast cancer: an overview of the randomised trials. Lancet 1998; 351: 1451-67.
4. EBCTCG, Early Breast Cancer Trialists's Collaborative Group. Polychemotherapy for early breast cancer: an overview of the randomised trials. Lancet 1998; 352: 930-42.
5. Dige U. Kræftmirakler i lægens og patientens perspektiv. Højbjerg: Hovedland, 2000.
6. Retsas S. On the antiquity of cancer; from Hippocrates to Galen. I: Retsas S, ed. Palaeooncology. The antiquity of cancer. London: Farrand Press, 1986: 41-53.
7. Engeland A, Haldorsen T, Dickman PW, Hakulinen T, Møller TR, Storm H et al. Relative survival of cancer patients. A comparison between Denmark and the other Nordic countries. Acta Oncol 1998; 37: 49-59.
8. Rørth M, Storm H. Behandling af kræftpatienter i Norden. Nord Med 1998; 113: 293-6.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
