|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(20):2814
|
REPORTAGE OG BAGGRUND
Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk
Området mediko/sundhed er stadig relativt lille i dansk erhvervsliv, men målt i resultater og vækst er det en sværvægter.
Det fremgår af en ny rapport fra Erhvervsfremme Styrelsen, »Medico/Sundhed – en erhvervsanalyse«.
Virksomheder inden for mediko/sundhed – lægemidler, forskning, service, information, rådgivning og udstyr – beskæftigede i 1998 ca. 40.000 fuldtidsansatte i 1.947 virksomheder. Branchen bidrager med langt over gennemsnittet af det øvrige erhvervsliv til samfundets velstand. I 1998 var værditilvæksten således pr. fuldtidsansat inden for mediko/sundhed 822.000 kr. Det er omtrent 50 procent mere end den gennemsnitlige værditilvækst pr. fuldtidsansat i det øvrige erhvervsliv.
Området mediko/sundhed er vokset betydeligt gennem 1990'erne. I perioden 1992 til 1998 er antallet af fuldtidsansatte steget med 28 procent og eksporten med hele 84 procent. Eksporten var i 1998 på 32 mia. kroner svarende til syv procent af den samlede danske eksport.
Sammenlignet med andre danske erhvervsområder klarer mediko/sundheden sig bedst i den internationale konkurrence. Branchen ligger således på eller over OECD-gennemsnittet på en lang række indikatorer, fx forskning og patentudtag.
I forhold til Erhvervsfremme Styrelsens seneste analyse af området fra 1993, har mediko-/sundhedsvirksomhederne klaret sig bedre end forudset. Dengang konkluderede styrelsen, at virksomhederne ville få svært ved at overleve i den globale konkurrence, for holdningen var, at virksomhederne skulle være store for at klare sig på verdensmarkedet. Men det holdt ikke stik. Danske virksomheder har valgt ikke at fusionere med internationale virksomheder, som det er sket i andre lande. De indgik i stedet strategiske alliancer.
Der er også opstået en underskov af nye, små innovative bioteknologiske virksomheder. Det var heller ikke forventet i den forrige analyse.
»Konturerne til en egentlig bioteknologisk industri kan skimtes, men virksomhederne skal dog først modnes og konsolideres. Samtidig er et højteknologisk innovativt vækstlag på vej frem inden for medikoteknik«, anfører Erhvervsfremme Styrelsens rapport.
I analysen fra 1993 forudså man også, at Danmark var ved at tabe teknologikapløbet, men det har vist sig heller ikke at holde stik.
Dog er der et par mørke skyer i horisonten.
»Men der er nu udbredt bekymring blandt erhvervsfolk og forskere for, at den offentlige forskning er blevet for økonomisk presset. Samtidig udtrykker virksomhederne, at det er svært at tiltrække og fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, bl.a. pga. de danske skatteforhold. Der er også mangel på kvalificeret indenlandsk arbejdskraft i dele af ressourceområdet.«
Bioteknologisk gennembrud
Gang på gang understreger rapporten, at manglen på arbejdskraft her og nu og i fremtiden er en afgørende faktor for, om det lykkes at fastholde og udbygge erhvervsfremgangen, for »viden og innovation bliver afgørende i en konkurrencesituation, hvor fremtidens vækst i høj grad må forventes at ske inden for videnintensive og teknologisk avancerede dele af markedet«.
Mulighederne for vækst er generelt gode, men det er især betydeligt inden for nye produktområder såsom bioinformatik, sundhedsinformation, telemedicin, fjerndiagnosticering og nanoteknologi.
Rapporten fremhæver, at sammentænkningen af avancerede teknologier i produkter og processer bliver en drivkraft i udviklingen af nye produkter. Der er store forventninger til en synergi mellem bio-, instrument- og informationsteknologierne.
»På længere sigt kan de virksomheder, der sammentænker de tre teknologifelter (...) få et teknologisk forspring, der kan udnyttes i produkter inden for neuroinformatik, kunstig intelligens, virtuelle laboratorier og lægekonsultation samt personaliseret forebyggelse, diagnosticering og behandling«.
Bioteknologien alene forventes at få et markant kommercielt gennembrud inden for de næste 10 til 15 år. Rapporten refererer, at mange eksperter forventer, at teknologien om nogle årtier vil virke lige så revolutionerende som informationsteknologien. I år 2000 forventes den globale omsætning for bioteknologiske produkter at blive på ca. 100 mia. dollars. På globalt plan forventes sektoren at vokse med 30 procent om året.
Serviceydelser kan også blive et stort forretningsområde. Fx er pleje af syge i eget hjem – kaldet home care – blevet et stort og voksende forretningsområde i USA.
I Danmark er området nyt, men de første virksomheder er allerede etableret.
Decentralisering giver dynamik
Selv om der i dag er 70 bioteknologiske virksomheder mod bare 12 for seks år siden, tror Jesper Norus, lektor på Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i København, som forsker i den bioteknologiske udvikling, ikke på et boom som i Silicon Valley – med henvisning til det dansk-svenske bioteksamarbejde Medicon Valley.
»Vi må acceptere, at vi ikke som i Californien har tre af verdens førende universiteter, som trækker nobelpristagere til sig en masse«, siger Jesper Norus.
Mindre end et erhvervs-boom kan også gøre det, mener Jesper Norus, som fremhæver, at Danmark har en førerposition inden for enzymer, proteiner og høreapparater.
Han kritiserer i øvrigt Erhvervsfremme Styrelsens rapport for at tegne et for positivt billede af området og mere være en tilstandsrapport end en fremadrettet, handlingsorienteret rapport.
»Jeg kunne tænke mig, at der i rapporten var en analyse af de dynamikker, som gør, at virksomhederne overlever på trods af problemer med rekruttering og det relativt høje skatteniveau«, nævner Jesper Norus.
Han har selv konkrete forslag til, hvordan politikerne kunne hjælpe de – især små – bioteknologiske virksomheder, som er hans primære forskningsområde:
»Politikerne bør satse på en række tiltag i form af innovations-mæssig og teknologisk service, som bør være en kombination af efteruddannelse og udvikling af forskerparker. Tiltagene kunne også økonomisk såvel som administrativt hjælpe virksomheder med at etablere samarbejdsaftaler med større virksomheder om fx licensaftaler og joint ventures.
Desuden kunne et sådant støttesystem specialisere sig på områder som patentering og problemer vedrørende regulering og godkendelse af nye bioteknologiske produkter. Det har vist sig omkostningsfuldt både økonomisk og organisatorisk at introducere en bioteknologisk virksomhed på børsen. Her kunne et støttesystem rådgive om udviklingen af prospektmateriale.«
Manglen på kvalificerede forskere er stor både i den offentlige og private sektor, og dermed en barriere for udviklingen af mediko-/sundhedsbranchen. Men det får ikke Jesper Norus til at mene, at de højere læreanstalter nødvendigvis skal lave mere anvendt forskning.
»Det er afgørende vigtigt, at universiteter og højere læreanstalter gør det, som de er gode til, nemlig producere basal viden. Vi må ikke glemme, at der er mindst lige så meget brug for grundforskning i en tid, hvor sektorforskere er meget efterspurgte.
På enkelte institutter på uddannelsesstederne har man den opfattelse, at hvis forskningen ikke kan bruges af erhvervslivet, er den ikke god nok. Men erhvervslivet skal nok få lært kandidaterne, hvad praksis er. Det er et af de helt store problemer i forskningsverdenen, at man tror, at man kan lære kandidaterne praksis«, udtaler Jesper Norus.
Grundlæggende tror han ikke på, at beløb og blåstempling fra Grundforskningsfonden er det bedste for forskningen. Den skal decentraliseres. Det vil give mere dynamik i forskningsmiljøerne og dermed skabe bedre kandidater for mediko-/sundhedsindustrien.
»Jeg tror ikke på, at Grundforskningsfonden alene skal være den store livgiver. Al forskning skal decentraliseres på institutniveau, hvor man fx kan henvende sig til Novo Nordisk og gøre opmærksom på, at der er et stort forskningsmæssigt talent, som virksomheden burde sponsorere. Den afgørende forskel er, at det bliver det enkelte forskningsmiljø i stedet for Grundforskningsfonden, som sætter kvalitetsstemplet. De institutter, som uddanner ph.d.-kandidater, skal i langt højere grad udnytte deres kontakter i industrien til at hente penge hjem«, mener Jesper Norus.
Decentraliseringen af forskningen på institutniveau vil samtidig gøre den efterspurgte brobygning mellem det offentlige og private lettere, nævner Jesper Norus, for derved føler industrien, at de har mere hånd i hanke med pengene og forskningsprocessen. Ellers risikerer virksomhederne, at »der bliver lavet en masseuddannelse, som de ikke har nogen mulighed for at påvirke, selv om de smider penge i den«.
Erhvervsfremme Styrelsens rapport »Medico/Sundhed – en erhvervsanalyse« kan læses på styrelsens hjemmeside www.efs.dk
Yderligere information kan hentes ved at læse Jesper Norus' bog »Strategiske processer og netværksorganisering bioteknologiske entreprenører i USA og Danmark«. DJØF's Forlag.
Mediko- og sundhedsbranchen overgår alle Erhvervsfremme Styrelsens hidtidige forventninger til vækst, og ny rapport spår, at der i de kommende år fortsat vil være fremgang. Men et sandt erhvervseventyr bliver det dog næppe, mener lektor Jesper Norus, Handelshøjskolen i København, som forsker i området.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|
